Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
LamLam, to.
1) halt; clavdus, lam. Colding, Etymol. 230; Nucl. la- tinit. 162. Smlgn. Molb. Diall.
2) ubrugelig? et feldt-stykke skiøde de lam af slottet (1612). N. D. Mag. II. 40. Smlgn. færdelam ovf. og plovlam ndf.
Lam, to. (isl lami); (1638). DS2 IV. 108 (ovf. V. 502 a7). – lam; ieg er icke i munden lam. Heg 210; Rch 99 (ovf. III. 582 a2). Jf far-, hand-, mund-, segl-, tag-, tungel.Lamme, go. halte; han lammede met, han kunde fuld ilde gaa affsted. Herm. Weigere. 277; de raske lammer, de lamme springer. Cl. Pors, Husbog. m 3; som den, der vilde gaa, dog krybe maa og lamme. E. Naur. c 4. Smlgn. Rietz: lama.Lammen, no. det, at halte; claudicatio, halten, lammen. Nucl. latinit. 162 (også u. clauditas sst.)Læmje (læmme), go.
1) gøre halt; ære the (ɔ: hundene) so stoore, at the kwnnæ noget hinder giøre wore diwr, tha lemyæ them po then æne foodh (1499). Geh. Ark. årsb. V. 85; den (ɔ: hunden) skal være læmmet paa det ene fremmer ben. Kanc. Brevbog (1551-55). 225.
2) stække; gies, der flyer i vangen og ikke ere lemmede. Fodby Vedtægt; daa maa mand lemme(d) dem (ɔ: gæs) paa deres fiere och iche paa kiødet (1697). D. Saml. II. 241; dersom nogen mands giæs findis i hejneden, som lemmed er. sst.
3) sætte ud af kraft; vaar det saa, nogen aff dem døde, der met skal icke denne fred vere lemmet. Hvitf. IV. 204. Smlgn. isl. lemja.
Læmmelse, no.
1) lammelse; da skall ingen lemmelse eller ar kendiss paa noget legeme. Chr. Pedersen (ej på det i Molb. Gloss. anf. st.); tha siuntes hand (ɔ: hesten) att haffue en føie lemmelsse. Rosenv., Gl. D. II, 118; er læmmelsen paa hoften. N. M. Aalborg, Lægeb. 1633. 132.
2) uden at drives; Nils Bentssens gaardtt laa uti lemelsse (1549). Rosenv., Gl. D. I. 115. Smlgn. Schlyter: leþ;ungs-, þ;inglami.
Læmmelse, no.; se CP II. 14.
Læmsel, no. = læmmelse; havde sin lest og lemsel af samme slag (1561). Progr. f. Ribe. 1842. 51.Læmster, no. lemlæstelse; bliffuer os nogen y slaug skudt eller slaugen till lemster (1536). D. Mag. V. 359. Smlgn. isl. lemstr. Mulig ordet skal opfattes som to., jvfr. Aasen: lemster.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag