KødKød, no. 1) i nuv. bet.; alt kiød er hø och all hendis godhed er lige som it blomster. Jes. 40.6 (1550, 1607); taalmodighed er ikke for kjødet angenem, hun veed sig ei at skikke. Brorson, Psalmer (v. Holm. 2. opl.) 556. Ordet er så gennemgående ik. i de nord. sprog (jvfr.: mit kiød. Joh. 6.56; Rom. 7.18; kødet. Gal. 5.17 (1524 og flgd. overs.); at »hun« vistnok er brugt efter den s. II. 294 ovf. omtalte brug. – det sad i en blodige kiød. Secher, Rettertings D. (1605-14). 262. Fk. er vistnok jydskhed. Smlgn. dog dyrekød ovf. (u. djur). 2) et dovent menneske. Moth. Smlgn. hovedkød ovf. og lam-, nøde-, tændekød ndf.Kød, no. 1); – Br 5817 (ovf. IV. 801 b29); jf l54; GH 201 (ovf. I. 505 b u. fange 1)); k. og blod ɔ: slægtskab (efter fødsel); TVd 192v (ovf. u. anrøre 3)). Jf ovf. V. 108 b6. – k. – klæder, se ovf. V. 80 a23. – dødt k., se ovf. V. 199 a28. Jf barne- (II. 410 a16), damask-, djure-, død(t)-, fåre-, fæ-, gede-, gåse-, hane-, heste-, hjorte-, horse-, hønse-, jomfru-, kalve-, kapun-, kid-, kloster-, ko-, menniske-, orme-, oxe-, rens-, spege-, svine-, tjure-, tørk.Kødbo(d), no. kødbod; macellum, kiødbo, slagterbo. Colding, Etymol. 703, 178, 626; Nucl. latinit. 822. Smlgn. sv. köttbod og krambo(d) ovf.Kødbrok, no. et slags brok. Moth. Smlgn. sv. köttbråck; gr. σαρκοκήλη.Køddag, no. en dag, på hvilken der spises kødmad; om thet so ær, at the daghe komme po en køt dagh, komme the pa en fyrme dagh. Suhm, Saml. I. 2. 48; schall iche kogis nogen anderledis for, endt ko. may. selff eder, enthen om kiøddag eller førmedage. N. D. Mag. I. 309. Efter Moth ere søndag, tirsdag og torsdag køddagene. – sætte noget op til en køddag. ɔ: stadig opsætte. Moth.Kødding, no. det, at kød voxer sammen (syssarkosis). Moth. Smlgn. isl. tengja? Kødding, se sammenk.Kødflænge, go. såre i kødet. Moth.Kødfylde, go. fylde med kød; du eretinske muld de dybe saar kød-fylder. Hexaem. 136.Kødgørende, to. gørende fyldig. Moth.Kødhals, no. et menneske, der på grund af fedme taler utydelig. Moth. Smlgn. hals 2) ovf.Kødkendst, no. en lille smule kød. Moth. – kødkønst. Vid. Selsk. Skr. V. 174. Smlgn. Molb. Diall.: kiendst samt kending 3) ovf.Kødlim, no. et slags gummi (sarcocolla). Moth. Smlgn. t. fleischleim.Kødmanger(e), no. slagter; alle sudere, skindere, kødmangere (= l. carnifices). Rosenv., Gl. L. V. 71, 84; (1439). Khist. Saml. VII. 423; S. R. D. IV. 362; lanius, kødmangher. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 103; H. Smith, Lib. voc. lat. 192 (slactere. sst.); M. Pors, De nomencl. 143; Colding, Etymol. 626, 703; Steph., Nomencl. I. 278; Nucl. latinit. 710; Chr. Pedersen. I. 280; kødmanger, carnarius. H. Smith, Hort. synonym. 24v; P. Eliesen. 141; the bruge frii borgere megitt slemmere end kødmangere thett ffæ, the slagte. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 21v; to smaa stude, som bleve vurderede af kjødmangere (1557). Rørdam, Univ. Hist. IV. 123. – kødmongere (1525). sammes Kbhvns. Kirker. till. 181. – også i overført bet.: et grumt menneske, morder; frels mek af ondæ mæns hænder oc af kiøtmangers vold. Hell. Kvinder. 30.16; wær wdhe, sade han, køtmanger fwl. Rimkr. 14 (jvfr.: carnificem. Saxo. ed. P. E. Müller. I. 561); de actede icke mere de fule kødmangere, en de haffde sidet hiemme hos deris egne venner. Chr. Pedersen. V. 377.25. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kiøtmangare samt fiskmanger ovf. Kødmanger(e)bo(d), no. = kødbo(d); then halfuæ køtmangeræ bodh oc j Malmøghæ liggendæ (1401). Molb. o. Peters. 110; (1442). Kbhvns. Dipl. I. 163; II. 100; welle wii oc ey tilstæde, ath nogher skule brughe kødmanghere æmbede uden i kødmanghere boderne (1472). Rosenv., Gl. L. V. 199; laniena, kødmanger bod. Vocab. 1514; kødmangerbod, macellum. H. Smith, Hort. synonym. 24v; Turson, Vocab. 44; kødmangerbode. M. Pors, De nomencl. 111; kødmengerborne (1525). Rørdam, Kbhvns. Kirker. till. 181 (Kødmangeregaden. sst. 180); fanger [mand] her inthet i kiødmanger boen til kiøbs (1559). D. Mag. VI. 326.Kødmangerembede, no. slagterhåndværk; Rosenv., Gl. L. V. 199 (se ovf. u. kødmanger(e)bo(d)); burghere vdaff kiøthmangere embethe (1508). Kbhvns. Dipl. I. 278; kødmongere embede. sst. I. 357; kødmangere embede brugede handt. P. Eliesen. 293. Smlgn. embede 2) ovf.Kødmangerelag, no. slagterlag; (1524). Molb. Gloss. u. kiødmanger.Kødmangerskammel, no. slagterbænk; lanium carnarium, kødmanger skamel. Vocab. 1514. Smlgn. skammel ndf.Kødmangertorv, no. kødtorv; forum boarium, slacter torffue, kiødmanger torff. Colding, Etymol. 123.Kødmejse, no. musvit (parus major). Moth. I Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 309 anføres navnet som norsk, hvormed stemmer, at Moth også har formen, køtmise, jvfr. Aasen: kjøtmøys. Hos Moth også: køt. Kødmejse, no.; ClN 124; ingen kiødmeis om vinter aff hunger død mand finder. Bugge c 1v.Kødnød, no. dosmer. Moth. Smlgn. nød ndf. og nuv. kødhoved, der også findes h. Moth.Kødpande, no. = kødnød; Moth; pingve ingenium, en kiødpande, et kiødhovet. Nucl. latinit. 1256.Kødposteg, no. kødpostej; klenet oc kiød-posteeger. Comenius, Opladne Dør. § 408. Smlgn. posteg ndf.Kødsave, no. kødtråd, kødtrævl. Moth. Smlgn. save ndf.?Kødso, no. en meget fed kvinde (skældsord). Moth.Kødsøg, to. doven. Moth.Kødtorg, no. kødtorv; carnarium, kiødtorg. Turson, Vocab. 44. – Colding, Etymol. 178: kiødtorffue. Smlgn. torg ndf.Kødtue, no. kødudvæxt. Moth. Kødvennike, no. bughinde, hinden om indvoldene. Moth. Smlgn. vennike ndf.Kødvist, no. kødmad; aff køtwist mogæ i ædæ ungæ høns. Brandt. 284.9. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kiøtvist; isl. vist.Kødøg, no. en doven kvinde (skældsord); dit kød-øeg, vær dog snart. Sehested, Pigernes Spejl. c 8; Moth. Kødet, to. fyldig med kød. Moth; de kiødede dele. Vid. Selsk. Skr. IX. 456. Kødet, to.; Etym 254 (ovf. II. 800 a27). Jf fast-, hvid-, sødk.Kødig, to. bestående af kød, kødrig; det skrifuis icke i vand, men inde i de kiødige hiertens tafler. Jersin, Mirakler. k 11; carnosus, fyldig, kiødig. Colding, Etymol. 178.Kødlig, to. = kødig; er han køtlygh, tha skal armen fast byndes. Molb. Gloss.Kødlig, to. (isl kjötligr) 2) menneskelig; en part for kiødelig metfød skrøbelighed. VdG c 1. 3) værende ved fødsel (k. broder (søster) ɔ: helb. (s.)); Cold gg 1v (ovf. V. 403 b48); soror germana, kiødelig, søster. Etym 511. – k. søn ɔ: virkelig; haffuer ladet dræbe sin egen kiødelige søn. SkP 252. 4) uåndelig (syndig); Præd 13 (ovf. V. 73 b23); TSd 102v (ovf. II. 374 b48), 180 (ovf. IV. 380 a18); Br 5818 (ovf. II. 288 b22). Jf s 636 b1.Kødbold(e), no. kødklump; ComO 113 (ovf. III. 154 a51).Kødbyld, no. (fsv kiötbulde) kødudvæxt; kiødbyld eller stycke ont kiød, som voxer paa næsen, polypus. Dict.Kødfrådser, no. frådser; vær icke blant kiødfrodzere. Ordsp 2320 (1607, 1647).Kødfuld, to. (fsv kiötfulder) i nuv. bet.; Etym 1344 (u. torosus).Kødgryde, no. (fsv kiötgryta) i nuv. bet.; wi sade hoss kødgryderne. 2 Msb 163 (1550, 1647).Kødhjærte, no. (fsv kiöthiärta) hjærte af k.; giffue dem it kiødhierte. Ez 1119 (1607, 1647).Kødmad, no. (isl kötmatr) i nuv. bet.; caro jurulenta, fersk kødmad. MP 68.Kødmarked, no. kødtorv; alt, huad faldt er paa kød margkedet. 1 Kor 1025 (1524; CP: slacter hwset). Jf mark(n)ed.Kødstykke, no. (isl kjötstykki) i nuv. bet., flt. ; the kiøtsticke, ther aff hennis legome fiullæ. HKv 4321. Jf ovf. IV. 185 a22, 36.Kødædende, to. (sv köttätande) i nuv. bet.; Lauremb II. 52 (ovf. V. 618 a14).Kødøxe, no. i nuv. bet.; (1536). GhA V. till 7; DS III. 223 (ovf. II. 284 b5, 513 b12). Vis mere +