KrogKrog, no. 1) i nuv. bet. flt. – er, a) wor portt igienn paa kraager at heng. Ranch. 212; garn oc kroger. Holst, Fiskebog. 32. – b) dybt grundet huus vel fast giordt i krogerne (vraarne). Comenius, Opladne Dør. § 536; ond i alle kraager spjndis. Gerner, Hesiodus. 72; sinuosus, som har mange kroger og viger. Nucl. latinit. 1677. – madkroghe, tregrenedhe kroghe. Gl. D. Bib. 4. Msb. 4.14; Pontopp., Gramm. Dan. 169. 2) et slags plov (med skære uden muldfjæl). Efter Moth en plov med ét jærn skarpt til begge sider; 1 krog med buehammel (1706). Smørum Skifteprotokol. Smlgn. Lund: krok; Söderwall, Ordb.: kroker 2); Rietz: krok 4) samt krøge (kræge) 3) ndf. 3) list, udflugt; low er rettens styd oc krogenss fork wd. P. Låle. udg. 1515. b 1v; argutator, som bruger kraag i sin tale. Colding, Etymol. 84; argutiæ, kraag i ord oc tale. sst.; væve kroge. Moth. Smlgn. Aasen: krok 4). Jvfr. hø-, kedel-, klyve-, kringelkrog ovf. samt mad-, øjnekrog ndf.Krogarmet, to. med krumme arme; ancus, krogarmet. H. Smith, Lib. voc. lat. 51.Krogbenet, to. krumbenet; varus, krogbenet, som benene sidde ind ad. H. Smith, Lib. voc. lat. 55; scambus, krogbeenet. Nucl. latinit. 1559.Krog(e)bid, no. et buet stangbidsel; vider eder bedr' at skikke end hint grove mulebæst, i hvis mund tømm' og krogbid knibe maa. Kingo, Sjungek. I. 37; hvis kaste-villig mund med lette læbe-fraade bespretter krogebid. Sorterup, Poet. Smaasag. 71 (hertil i not. i: krogbid gaar med en heel stang igiennem munden); Moth. Smlgn. bid 1) ovf.Krogbånd, no. en buet stiver; ther skinner malmersten, krogbond oc huelning skinner mett gwld. Malmøb. 11; subscus, reffuel, krogbond. H. Smith, Lib. voc. lat. 193; proceres, krogbaand. Colding, Etymol. 997; mutuli, krog-baand. Steph., Nomencl. I. 196. Smlgn. Molb. Diall. 688. samt krumbånd ndf.Krogfiskende, no. krogfiskeri. Moth. Smlgn. fiskende ovf.Krogfiskende, no.; om vinteren medt sildfiskenden, om sommeren medt krogfiskenden (1638). DS2 IV. 11. – krogfiske. Lybecker, Fiskerierne 261.Krogfodet, to. med krumme fødder el. ben; loripes, krogfodet. H. Smith, Lib. voc. lat. 55 (også u. anguipes. sst.). Krogfodet, to.; – krogfødet. CP II. 13. Kroghalset, to. med en bøjet hals; obstipus, kraaghalset. Colding, Etymol. 1239; Steph., Nomencl. I. 252; Nucl. latinit. 1756. Smlgn. Aasen: krokhalsad.Krogharpe, no. et slags harpe; deres krogharper, hackebretter oc langspil. Arøbo, Davids Psalter. 1650. fort. b 6. Smlgn. Söderwall, Ordb.: krokharpa; t. hakenharfe? Kroghasp, no. en haspe (krog) med tap (til at gå ned i en krampe). Moth. Smlgn. hasp ovf.Krogkniv, no. krumkniv; krog kniffue, skro kniffue. D. Saml. III. 223. Smlgn. sv. krokknif.Kroglov, no. retsfordrejelse, underfundighed; foruende Guds dom met kroglow eller falsk dom. N. Hemmingsøn, Om Ecteskab. 380; sophisteri oc kraaglow. sammes Ligpr. o. Herl. Trolle. c 7; Vedel, Saxo. 199; cavilla, kroglow, voxnæse. Colding, Etymol. 186; Nucl. latinit. 118. – kraagelouger at bruge, mange vinder at føre (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 448; kraageloffue. sst. IV. 447; ikke med kroglover, udeblivelser, forhalninger sagen opholde. Chr. V. D. L. 1-9-10; kroglove. sst. 1-5-7. – det er noget, hvor med mand bedrager folck som kroglove. B. Tott. III. 327 (randglose til cavillationes); dend, som krog lowe stiller for sin næste svigelig. Gerner, Hesiodus. 69. Endnu brugeligt i sidste flt.-form. Smlgn. lag ndf. Krognæset, to. med krum næse; aquilinus, krognæset som ørne neb. H. Smith, Lib. voc. lat. 51; gryphus, krognæsedt som en ørn. Colding, Etymol. 542.Krognæt, no. et slags fiskenæt; fiske met lenckegarn, pwlsswad och krognedt (1515). Suhm, Nye Saml. I. 86. Smlgn. krokvoth. Slesv. Stadsret. § 71. Der tænkes vist snarest på næt, der på grund af størrelsen hæftes sammen.Krograft(er), no. ryggetræ(er) (sammenføjede træstykker, til at hænge over tagrygningen). Moth. Moths forklaring er vistnok urigtig. Ordet bruges i Norge og bet.: en krog, der fastholder en tømmerstok ved den nederste ende af et tag af græstørv; alle de husse skal leilendingen holde ved mact, tecke dem, hand skal holde vindskeder oc krograffter. Chr. IV. N. L. landsl. b. kap. 2; jvfr. Fritzner2: krokraptr; Aasen: krokraft. Smlgn. raft ndf.Krogreb, no. et reb til at binde læsset på en høstvogn. Moth. Rebet ved læssets bagerste ende fastgøres i en stor krog. Smlgn. Schlyter: krok rep.Krogsindet, to. vanskelig, urimelig; der met giorde hand denne krogsindede leckere it kroget ansict. Vedel, Saxo. 33 (= l. transversum hominis animum vultus obliquitate multando. ed. P. E. Müller. 86); Moth. Krogskab, no. hjørneskab. Moth.Krogskinne, no. håndtag på en plov, plovstjært. Moth.Krogspyd, no. et spyd med krumme hager ved spidsen. Moth. Smlgn. isl. krókaspjót. Krogestav, no. krumstav, bispestav; 3 krogestave af rosmertand, beslagne med sølv. Kanc. Brevb. (1551-55). 83. – j krokstaf met fiils been (1529). N. D. Mag. I. 4 (n.). Smlgn. Fritzner2: krókstafr. Krogsten, no. en skrå stiver af sten; mutilus, krogsteen. Colding, Etymol. 793; tabelletter, krogsteene, spilleborde (1698). Kbhvns. Dipl. VII. 538. Moth forklarer ordet: prydelse på panelværk, cymatium, altså som udskåret træ, også Colding har anf. st. lapis vel ligillum. Smlgn. krogbånd ovf. Krogstød, no. et stød med et krogspyd? du møde mig i morgen paa denne stæd, ieg skal dig en krog stød giffue. Vedel, Hundrede Viser. nr. 23, v. 37. P. Syv, Viser. c 4 forklarer ordet: ictus obliqvus? Krogtang, no. en tang med bøjede spidser el. grene: two krog-tænger (1509). D. Mag. II. 148. Smlgn. sv. kroktång.Krogtarm, no. tarmen nærmest endetarmen. Moth. Smlgn. holl. kronkeldarm. Krogtømme, no. = krogbid. Moth. Vel egenlig hovedtøj med et sådant.Krogvis, bio. i bøjninger; angulatim, krogviiss. Colding, Etymol. 59.Krogøxe, no. et slags øxe; rett øgsser, krog øgsser, søld øgsser. D. Saml. III. 223. Maske = skarøxe, en øxe med bøjet blad og æggen på tværs for skaftet. Smlgn. krumøxe ndf.Krogøl, no. en rem til at spænde den nederste ende af stavtræerne i seletøj sammen med. Moth. Smlgn. øl ndf. Krogagtig, to. 1) krum. Moth. 2) med mange små rum. Moth.Kroge, go. bøje. Moth. Se også u. krøgle ndf. – tm. dårlig, falsk; lasciuiosus sermo, kroget eller løssactig snack. Vocab. 1514; thet er een stor skinbarlig kroget løgn. Tavsen. 145; er then regill krogett, som andre ting schulde rette, huad wentis ther andett wdaff, end att rette ting schulle oc saa krøgis effter samme regell. Er. Roterod, En chr. furstes undervisn. 75. Smlgn. isl. krókóttr.Kroge, go. – tm. i eg. bet.; CPV (ovf. IV. 871 a54); Præd 115; PSO I. 33; Lønb 12 (ovf. III. 581 b21, 31, 241 b33). 2) = krøge 3); der boghveden paa de krogede agre stod saa i blomster (1647). KhS5 III. 352. – jæk er wsæl wordhen oc grokæth. KhS I. 429 (= Ps 387; Vulg: curvatus). – indviklet; slig snack er mig for høy oc kroget. Skd 99. Jf navnk. Krog(en)hed, no. krumhed. Moth. – curvamen, krogenhed. Nucl. latinit. 243. Krognet, tm. kroget, ujævn; denormo, giør krognet, kræger. Colding, Etymol. 816. Smlgn. n. og sv. krokna.Krøge, 1) bøje (sig); naar armen krøgher, thaa gaber mwndhen. P. Lolle. (udg. 1889) nr. 745; myn rygh han krøges. Hr. Michael. 168; sinuo, at krøge i fult bwcte. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 247; det skal tilige krøge, en god kraag skal vorde. Pallad., S. Ped. Skib. g 7; sammes Visitatsb. 31.4; Vedel, Saxo. 152 ir.; Ranch. 43; Jak. Alb. Horsens. e 1; Lyschand. 271 ir.; her løber liige fram, paa anden side krøger. Hexaem. 88; dend gamle mand maa krøge ryg. Gerner, Hesiodus, 123; (1685). D. Saml. 2. R. VI. 201; en liden skov af smaa krøgede ege (1683). sst. II. 12; Beskr. o. Chr. IV. Kron. n. 4v (se u. huve ovf.) – lad ingen vinde krøye debølgebierge op. Kingo, Samsø. a 2; i mange vrinkeler de de belte-vande krøyed. sammes Chr. V. anhang. b 4v (rim på ombøyed). – kødet vil alt krøye mod siælens himmel-agt. sammes Sjungek. II. 222 (rim på bøye). Her nærmest: vende sig. Se også u. kroge(t) ovf. og krøgle ndf. 2) vende sig, færdes om; vil jeg nu med lyst min trygge ven besøge oc ej i vilden strand oc brønden længer krøge. Hexaem. 115; men denne fører paa den leed, hvor hen vi helst vil krøye. Sorterup, Poet. Smaasag. 25; krøyer villig hen, til hvilken side mand kun rører tøyelen. sst. 71. 3) pløje med krog (i bet. 2)); pløje anden gang; offringo, pløjer om igien, pløjer anden gang, kræger jorden. Colding, Etymol. 477; liro, harrer korn neder, kræger. sst. 673; deliro, pløjer, harrer eller kræger ilde. sst.; Steph., Nomencl. II. 976 og 853: kræger; sst. II. 393: krøger (u. deliro); Nucl. latinit. 474: krøge (u. offringo). Hos Moth kræge og krøge. Kræge er vistnok en jydsk form for krøge, jvfr. Varming. 38-39. Smlgn. Rietz: kroka. Også i bet. 1) forekommer formen: kræge, se u. krognet ovf. Smlgn. omkrøge ndf.Krøge, no. et jærn med krogede grene til at tage sten el. lign. op med fra havbunden. Moth.Krøgelse, no. krumning; curvamen, krøgelse. Vocab. 1514.Krøgle, go. krølle; krøgler a kroger vel krøger. Pontopp., Gramm. D. 384; krøger, krøgler. P. Syv, Sprogkunst. 87; flyde mig et stycke krøglet pappir. Jammersm. 87.Krøglevorn, to. rynket. Moth. Vis mere +