KrismeKrisme, no. salve; om tw haffuer forsmoth at tagæ fermilsæ, om tw haffuer taget crismæ meth bar handh. Mod. confit. 10; skal tw tage aff chrismen oc offuerstencke Aaron. 2. Msb. 29.21; 30.25 (Tavsen; Gl. D. Bib.: smørelsens olyee; 1550: salue olie); Chr. Pedersen. II. 412; P. Eliesen. 193; viiduand, fyretiue dags faste, chrisme, plet i houedet. Pallad., S. Ped. Skib. f 7; Absalon drog samme tid til Lund at vie den biscoplige chrisme. Vedel, Saxo. 516. Smlgn. Fritzner2: krisma; gr. χρῖσμα.Krisme (krøsme), go. salve; det er endnu uhørt, at christne undersaatter haver nogen tiid grebet oc fangen deris egen viede og chrizmede dronning (1502). Geh. Ark. årsb. IV. 310; nar en crismet konge fanger mærkelig skade (1521). Behrmann, Christ. II. Hist. II. 161; Chr. Pedersen. V. 506.37; thet billede, som geckelige, gwdelige menneske lader wye, smørie, chrisme. Malmøb. 54; hand haffde lagt hender paa en vjet, crismet bisp. Hvitf. VI. 297. – jæk ær een krøsmædh ok smordh konnyngh. 2. Sam. 3.39 (Gl. D. Bib.; 1550: saluet). Med hensyn til formen: krøsme jvfr. Varming. § 80. 3. Smlgn. isl. krisma.Krismolje, no. olje til at salve med; skaltw tage chrismollien oc øsen offuen paa hans howid. 2. Msb. 29.7 (Tavsen); tog Mose chrismollien oc smurde tabernakelet. 3. Msb. 8.10 (Tavsen; 1550: begge steder: salue olien). Vis mere +