KyridsKyrids (k(j)øreds), no. kyrads; vere vel ferduge met kiøritzitt, heste och harnsk. Rosenv., Gl. L. IV. 3; Tavsen. 17; cataphracta, hell kørriss. Turson, Vocab. 85; Colding, Etymol. 182; Steph., Nomencl. I. 217 a, 268 a; Nucl. latinit. 115; kyrasse. sst. 1895; huilcken gaff sig vdi sit fulde kyretz vd at en mose. Vedel, Saxo. 420; en karl i et køritz. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. c 3; fick hannem en kyritz paa. 1. Sam. 17.38, 5 (1607, 1647); i fuld kürris. Hexaem. 57; hvor længe viltu saa den tunge kyrits slide. Bording. I. 65. Se også u. drabtyg ovf. – dii kørrass (flt.). Chr. IV. Breve. (1626-32). 20; kørrassen. sst. 21. Smlgn. Grimm, Wb.: küris samt felt-, skildkyrids ndf.Kyrids, no.; – kyrrids, kyrridser. PG 178; – femten curitzer. TR a 3 (i en anden udg: cørridtzer). Jf tornerk.Kyredsbøjle, no. en bøjle på et kyrads; 3 par kørretze bøyle met lencker. V. Simonsen, De dske. Ruder. I. 99. Smlgn. bøgel ovf. u. bøge.Kyridssadel, no. et slags sadel; en kyrritz sadell beslagenn oc wdtgraffuen oc en walske sadell oc en steck sadell (1549). Kbhvns. Dipl. II. 289.Kyridser(er), no. kyradser; cataphractus eques, en kørrisser. Turson, Vocab. 85; Colding, Etymol. 182; kyrritsserer. Nucl. latinit. 115; haffde paa huert skib foruden de, som brugte aarerne, en køridtzer oc en skøtte. Hvitf. II. 105; III. 136; kiøridtzerne ere med pandtzer ofver alt. Comenius, Opladne Dør. § 699 (= t. kürissirer). – vaar paa huert skib en korysser, en læt rytter. Norsk Hirdskraa. 1594. fort. a 4. Smlgn. Grimm, Wb.: kürisser.