LegLeg, no. 1) leg, spil; thenne ælskogs legh ær ekke glædes leeg, men hon ær grætz legh. H. Suso. 66.22-23; thu æst thet leeg, som ieg offer hannom. sst. 62.16; leeghen ær eij ondh, om han ær maadeligh. P. Lolle. nr. 691; hørte hand sang oc lieg. Luk. 15.25 (1524; Chr. Pedersen: læg; 1550: dantz); Chr. Pedersen. IV. 505.9 (se ndf. u. lege 2)). – taber nogen bymandzsøn mære end 1 øre penning i nogen leeg. Rosenv., Gl. L. V. 138; alea, bretspil eller og allehaande leeg med terninger. Steph., Nomencl. I. 228; B. Tott. I. 31 (se u. leger ndf.); Bording. I. 60 a (se u. leger ndf.). – også om samleje; mand oc quinde haffue hafft legemlig samquem tilsammen oc lægt den læg, som Adam oc Eua først begynte. H. Smid, Lægeb. V. 8v; en leeg skaltt du mig holde, ieg vill nippe op din huide fod. Lud. de sto. Kanuto. v. 258-59; om wkyskheds leeg. H. Christensen, Om Siugdomme. 159; nu est du min, nu haver jeg dig fat, du skalt holde mig leg ud i nat. Tobiæ Kom. 36. – på leg ɔ: unyttig; du køckenfoget, du skumme-kock paa leeg. S. Terkelsen. Chr. Hustru. 3. – gøre l. ɔ: drive spot; ther aff giorthe the alle leegh oc daaræ (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 116v; tha sporde han ath oc giorde aff legh. Rimkr. i 3, n 1; de giorde af ham leg. Psalmedigtn. I. 329 a. 2) musikalsk spil; den røst vaar lige som en harperis leg, som leger paa sin harpe. åb. 14.2 (Chr. Pedersen); ipsa musica, læg och spill. Colding, Etymol. 223 (u. cithara). 3) et instrument til at spille på; jen legh, som hether tympanum paa Latine. Gl. D. Bib. 2. Msb. 16.20; Brandt. 291.19; decacordus, leg mz strenge. Vocab. 1514; vii hengde vaare harper och lege paa træ. Ps. 137.2 (Chr. Pedersen); Psalmebb. I. 179; pectere citharam, slaa paa noget læg met fæder. Colding, Etymol. 897; leeg at spille paa, cithara. sammes Dict. Herlov. 4) spillebrik, tærning; talus, et læg at læge med. Colding, Etymol. 1283; Steph., Nomencl. I. 228. Smlgn. isl. leikr; Söderwall, Ordb.: leker samt børne- (se I. till. 25); for-, fryde-, glæde- (u. glad); hand-, handske-, harpe-, jule-, komedie-, lang(e)leg ovf. og munte-, orge-, pibe-, ringle-, slumpe-, strænge-, sinfonileg ndf.Leglek, no. sædflod. Moth. Smlgn. Aasen: lek?Legrumle, no. rangle; crepitaculum, ringlelæg eller lægrumle. Colding, Etymol. 260; Nucl. latinit. 210. Hos Moth: legerumle.Legspring, no. = leglek. Moth.Lege, no. legesøster, pige; jen møø lod hwn til seeg kalle ... myn kieræ lege, jec thik bedher. Romant. Digtn. I. 132; daa sig meg, Thuolild, liege myn. Grundtv., Folkev. III. 48 a (jvfr. sst. III. 910). Smlgn. årb. f. n. Oldkh. 1875. 196 flgd.; isl. leika.Lege, no. Jf vindl. (IV. 632 a38).Lege, go. 1) bevæge (sig); er ilden stoor oc streng, da bobler vand oc leger. Hexaem. 101. – serpens linguis micat, leger med tungen i munden. Colding, Etymol. 744; eqvus micat auribus, leger med ørne. sst.; Steph., Nomencl. II. 887.20, 29. 2) spille (spil, der gå ud på at vise færdighed eller have vinding); wi ville nu lege om sanct Knud, huorledis hannd gick till døde. Lud. de sto. Kanuto. v. 25, 27; agere comœdiam, læge en comædie. Colding, Etymol. 22; ludit pila, leger boldt. sst. 692; Steph., Nomencl. II. 85, 862; Nucl. latinit. 85, 862; som hand forlystede sig oc legte bold med sine herremend. Lyschand. 625 – ængin man mo taflæ leghe eller doble. Rosenv., Gl. L. V. 28, 138; beder han ther om thik lege skafftawel med sægh. Romant. Digtn. I. 326; lege kordenspill, vortaffel oc anden leeg. Chr. Pedersen. IV. 505.9, 257.18; P. Smed. a 3; Vedel, Saxo. 286; kongen sad oc legte skackspil. Hvitf. II. 199; nogle mends oc quinderss personer sidendiss ved et bord och leger kort (1650). D. Saml. II. 167; B. Tott. II. 191; (1673). Hübertz, Aktst. om århus. II. 234 (se ovf. u. labet). – l. af ɔ: vinde det tabte tilbage. Moth. – l. bort ɔ: tabe i spil. Moth. – l. ud ɔ: spille ud. Moth. 3) spille (på et musikalsk instrument); lekthæ alle smo drenge, hwer i syt horn. Romant. Digtn. III. 148.7 (= støtte. Chr. Pedersen. V. 101.3); then, som paa orgher skall leghe. Dipl. Chr. I. 160; åb. 14.2 (1524 og flgd. overs., jvfr. u. leg 2) ovf.); Ps. 68.26 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); Kortvending. v. 1196; Vedel, Saxo. 127; en spillemand ... den leegte saa lenge. Hvitf. I. 199; Arrebo. II. 147; (1650). D. Saml. II. 127; B. Tott. III. 215; ieg haffde da kiøbt mig et clavicordium, saa leegte ieg psalmer, oc hun sang. Jammersm. 223; Orphei kunst, hans vers paa spil saa velklingende at leege. S. Povelsøn. 194; leege paa fløyter. sst.; legtis der paa orgelvercket. P. Resen. 267. Smlgn. isl. leika samt udlege ndf.Lege, go. 2); 40 rdaller beholdt hand till øfuers, hand legte dem bort strax (1655). DS2 II. 310. – leger finger oc gietter, huor mange der slaas op. Dict; Steph II. 887, jf GrimmW: spielen II. 1 n; – Steph I. 229 b (ovf. III. 264 b12), jf nød ndf. – l. mester ɔ: vise færdighed; HS 12913 (ovf. V. 451 a15). Jf spille m. (ndf. u. m.).Lege, go. (t leichen) afgive leg; om fisken leger. Berg m 3; Holst VIII. 21 (ovf. V. 135 b10), 32 (ovf. III. 558 b6); laxen leger. DSt 1909 59. Jf udl. ndf.Legebane, no. et sted til legemsøvelser; de bygte en legebane i Ierusalem. 1. Makk. 1.14; at han motte stiffte en legebane oc vngdoms øffuelse. 2. Makk. 4.9 (1607, 1647; 1550: lege huss; gr. γυμνάσιον).Legebræt, no. et bræt til at spille på. Moth.Legehus, no. et hus til legemsøvelser; oprette de heydenske lege huss i Ierusalem. 1. Makk. 1.15; 2. Makk. 4.9 (jvfr. legebane ovf.); det andet legehuss stod oc paa det bierg Acra, og det vaar bygget som en heel circkel saare vijt begreben. Bunting, Itinerarium. 1627. 28.Legelax, no. en lax, der lægger æg; fanger mand legelaxe, oc ther offuer giøris stoer skade paa thett rette laxefiskinde (1557). Chr. III. Hist. II. 266.Legeravn, no. fiskeæg; æg, unger, lægerafn art efter art levere. Hexaem. 181. Smlgn. ravn ndf.Legeskik, no. den sædvane at lege; de kring rede sin med vaanlig leegeskikk beteer sig saare glade. Raun, Georgica. 21.Legestikke, no. noget, der regnes som en ubetydelighed, som der drives spot med; der huer maatte haffue for en lader oc legesticke. Tavsen, Pater noster. c 2v (jvfr. gøre leg ovf. u. leg 1)). Smlgn. stikke ndf.Legestrå, no. et strå, der omtumles? Gud Zebaoth, for hvem guldspiret er som himlens leege-straa. Kingo, Chr. V. anhang. h 1v.Legestue, no. = legehus. Moth.Legesyg, to. begærlig efter at lege. Moth.Legende, no. spil. Moth. – (nu troer ieg, att ieg haffuer giort eder rede for mine legender, huilcke ere baade mange oc vnderlige (1602). D. Mag. III. 51. Ordet staar her nærmest i bet.: hændelser, forhold og er mulig det sædv. legende, jvfr.: hvad der paa thinget om dine dumdristige legender skal være passeret (1665). A. Larsen, Optegnelser. 38). Smlgn. sv. lekande.Legende, no. (sv legend, l legenda) 1) i nuv. bet.; Hasenm e 6v (ovf. V. 633 b20). 2) æventyr; se ovf. II. 771 b23.Legendepung, no. en pung til et spil? quinde punge, talge punge, legende punge (1549). Kbhvns. Dipl. II. 284.Legere, no. 1) gøgler; legheren dantzer gernæ fore windinghen. P. Lolle. nr. 305 (= l. mimi); barn ær modherens bæsthe legheræ. sst. nr. 722 (= l. histrio); uorder legher bard, tha scal han icke ther for haue loff oc ey fæ. Kofod Ancher, Lovhist. I. 617. 2) spiller; saa som det er de snedige leegeres forsæt, der ville forlede deris medleegere, om end den leeg der ofver skal tabis. B. Tott. I. 31; naar legeren har alting tabt, hand sig fra legen siger. Bording. I. 60 a. 3) spillemand; the legeræ giordhe saa mygel bang, them tøttæ ey weyen weræ lang for mygel mesterligi sang. Romant. Digtn. I. 255; P. Eliesen. 104; sangere gaa faare, saa leggere och pibere. Ps. 68.26 (Chr. Pedersen; Fr. Vormords. og 1550: spelemend); D. Skuesp. 138; tthi førde den brud y her Nellus gaard, ther war icke røde guld for liegeren spard. Grundtv., Folkev. III. 170 b; I. 4 a; naar legeren leer, gaar gigen vel. P. Syv. I. 159. Smlgn. isl. leikari samt harpelegere ovf. Legerinde, no. = lege; ieg haffuer besluttet at tage mig hende til en legerinde. Visd. 8.9 (1550; Luther: gespielin). Vis mere +