KruneKrune (krone), no. hunk. 1) krone, krans; giorde hannom en krwne aff alsomhwasseste torne oc setthæ henne paa hans velsegnede hoffuet oc nedtrucktæ henne meth storæ stenger. Mod. confit. 18; laurea, krwne aff laureber træ. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 203; Chr. Pedersen. V. 383.9; Dauid tog deris kongis krune oc fant hende at vere it sintener guld suar. 1. Kr. 21.2; Ez. 21.32 (1550, 1607; 1647: krone); ieg suer vid min krune. Herm. Weigere. 43; haffuer solen en smuck fuldkommen krone paa, huilcken icke sønderbrydis, naar hun tagis aff. Flemløs, Astrologia. § 11; corona, krune, siepel. M. Pors, De nomencl. 60. (Colding, Etymol. 252: crone); hand haffde sin krune, sin regering oc regimente aff den allmectigste herre. N. M. Aalborg, Johannis Aabenb. 37v. – een kakelovn, hvortil der anvendtes 91 kakel og en krone (1557). Khist. Saml. VII. 408; j iern kackelouffn, huoraff tuden och kronnen aff potter er affstøtte (1685). Orion (kvartalskr.). II. 212. – i overført bet. om regering, herredømme; hwat krwnen ræt til foren j thettæ forskrifnæ hafuer haft, ther bliwe hwn vforsymeth wtj (1406). Molb. o. Peters. 244; de fremmede lande, som vaare skatskyldige vnder Danmarckis krone, skulde affalde fra hende. Vedel, Saxo. 109; bøde deris skib til at føre kronens hendis gods. Hvitf. IV. 82; Suerrigis krone bør at nyde alt høighed, efftersom hun allene skat tager. Kgl. Brev. 1610. a 4v. – Med hensyn til best. ejef.: krunene jvfr. ovf. I. 459. (kronens (1473). D. Mag. 4. R. V. 148). – kronens bog ɔ: en fortegnelse over kongens (statens) krav; handt icke hagde fuldtgiortt kronens bog (1537). Rosenv., Gl. D. II. 58. – At bære krone var strafbart for en brud, der var frugtsommelig. Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 500. not. Smlgn. Grimm, Wb.. krone I. 1 b-e. 2) isse, særlig, når den er afraget, tonsur; vertex, krune, iesse. Turson, Vocab. 22; ieg tror, i ere abbet ..... eders krune er blodig. Herm. Weigere. 42. – um en clærk, ther wigd ær och hauer sin open kronæ. Thorsen, Stadsretter. 252; hui æræ clerkæ ragathæ i kronæ. Lucid. 5; huat skal thet tegnæ, at the hauæ cronæ. sst.; Mod. confit. 10; de vore smurde oc ragede i kron. P. Smed. h 4v; Tavsen. 230; wiigd wand, kappe, krone oc smørie. P. Eliesen. 404, 354; een prest haffwer han siide klæder, lader han tiit rage sin krwne. Malmøb. 12v. 3) hjortetakker. Moth. Smlgn. sv. krona; Grimm, Wb.: krone III. 5 b. 4) plantenavn, kejserkrone (fritillaria imperialis); corona imperialis, krone, keyser-krone, kron-lilier. S. Paulli, Flora D. 49 A. Smlgn. isl. krúna (i bet. 1) og 2)); Söderwall, Ordb.: krona samt guld-, hovedkrune ovf. og ljuse-, tornekrune ndf.Krune, no. (isl krúna) 1); – til s 642 a2, jf ovf. V. 215 a27. – = krønik; naar tvende rammer tilsammen med kronerne. WE 291. – ejef. ɔ: rigets; (1488). Rsv I. 21 (ovf. I. 505 b u. fange 1)); (1514). Hüb I. 110 (ovf. II. 177 a4, jf de I. 459 b31 f. anf. st.). 5) møntstykke; 412 engelsche kroner (1560, Fr Jessen); Hvf V. 115 (ovf. I. 4 b22); Fdg 8/4 1619; Scharl 425 (ovf. V. 246 b17, 405 a34); at hand kand en to marks krone faae. Helt 187. Jf Scharl 32 f, 39 ff. Jf blomster-, jomfru-, jorde-, jærn-, kejser- (II. 642 a51), kon(nin)ge-, lykke-, marter-, messing-, munke-, nord-, orts-, præste-, sejers-, sjø-, sol-, storm-, sølv-, urte-, vold-, øgek.Krondaler, no. en mønt. Moth. Smlgn. t. kron(en)-thaler. Krondaler, no.; give eder en trind kron-daler til Mickelsmarcket. Rhet 12. Kron(e)guld, no. guld med en sølvblanding (af 5 karat 14 gran sølv til 18 karat 4 gran guld); vere sig vngerske guld, krone guld eller rinsk guld. Chr. IV. N. L. købeb. kap. X; ieg behoffuer kroneguld, vngeferlig 1000 dl. werdt. Chr. IV. Breve (1636-40). 85 (adskilles sst. fra vndtzeguld); en guldkiede aff kronguld. Matzen, Panteret. 505; Moth. Smlgn. Rinman, Bergwerks-Lex. II. 1076; t. kronengold.Kronegård, no. en fæstegård under kronen; trengett hanum same bundegaardt fra och nu giordt en kronnegaardt aff thenn aldtsammenn och fest enn annden bunde thenn halffve parth aff same gaardt (1558). Rosenv., Gl. D. II. 195.Kronhammer, no. en hammer med en krone i (til skovudvisning på krongods). Moth.Kronhanelæg, no. = hanelæg. Moth. Se d. o. Kronhat, no. en linned kvindehue. Moth.Kronhjul, no. et tandhjul særlig: det andet hjul fra uroen i et ur. Moth. – fører hovedaxelen et kronhiul, der omvelter 7 coniske drev. O. Malling, Tale om Gerner. 78. Sv. kronhjul, t. kronrad bet.: et tandhjul med tænderne lodrette paa hjulets flade.Krunehjælp, no. en skat til herskeren (afgift); wi giffue dem oc fri for alt det, som de skulde tilforn giffue kongen aarlig aarss, skat, saltzise och krune hielp. 1. Makk. 11.35; den krunehielp oc anden skat, som Jerusalem nøddis til at giffue. sst. 13.39 (1550; 1607 og 1647: kruner ... den krune; Luther: kronsteuer; gr. στεφάνους, σ-ον). Smlgn. Söderwall, Ordb.: hiälp 2 samt landehjælp ndf.Kronkobber, no. det bedste kobber. Moth.Kronlilje, no. = krone 4). Se d. o. Hos Moth: kronlille. Smlgn. lille ndf.Kronpapir, no. stempelpapir. Moth.Kronrage, go. 1) rage på issen; de (ɔ: munkene) maatte icke krunragis som før, icke heller affragis med krandtze neden om hofvederne. Osterssøn Weylle, Gloss. 464; kron-raget munk hand staar hos kroned kongenavn. Sorterup, Poet. Smaasag. 60. Endnu brugeligt. 2) slå blå og blodig. Moth.Kronrask, no. et slags uldent tøj. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kronrasch og rask ndf.Kronrask, no.; ChrIV* III. 149; haffve deris kister med cronrask offverdragen. Fdg 26/4 1656.Kronsav, no. en lang sav med opstående håndtag. Moth.Kruneskat, no. = krunehjælp; ieg giffuer nu alle Jøder skatten til, sisen aff salt, kruneskat. 1. Makk. 10.29 (1550, 1647). Kronsøm, no. sømmen mellem pandebenet og forhovedet. Moth. =Kron(e)tjener, no. en fæster på krongods; schulle huer tiwge bønder, bryder oc krone tiennere giffue trediuge marck danske (1524). N. D. Mag. I. 213; V. 20; Povell Povellssenn er enn kronnthienner till vort slott Ørum (1558). Rosenv., Gl. D. II. 235. Smlgn. tjenere ndf. Krontorn, no. plantenavn. Efter Moth = hjortetorn (se ovf. II. 244). Efter Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 113 = kristtorn (ilex aquifolium).Kronværk, no. et udenværk ved en fæstning. (bredt fortil og smalt bag til). Moth. Smlgn. sv. kronvärk; t. kronwerk.Kronåre, no. en åre ved den øverste del af hjærtet. (vena coronaria). Moth.Krune (krone, krøne), go. 1) krone; siden bleff ieg tha krwnt tijl Norgis konning ath wære. Rimkr. q 3v; wi se den krunet met priss oc ære. Hebr. 2.9 (1550, Chr. Pedersen, 1607; 1524 og 1647: kronet); her bleffue søtten tusinde martyres krunede i en maaned. Pallad., S. Ped. Skib. f 8v; de skulle krunis i himmerig. Herm. Weigere. 61v; corono, kruner. Turson, Vocab. 203 (Colding, Etymol. 253: kroner); kong Knud krunis. Vedel, Saxo. 453 ir. (kronis. sst. i texten). – till then dag, i skulle krønes. Romant. Digtn. III. 5.28 = kronis. Chr. Pedersen. V. 6.16; hans hoffued met ære vist skal krønnis (rim på: lønnis), Arrebo. II. 119. – krondt (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 168; krones. Tavsen, Post. vinterd. 97. 2) gøre en garverdreng til svend. Moth. Smlgn. kroningsgilde ndf. 3) aflægge ed afdelingsvis. Moth. 4) håne; det vaar hans egen søn Vffe, som affærdigede oc kronede saaledis de traadtzige legater. Vedel, Saxo. 74 (= l. qui legatorum fastum fiduciæ sublimitate contempserit. P. E. Müllers udg. 171); han blev ilde kronet ɔ: magna est affectus ignominia. Moth. Smlgn. Aasen: kryna 3). I denne bet. kunde ordet mulig sættes = nt. kronen, se Sch. u. L.; (jvfr. krune ndf., der imidlertid, som det vil ses, bruges om venlige lyde). 5) tm. a) k. spær ɔ: en lanse til turnering (med en lille krone på); jvfr. krønik ndf.). Moth. I Grundtv., Folkev. I. 405 b: leger y nu boortt thett kronede suerd, (= dett lange sper. sst. I. 407 b) passer spær bedst, jvfr.: hans sperd y sønder gyck. sst. v. 25 og fl. udtryk. – b) k. ed ɔ: en ed for retten med oprakte fingre. Moth. – c) k. skalk ɔ: et meget slet menneske. Moth. Smlgn. isl. krúna; sv. kröna samt omkrone ndf.Kronelse, no. kroning; ingen Danmarckis bisper skulde hans kronelse offueruere. Hvitf. II. 294.Kronelse, no. (fsv kronilse); CP II. 5 (ovf. u. forløbe 1)).Krønik, no. en krone eller knap på enden af turnerlanser. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: II. og VI.: kroneke; Grimm, Wb.: krönlein 2) samt krønike ndf.Krønik, no.; 2 sønderbrudne krøniker (1604). BlomA 343 (jf not 6)); – hvo som rammer med sit spær, saa mand vel kand kiende paa krønicken, at hand haffver rammet. WE 291.Krøning, no. = kronelse; tiill wor nadigste herris krøning (1525). D. Mag. 3. R. I. 167; vdi en konges krøning er den beste flos oc kierne. Mariager, Fadervor. o 8; vdi hanss krøning er tiitelen forbedrit med disse ordt. Chr. IV. Breve (1589-1625). 39; vdsatte sin egen formue hands kl. mts. crøning hastig at fortsette. Jammersm. 63. Krøning, no. (fsv kröning); – for kroningens skyld. RFK g 5; RFII 55, 266 (ovf. I. 63 b20, 639 b5).Kroningsgilde, no. et gilde af en garverdreng, der gøres til svend. Moth. Smlgn. go. krone 2) ovf.Kronbommersi, no. et slags bommesi; Bernts IV. 546.Kronebrasen, no.; iblant dem kronebrassen er, som har sit ridder-vaaben. Wiel IV. 23.Krondanmark, no. det egenlige D.; landene Kron Danmark tilhørende (1668). KD V. 754.Krongaard, no.; (1581). DM II. 216 (ovf. II. 447 a18); den krongaard, som han havde paaboet (1661). HT8 III. 93.Kronemønt, no. mønt stemplet med en krone; Dict (= coronatus).Kronprins, no. (sv kronprins) i nuv. bet.; ober-kæmmerer hos cron - printzen. Fdg 11/2 1693; veed saa snildt at undermine cron-printzens prægtig gaard. Wiel XII. 541.Kroneprydet, to. prydet med k. (kam); i jorden skrabte der den kronepryded hane. KC* a 2.Kroneskat, no.; landgilde og kroneskat (1668). KD V. 754.Kronestad, no. hovedstad; til Danmarks kroone-stad. Wiel XII. 525.Kronested, no. øverste del; hans hovet, kroppens krone-sted, naturen hafde ziiret. KSK a 4.Krontin, no. fint tin; 1 marck fin cron-tin. Fdg 16/5 1691. Kronetrejlod, no. et slags tøj; Fdg 17/3 1623 (ovf. V. 439 a26). Jf firlod (V. 246 b10).Krontvillingsepterfører, no. hersker over 2 riger; Wiel XII. 523 (frgd. o. ovf. V. 504 a35).Krone, go. 4); en gast, som veed at krone sin mand. Helt 169. 5) tm. a); jf DgF I. 409 b (ovf. u. forlove 4)). – forsynet (mærket) med k.; Erich n 4v (ovf. II. 375 b45); Wulff 172 (ovf. III. 618 a46); AB II. 68 (ovf. II. 571 a12). Jf be-, blomster-, tornek., arv(e)-, grå-, himmel-, kamme-, lavr-, olden-, sejer-, skam-, skum-, trefold-tårnkronet.Kronetdue, no. dueart; kroneddue (1702). DSt 1909 62. Jf Nemn: columba cristata. Vis mere +