LapLap, (læp), no. 1) lap, klud; de sticke oc lappe, som side paa hagelen. Chr. Pedersen. II. 475; besynderlige skw, lappe, kul, skabellarius. Pallad., S. Ped. Skib. m 6; mange lappe. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. b 8v; en muncke kappe, det kunde ey skade, om hun haffde lappe. Lyndsay, Om Monarkier. 98v. – aff læpp wordher hwnd lædheraadegh. P. Lolle. nr. 418; at de helffuedis lepper kunde recke ned til deris sko. Pallad., Hosedjævel. d 1v; Kortvending. v. 1242; henge deris kleder i pialte oc leppe. Hegelund, Calvmnia (Smith's udg.) 240; lap eller læp, panniculus. Colding, Dict. Herlov.; lep, segmentum corii. Pontopp., Gramm. Dan. 147. – særlig bruges ordet om klude, der ophænges for at skræmme vildt; personer, som skal informeris baade at omgaais med iagt tøyet oc at staa for lapperne. Forordn. 8/12 1688 § 34. Smlgn. sv. jagtlapp; Grimm, Wb.: lappe 3). 2) odde, næs; ett boluerck, som kunde komme paa lappen at staa. Chr. IV. Breve (1636-40). 287; Arcona, som laae paa et promontorium eller lap, paa begge sider omflydt af søen. Holb. Dmhist. I. 232. Endnu bruges ordet om en landstrækning v. for Helsingør. 3) uselhed, lapperi; hvad er da verdens ild og vellyst, idel lap. E. Naur. f 2v; holder verdens lyst for idel syndig lap. sst. x 4. Smlgn. isl. leppr samt brev-, dog-, hud(e)-læp ovf. samt papirs-, sko-, ørelæp ndf.Lap, no. 4) foragteligt udtryk om et menneske; wille wide, huad dend jung och lap der wilde (1660). HT3 III. 584. Jf SchuL VI. 195 b: lappe; OG: pjalt. – Jf hose-, russe-, vindel.Lapkniv, no. en kniv til glarmesterbrug. Moth.Lapmælk, no. en dej af æg og mel, som skæres i små stykker og koges i mælk. Moth.Lapsalve, go. 1) smøre et skib med beg og tjære. Moth. Smlgn. sv. lappsalva. 2) banke; Ole taarngiemmer bleff aff slotsfogden lapsalffuet med en knippel paa hands ryg. Jammersm. 237; Moth. Smlgn. nuv. smøre, se Ordb. o. Gadespr. Lapsyl, no. en syl til lappebrug. Moth.Læptælle, no. et slags fedt, der koges af læderlapper og afskrabning. Moth.Lapvers, no. et vers, sammensat af stykker af andre vers; centones, lapuers, her oc der sammenflicket oc ilde tilhobe kludet. M. Pors, De nomencl. 186; Moth.Lappalia, no. småting; han fant paa allehaande discours om adskillige lappalia tiiden med at fordriffue. Jammersm. 27.Lappe, no. nar? gør du det icke, du kaldis Hans lappe oc maat met ære bære en daarekappe. Herm. Weigere. 51v ir. (= nt. so bistu Hans lappe. udg. 1549. 46v ir.).Lappe, no. (isl Lappir, flt.) Lap; Lappefinnerne ere en part argere der met end Siøfinner, huorfor de oc sætte deris børn til lære hos Lapperne. ClN 132; i hver sogne-mund at kaldis vilde Lappe. Thrane 17. Jf vildl. Lappe (læppe), go. 1), lappe; den lappede oc forkludede hosedieffuel. Pallad., Hosedjævel. ttbl. Hos Moth begge former. – lappet. Nucl. latinit. 130, 1151. 2) banke stærkt; vdj en kiep skuld mand dig lep, saa dett schuld skrep. Tobiæ Komed. 39; De mundo et paupere. 44-45; Moth. 3) have utugtig omgang med. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: læppe.Lappe, go. 1); SmH q 2 (ovf. IV. 248 a31); gamle oc lappede sko. Josv 95; SthU b 8 (ovf. V. 625 a8); ComD § 505 (ovf. u. fornyere). – tm. havende tunger; som een læppet vdskoren schrifft inneholder (1453). SRD IV. 363. Jf udskære 4). Jf tilhobel., doglæppet. Lappen, no. snak; hvad slider, slader, hvad hutlen, lappen, flani, svads. P. Syv, Cimbr. Sprog. 181.Lappere (læppere), no. 1) en, der istandsætter (ikke laver nyt); veteramentarius, lappere eller bødere. Vocab. 1514; hendes mand Ewert Ewertsen lepper (1636). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 200. 2) kvaksalver; quinder oc andre leppere, som nu meest paa denne dag forderffuet haffuer denne lofflige bartskerembede. H. Christensen, En Bog om Siugdomme. Smlgn. sv. lappare; Sch. u. L.: lapper og lepper samt buglapper ovf. og skolappere ndf.Lappere, no. 2) kludrer, usling; denne konge maatte være en lappere og ikke konge for folk (1604). DM4 IV. 119. Jf kvindel.Lapperegærning, no. arbejde med istandsættelse; ware oc noger embitzmend wty stæderne, som ey formwendes wore, saa ath hand ey kunne giffwe sigh i nogitt embede. tha skall hannum tiillstædis att brwge embidit i lapperegerning. (1521). D. Mag. III. 300; Rosenv., Gl. L. IV. 107.Lapperi (læpperi), no. dårlig snak; huo retter sig effter slig læpperi. Hegelund, Calvmnia (1888-90). 235; han talte allehaande lapperi til min pige, men hun suarte icke ett ord. Jammersm. 25. Efter nuv. brug: siden bleff om anded lapperi talt. sst. 58.Lapperi, no. (t lapperei); 2) det at lappe; er det it lapperj, at mand lapper fortienendis gierninger der til. Lasius, Gyldene Klenod v Rerav d 4v. – kluderi; dit vers er lapperie og drek. Reenb II. 111. 3) pjalter; ComO 383 (ovf. II. 851 a6).Læp, to. dårlig; er jeg den melankoliskeste (det var et lep ord) vantemund. Kingo i Khist. Saml. III. 663. Måske skal »læp ord« opfattes som sammensætn.Lappesøm, no.? 1 hundr. lappe - søm. Fdg 6/5 1687. Mulig søm med brede hoveder. Lap(pe)fin, no. = Lap; ClN 129, 132 (ovf. V. 251 b10, ovf. l20); giffue dennem vd for Lapfinder. Fdg 24/2 1636; Bernts I. 313 (ovf. V. 245 a50).Lappestøvle, no. et slags støvle; 7 Lappe støffle (1529, Fr Jessen). Efter Sdw er sv lappastövel af lap ovf., men jf findstøvel (V. 245 a51). Vis mere +