LidLid, no. lidelse. Moth. Smlgn. t. leid samt med-, modlid ndf.Li(d)e, go. 1), lide; – dat.; ffor myn skyll lidde han then dødh. Rimkr. b 2v; ieg lidde mangefoldh pine. De 15 Tegn f. Dommed. c 2; huad lidde den hellige kircke. Pallad., S. Ped. Skib. c 7v; Guds søn selff lidde pine. Tidemand, Post. II. 12v; der du lidde skibbrud. B. Tott. I. 51; – hand truede oc icke thend tijd, hand lyede. 1. Pet. 2.23 (1524, Chr. Pedersen og flgd. overs.: led); lydet. sst. v. 21 (Chr. Pedersen og 1550: ledet; 1607: lidt). – tm.; theriis ledene skaade, som the bekierre thennum skulle haffue ledett (1525). N. D. Mag. V. 86; som hand før hagde fonget stor skade oc ledet nødh oc armod. Allen, Aktstk. 496; som hagde ledet meget. Mark. 5.26 (Chr. Pedersen, 1550; 1524: lijd; 1607: lidt); Ap. G. 27.21 (Chr. Pedersen; 1524: lidet); wi haffue ledet meget. 1. Makk. 1.12; H. Sthen, Husraad. n 6 (se ndf. u. limeslag). – thu haffde lidh thin pine. KristiEfterfølg. 115.22; den (ɔ: skade) hand lid haffuer (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 330. Smlgn. Lyngby, Sønderj. Sproglære. 67. 2) tåle, finde sig i, tillade; kunde han ikcæ lydæ hans clarhedh oc neruarelssæ. Mandev. Rejse. 68.23; Gud giffue, i wilde haffue lidt mig noget føge vti min dorhed, tock lide i mig 2. Kor. 11.1 (1524, Chr. Pedersen; 1550: holde til gode); englene icke kunde lide den lastelige dom mod sig aff Herren. 2. Pet. 2.11 (1550, Chr. Pedersen; 1524: bære); Rom. 14.1 (Chr. Pedersen); Tavsen, Post. vinterd. 106 (se ovf. u. jævnmenneske); tiden vilde det icke lide. Fil. 4.10 (Luther: leiden); 2. Makk. 9.12 (1550, 1647); alt det, som lider ilden. 4. Msb. 31.23 (1550; 1607: som kand kastis i ild; Luther: leidet); Jes. Sir. 27.13; vil ieg icke lide, at mine drenge haffue boelskaff. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 401; (1596). Rosenv., Gl. D. IV. 463; mue de ey aff dommerne lidis eller tilstedis (1643). sammes Gl. L. IV. 447; de lide dem oc icke at være ørckeløse. B. Tott. II. 5; hand ingen forandring vilde ljde eller tilstæde. P. Resen. 293; Chr. V. D. L. 1-2-20; 6-3-5 (se u. ansige 1) ovf.); sligt puds han kun tilforn har eengang med mig spillet, men jeg da saadant leed. Ped. Pårs (v. Liebenb.) 1855. 34. Smlgn. Holb. M. poet. Skr. (v. Liebenb.) 334. – om ting: være god for; Gwd giffwe, wij motthe komme i Danmarck i geen, thenne lwcht wijl icke ljjde oss. Allen, Aktst. 196. 3) holde af; huess rigdom hanss wndersotte haffue, er hannwm saa kerdt, oc seer oc lider thet soo gerne, som thet wore alt sammen i hans eget fadebur. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 24. Endnu brugeligt. Smlgn. med-, omlide ndf.Lide(r)lig, to. 1) tålelig, tilfredsstillende; scwllæ stedæ hwer man lidelig skell innen tinghe (1489). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 69; (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 180; (1542) sammes Gl. D. I. 71; synder din ieffn christen naaget mod dig, lad dog dommen vere lidelig. Herm. Weigere. 281v; tolerabilis, lidelig. Turson, Vocab. 194; Colding, Etymol. 1334; Nucl. latinit. 1903; (1660). D. Saml. 2. R. II. 101; da er vinden lidelig. Gerner, Hesiodus; 133; at komme igen gør lidelig skilsmisse. P. Syv. I. 348. – for en billigh och liderligh lønn at thiene (1625). Kbhvns. Dipl. V. 72-73; alle ting haffuer saa som tuende hancker, den eene hancke er liiderlig, den anden vliiderlig, huor forre ieg wed den liiderligste hancke wil fatte. Jammersm. 20. – Som bio.; paa det alting dermed kand gaae lidelig og rett til (1568). D. Mag. IV. 59; huilcket ved en aluerlig bøn til Gud alene kand lideligen formildis. Mariager, Fader vor. dedik. a 3v; dersom sognemændene vorder kircken offuer affgifften til villie med vogne, kand med dennem lideligere handlis (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 395; at den fattige icke bleff for meget undertryct, men lidelig medhandlis. Hiøring, Leyres Politi. i 4. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lidheliker, Sch. u. L.: liderlik samt ulidelig ndf. 2) lidende (passivisk); tid-ord ere gjørlige: jeg elsker, lidelige: elskes. P. Syv, Sprogkunst. 22.Lidelighed, no. 1) føjelighed, omgængelighed; morum facilitas, lidelighed. Colding, Etymol. 374. 2) tålmodighed. Moth.Lidels(e), no. 1) i nuv. bet.; the vare besynnerlig prøwet i genwerdehetz lidhels. H. Suso. 96.30. J. form, se Varming. § 70. – lidelse. Hebr. 2.9; 2. Kor. 1.5 (1607, 1647). 2) lidenskab; begyndte hans did indtil baarne goede vilie sig i nogen hefftiger begiering, och paa det sidste saadan attraa i en brendende och følende lidelse oc passion at forvandle. Urfé, Astrea. III. 27; Moth; nationelle stridigheder, der ikke have deres grund i retskaffen kierlighed til fædernelandet, men i menneskelige lidelser. Kofod Ancher. Lovhist. II. 221.Lidelse, no. Jf jæmmer-, med-, skadesl.Lidelsesblomst, no. plantenavn, asplenium scolopendrium? lidelsesblomster, scolopendrium. Moth.Lidende, no. yndest; han har et godt lidende blandt folk. Moth.Lidende, no.; Bernts IV. 569 (ovf. u. eftertale, no. 1)). Jf med-, vell.Lidenhed, no. = lid. Moth.Lidig, to. lidelig. Moth.Lidig, to.; sagde dem gierne ville indgaa alle lydige vilkaar. Hvf III. 84. Jf med-, ul.Lidighed, no. = lidelighed; kunde de med saadan lidighed oc gode tall locke de ildwillede till at tencke sig om. Tavsen, Post. sommerd. 298. Smlgn. medlidig ndf. Vis mere +