LadLad (laad, lo), to. i nuv. form og bet. piger, lad. Vocab. 1514 (også u. segnis); Colding, Etymol. 929, 803. – laad, lisen oc dogn. Wandal, Cat. voc. Dan. b 1v. – gack til moldingen eller beckenedt, ver ey saa loo. Bredal, Børnespejl. 4. Med hensyn til bortfaldet af »d« jvfr. Varming. § 88. Smlgn. ulad ndf. Lad, to. (isl latr); – HS 6535 (ovf. III. 562 b14). – vidnende om ladhed, magelig; op fra laden seng. KS 89; – de havde ventet sig lade dage og fuldt op. Lund, Egedes Levn 42. Jf give-, sovel. Ladside, no. et dovent menneske. Moth.Ladsnedig, to. = lad; ladsnedig, en loicus (som er loj). P. Syv. II. 161 (i ordforkl.: som veed at spare sig). Måske et slags ordspil med lad(e)- snedig, se ovf. u. lad.Ladesyge, no. ladhed. Moth.Ladvorn, bio. ladt; ignave, ladvorn. Colding, Etymol. 803; Moth.Lade, no. ladhed. Moth. Smlgn. Rietz: late.Lades, go. blive lad. Moth. Smlgn. sv. latas.Læd(j)e, no. = lade; vi skule bortkaste forsømmelses ledhi. H. Suso. 54.25; i pa aktæ ledie. Gl. D. Bib. 2. Msb. 5.17; Mod. confit. 5; ignauia, douenhed eller ledie. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 803: ladhed); Chr. Pedersen. I. 7 (ladhed sst.); II. 314; P. Eliesen. 12; som wdi lisenhed oc leddi wille leffue wel. Tavsen, Post. sommerd. 161; hijne stomme hunde, som kunde huercken gøø eller bide, men ligge og tage seg leddi til. sst. vinterd. 33v; icke for leede skyld wille andett endtt gaae oc trøgele (1548). Rørdam, Kirkel. I. 281; Sthen, Husråd. f 5v (se ovf. u. kvist 1)); falde hen i lede oc fulhed. Pouch, Problemata. a 2v; læde gør lyde. P. Syv. I. 246. Smlgn. isl. leti.Lædjefuld, to. lad; ho derfwes at skode the helle martires oc wære lædiful oc kærful. H. Suso. 97.23; desidiosus, lediefuld. Vocab. 1514. Smlgn. isl. letifullr.Lædjes, go. blive lad, træt; skal thu ey lædhiæs i henne bonde, thy at thu finner hwilæ i henne at vterst. H. Suso. 10.7-8; languesco, ath ledyes. Vocab. 1514; bløde sengklæder, aff huilke kroppen kan ledyess til at opstonde til gudz tieniste. Chr. Pedersen. I. 73; at ieg skal icke soffue eller ledyess i min gode leffnedz begyndelse. sst. IV. 312.4. Smlgn. isl. letjast.Ladeflagger, no. dovent, ustadigt menneske; KP c 8 (ovf. V. 180 a31).Ladelige, bio. (isl latlíga) sløvt, ligegyldigt; saa kaaldelige oc saa laddelige met dem omgaa. Pall, Skr I. 10213, jf sst 115.Ladhed, no. (sv lathet) i nuv. bet.; CP I. 7 (ovf. II. 715 b2); PE 456 (ovf. III. 489 a4); Etym 803 (ovf. II. 715 b2); SortS 32 (ovf. IV. 64 a29). Vis mere +