KropKrop, no. hank.; i Sore hwiles nw myn krop, tijl han skal staa aff iorden op. Rimkr. p 6v; kroppen ... han giffues tha iordhen til ormæ mad. Hr. Michael. 36; op sættes then krop ... han græd (1510). N. D. Mag. II. 326. – ik.; det arme krop, som saa præsis. Pallad., Hosedjævel. e 4v; vort usle krop. Psalmedigtn. I. 62 a; det arme krop. P. Resen. 270. Ligesom isl. kroppr er ordet hank. i N. og Sv., så ik. mulig er overført fra l. corpus. – flt.; 154 sider flesk, 6 kropper (1561). D. Mag. II. 77; siden iblant de døde kropper opsøge Cyri legomme. Lyschand. 69; de saae disse mange døde kropper aff deris staldbrødre. P. Resen. 101; jeg havde som en skantze om mig af lutter døde kropper. Jak. v. Thybo. A. 2, S. 1. – kroppe. Romant. Digtn. III. 102.1 = Chr. Pedersen. V. 70.2; sst. I. 107; Hebr. 18.11 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); Tidemand, Post. III. 2v; Vedel, Saxo. 38; Pontopp., Gramm. D. 168. Smlgn. bands-, dævels (se till. I. 53)-, gåsekrop ovf.Kroppedrøj, to. svær af bygning; om end min hest er kroppe-drøj. Sorterup, Poet. Smaasag. 76. Smlgn. n. o. sv. kroppdryg (se Aasen og Rietz).Kroppet, to. = kroppedrøj. Moth. Smlgn. Molb. Diall. Vis mere +