LempeLempe, no.
1) lejlighed, udvej; nar ieg kan fangæ ther lemppe tijll. Rimkr. c 3; naar skulle wii fonge lempe till at tage liffuid aff hannwm. Chr. Pedersen. II. 376; I. 345, 122; komme hannem til pass och lempe. sst. IV. 5.23; Luk. 22.2 (Chr. Pedersen); P. Eliesen. 101; søcte ieg al lempe oc raad at faa vist at vide. Herm. Weigere. 95v; søger meddell oc lempe, huorledis att de kunde komme her fraa (1564). D. Mag. III. 251; Vedel, Saxo. 8; hun udi ingen maade skulle med nogen føie eller lempe hannum offuerbeuise (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 302; kongen beflittet sig huer tid der effter, at hand kunde forraske erckebispen, men hand kunde der icke fange lempe til. Hvitf. II. 277; wi vide ingen, der større maade, lemper, oc dybere fornumst haffuer saadanne sager at belegge. sst. VIII. 237 (her måske = evner); har i sind, om der til raad og lempe stander, paa Fransken løs at gaa. Bording. II. 409; brugede hand dog andre lemper at slet undertvinge hertugen. P. Resen. 209.
2) list; brwghæ aldhæ the lemper och konster, ssom hannum er møghligt. Tavsen. 36; som viste alle gode lempe oc raad i orlog oc krig. Chr. Pedersen. V. 208.17; huorlunde hand kunde met liste oc lempe heffne sin kiere faders død. Vedel. Saxo. 10; at en omkommer sin affsagde wuen, er lige meget, hand bruger der mact, list eller lempe til. Hvitf. III. 418. Bet. 1) og 2) lade sig ofte ikke adskille.
3) adfærd; skal hun haffue grand act paa hans seder, lader oc lempe, huad hannem vel befalder. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 232.
4) ære, godt rygte; (1536). N. D. Mag. II. 151; thi vittner ey att komme hendes ere oc lempe till skade (1537). Rosenv., Gl. D. II. 56; (1572). Khist. Saml. VI. 333; Vedel, Saxo. 469; saa mangen deylig mø i haffue ved ære oc lempe skild. Vedel, Viser. II. nr. 31; (1579). D. Mag. VI. 221; vndertaget det gielder paa ære och lempe (1605). Geh. Ark. årsb. III. till. 81; saadant være sig den affdødis lempe icke for nær som den, der icke suare kand (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 340 = Chr. V. D. L. 1-5-4. – ther Gudt ære oc gelympff skulle haffue forgiætt (1536). D. Saml. I. 384. (smlgn. Sch. u. L.: gelimp). Smlgn. Söderwall, Ordb.: lämpa; Sch. u. L.: limpe samt ulempe ndf.Lempe, no.
1) – have god l. med sig ɔ: ske på en god måde; det haffuer gode lempe met sig. PlD** 40.Lempe, go.
1) indrette, tilpasse; saa lempede hand alle sine ord, at hand bleff icke greben vdi dem. Vedel, Saxo. 55; dispono, laffuer oc lemper. Colding, Etymol. 965; Steph., Nomencl. II. 464; da fiendens hovetskal til drikke skaal bleff maget og lemped til et priiss oc ære-drikkemaal. Kingo, Chr. V. anhang. d 1v; lempe et hus til. Moth.
2) stille, bilægge; de så nu gærne, at deres uenighed ved billige middel kunde blive læmpet og nederlagt. Secher, Rettertings D. (1605-14). 277.
3) l. sig ɔ: passe; da kunde det best lempe sig, at Thorkild bleff afffærdiget. Vedel, Saxo. 189; hvor der fattes brønde, der lemper det sig, at mand vand-konster (vand-gange) igennem rør og render ledsager. Comenius, Opladne Dør. § 583. – efter nuv. brug; obsequor, lemper mig effter. Colding, Etymol. 1152, 516 (u. morigeror); Steph., Nomencl. II. 950, 902; Nucl. latinit. 1628, 964. Smlgn. for-, forulempe ovf. og ulempe ndf. Lempe, go. 3) – til s 780 b50; Raun 59 (ovf. V. 440 a23).Lempelig, to.
1) belejlig, passende; ath samme bøger maatte bliffue diss smerre och lempelige ath bære. Chr. Pedersen. III. 288; som skulde dræbe hannem, naar lempelig aarsage gaffs. Vedel, Saxo. 19; en vijs mand opsetter sin harm til lempelige aarsage oc tid. sst. 88; huorlediss en flaade aff 8 eller 10 lempelige skiib y sommer kan holliss. Chr. IV. Breve (1626-31). 258. – Som bio.; huorledis ethers nade best oc lempeligst skall forføllge sin rett imodt hannem (1515). N. D. Mag. III. 212.
2) middelstor, lille; de lade dem icke nøye met smaa oc lempelige valcke. Herm. Weigere. 195v; (1562). Geh. Ark. årsb. III. till. 49; (1563). N. D. Mag. VI. 47; for salltt oc lerritt kandt ieg sligtt faa, in lempeliig ting skall thett mig staa. Kortvending. v. 609; de alle ere unge og lempelige drenge (1575). D. Saml. 2. R. VI. 343, 185; vaar hand en lempeliig dreng og suag. De 12 Patriark. Test. 1615. k 8v; it stycke allun stort som en lempelig valnød. N. M. Aalborg, Lægeb. 222. De to bet. lade sig ofte ikke adskille. Smlgn. til-, ulempelig ndf.Lempelig, to. (fsv lämpeliker). – Som bio. let; (1483). KD IV. 189 (ovf. u. far(e)- bog); PlV 7925 (ovf. III. 464 b22).Lempfæl[r]dighed, se limfældigh.Lempelse, se ul.Lempning, se uforl.