KuffeKuffe, no. kiste, kuffert; en kuffe eller korff. Wandal, Cat. voc. Dan. b 1. Smlgn. æ. t. koffe, se Grimm, Wb.: koffer 2 b.Kuffer, no. = kuffe; en kiste eller kuffer overdragen med lær. Steph., Nomencl. I. 25v; koffert. sst. 215 a (u. riscus); kuffert. Nucl. latinit. 1493; Thura, Poet. Sager. 397. Smlgn. isl. kofr; t. koffer samt konfert ovf.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag