LedLed (lid), no. 1) led, ledemod, lem; thæn lith, thær saar ær a. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 74.12; thinæ lethær. sst. 53.25; før vilde ieg lade hugge mig lid fra lid. Chr. Pedersen. V. 24.3 (= leedh. Romant. Digtn. III. 33.27); artus, lid. Colding, Etymol. 89; steile lid fra lid. sst. 622 (jvfr. errata sst.); baade hænder oc føder vaare affhugne i liddit. H. H. Skonning, Hed. Philos. 654; læmmer oc læder. sst. 879; vilde de end pjne lid fra lid. P. Resen. 139. – konning Frode hafde vdi en guldkæde ladet imellem huert lid henge en af kongernis billeder. Lyschand. fort. XI; det gandske kongelige huss med alle sine leeder oc lemmer. sst. 345. – vognen brider sender therris armæ, been, hals, rygh, sidæ oc andræ ledher. Mandev. Rejse. 94.25; 104.7; aff huilket thet gantske legomme met leder oc ledemode til hobe settes. Kol. 2.19 (1524 og flgd. oversætt.); H. H. Skonning, Mirab. nat. 21 (se u. ledemod ndf.); en følels' hand paany da fick i sine leder. S. Terkelsen, Adam og Eva. 15; hos manden finder man alt meere krafft i leder. sammes Chr. Hustru. 83; haffver væ oc smerte udi alle leder oc lemmer. Brochmand, Post. II. 516 a; lemmerne henger allestedtz tilhobe med leder. Comenius, Opladne Dør. § 242. 2) slægtled; Gud haffuer loffuet at wille giøre miskundhed med alle de, hannom frøchte old efter old indi mange læde. Tavsen, Post. sommerd. a 2; saa Ephraims børn indtil den tredie led. 1. Msb. 50.23; 4. Msb. 14.18; 2. Kg. 10.30; udi tredie lige lede beslectede eller udi samme lede besuogrede (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 432; de andre leder. sst. IV. 440; du da din afkom skal i mange leder see. Bording. I. 139. 3) række, geled; lod ieg ethers nadis folck føllie meg III i liiddet (1515). D. Mag. II. 28; Grundtv., Folkev. III. 579 a; Vedel, Saxo. 16; Ranch. 203; sine krigsfolck forordner hand saa, at hand sætter i de første led de allerbeste. Hvitf. I. 137; N. D. Mag. III. 187; striga, rytter orden vdi lid. Colding, Etymol. 1247 (Nucl. latinit. 1777: rytter-geleed); fejler du at holde led. S. Terkelsen, Natteklage. 61; gader, giennem hvilcke i ringeste 10 mand i ordentlig led beqvemmeligen kunde marchere. A. Berntsen. I. 59; de, som ville, vellysten skal gaa udi det første led. B. Tott. II. 152; desertor, den, som forlader sit led. Steph., Nomencl. I. 269 (gelid. sst. I. 266 u. ordo); hvem der skulde ride bag oc for, hver effter sit lid oc orden. P. Resen. 320; leed. sst. 60; hundrede trediv' oc fire til stode der i hverende leed. P. Syv, Viser. 420. 4) plantenavn, pedicularis palustris. Moth. Jvfr. Jenssen-Tusch. 162, hvor der findes flere sv. navne sammensatte med le(d). – I Pontopp., Gramm. Dan. 180 opføres ordet som uforanderligt i fl. Smlgn. isl. liƀr samt albog-, (se I. till. 11), hand-, krylleled (se u. krul) ovf.Ledfør, to. med svære lemmer. Moth.Ledknoppe, no. led på strå; geniculum, leed - knoppe. Steph., Nomencl. I. 150. Smlgn. knoppe ovf. – Ledløs, to. ubøjelig, uden led. Moth. Smlgn. Aasen: lidlaus.Le(de)mod (lidmod), no. ledemod, lem; er end thend andens ledemod. Rom. 12.5 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607: lemmer); Kol. 2.19 (se ovf. u. led 1)); alle ledemod mesterlige at skille. Herm. Weigere. 218v; læger ledemoder, som ere afflede. H. Smid, Lægeb. VI. 96; er dog Sathan alt for sterck til at forhindre det (ɔ: Guds ord) formedelst sine engle oc ledemod. Passional. fort. 3; naar ij lemmoder haffuer stød sig imod huer andre. H. Christensen, Om Siugdomme. 230, 14 (se u. livagtige ndf.), 160, 245; articulus, lidmod. Colding, Etymol. 89 (Steph., Nomencl. I. 95: ledemod); N. M Aalborg, Lægeb. 129 (ovf. II. 641 b 2). 191, 196 (ndf. III. 496 b 54); denne beenrad er i leder oc ledemoder sammenføyet. H. H. Skonning, Mirab. nat. 21; gammel miød brugis til alle haande siugdommer serdeelis til hiertens, seenernes oc ledemodernes. Wolff, Diarium. II. 209; Comenius, Opladne Dør. § 309 (se ovf. u. igt); huor ledemoderne knage. B. Tott. II. 73. – alle ledemod. Synders Speigel. I. 107. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lidhamot.Le(de)mod, no.; haffwer tilsagt syn helighe kircke och aldhæ hindhess ledhæmodhæ. T 86; – ålbL* 128 (ovf. II. 641 b23). Ledemodssvær, no. en byld på et led. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: swere.Lidmyg, to. bevægelig, smidig; agilis, snar eller lydmig. Vocab. 1514; ledmyg. Colding, Dict. Herlov.; Nucl. latinit. 17; hand (ɔ: hjorten) er ledmyg, rørig. Comenius, Opladne Dør. § 198; siden faldet ere vi som voxet, linne og ledmyge til at tage imod syndsens billede. Kingo, Ligpr. o. Jak. Bircherod. 121. Hos Moth: limmig. Smlgn. isl. liƀmjukr; Rietz: limmi(g) (?) samt mjug ndf.Ledmyge, no. plantenavn, veronica beccabunga; lemmicke, ledmyge. H. Smid, Lægeb. VI. 24v; S. Paulli, Flora D. 176 A; Kylling, Viridarium. 8; Buchwald, Specimen medicopracticobot. 84. Hos Moth: ledmyg. Måske et slags forklarende omdannelse af lemmik(e), se ndf.Ledmyghed, no. bevægelighed; imens styrcken tillader det arbeydsomme legeme ledmighed, og Gud giffuer førlighed. Wallensbeck, Ptochotroph. Holm. topogr. 11; Moth (også i formen: limmighed).Ledsvær, no. = ledemodssvær. Moth.Ledtorn, no. ligtorn. Moth; ligtorn. sst. Ledtorn er næppe (som antaget i V. S. O.) den opr. form, men snarere en forklarende omdannelse, jvfr. Aasen: liktaa (-torn), sv. liktorn; Sch. u. L.: likdorn; ht. leichdorn. – ligtorn. Colding, Etymol. 234; Steph., Nomencl. I. 249; Nucl. latinit. 162.Lidurt (ledurt), no. plantenavn 1) sideritis vulgaris hirsuta, herba judaica, laaden lidurt, sideritis humilis, liden lidurt. Kylling, Viridarium. 151; ledurt. Moth. Smlgn. t. gliedkraut, se Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 1293: sideritis. 2) convallaria polygonatum; sigillum Salomonis, ledurt. Moth. Smlgn. Nemnich, Polyglot.- Lex. I. 1202, hvor sig. Sal. findes som æ. l. navn og t. gelenkwurz. 3) ? judaica altera, uegte ledurt. Moth.Ledvand, no. 1) vædsken i leddene; lidvand, pituita, phlegma. Colding, Dict. Herlov. Hos Moth: leddevand. 2) i nuv. bet. Moth.Ledvand, no. 1); fornemmer den, som saar er, ath hans lede vand løber vd i saaret. CPU 74.Ledve, no. podagra. Moth. Smlgn. t. gliederweh samt ve ndf.Lidvis, bio. led for led; articulate, lidviiss. Colding, Etymol. 89; ledviis. Nucl. latinit. 48-49. Ledværk, no. smærte i led; morbus articularis, lidverck. Colding, Etymol. 89; led-verk. Steph., Nomencl. I. 248. Smlgn. Aasen: lidverk.Lidde (ledde), go. sætte i led. Moth.Lidde, go. Jf afl. Liddig (ledig), to. bøjelig, bevægelig. Moth. Smlgn. isl. liƀugr.Lide, go. skære itu; mæn sculæ takæ høns oc lithæ thæm syndær. Hist. Tdskr. V. 543, 544; mæn sculæ lithæ et stækt høns syndær. sst. V. 545; Henr. Harpestr. (v. Molb.). 158. Smlgn. Bj. Haldorsen, Isl. Lex.: liƀa.Lidje (ledje), no. det, at et lem sover. Moth.Lidning (ledning), no. bevægelse, bøjning. Moth. Smlgn. sv. ledning. Lidning, no. Jf fastl. Vis mere +