KragleKragle, go.
1) buldre; kragle, craceo, vel cum strepitu me voluto. Colding, Dict. Herlov. (sammes Etymol. 257: krasseler). Efter Moth: vælte med bulder.
2) skylle halsen. Moth. Smlgn. Brem. Wb. II. 862: krakeln; ht. krachen samt krasle ndf.Kragsele, go. = kragle; kragseler, craceo, strideo. Colding, Dict. Herlov. Kragselen, no. knagen, bulder; kragselen, strepitus frenorum, strepitus, stridor. Colding, Dict. Herlov.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag