KvidderKvidder, to. syngende af glæde, meget glad. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: qvidder. – syunge oc qwidre. Chr. Pedersen. II. 13; Colding, Etymol. 506, 749, 1031, 1432; Nucl. latinit. 519. Smlgn. Aasen: kvitra; sv. qvittra. Kvidder, se fuglek.Kvidske, go. småkvidre. Moth. Smlgn. t. quitscheln.Kvidske, go.; svalen qvidsker. ComO* hh 3v.Kvidre, go. Jf udk.Kvidreflok, no. fugleflok; spør qvidre-flocken ad. Naur x 1.Kvidrefugl, no. sangfugl; Raun 43 (ovf. V. 48 a35).Kvidderhob, no. = kvidreflok; artig paa stemmer i qvidderhaabs bøyer. DV IV. 277.Kvidresvale, no. kvidrende svale; da qviddre-svalen sees med vinge vand at røre. Raun 19.Kvitre, go. (fsv qvitra) kvidre; ComO* hh 7 (ovf. V. 424 a44), jf ovf. III. 281 a20.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag