LigLig, no. i nuv. bet.; thit liigh ællær aas skal waræ allæ hymmelens fwglæ til madh. Gl. D. Bib. 5. Msb. 28.26; barss der ith lig vd. Luk. 7.12 (Chr. Pedersen); han skal ey komme offuer noget døt lijg. 3. Msb. 21.11 (Tavsen, 1550, 1647). – finde i lig ɔ: finde død; daa haffde du visselig fundit mig i lig. De mundo et paupere. 7. – lægge i l. ɔ: dræbe; wij ladhe hwer annen ther bode i ligh. Rimkr. e 1; skulle i vente baade orlog oc krig, indtil i fanges oc legges i lig. Grundtv., Folkev. III. 564 a; den ange oc jæm lagde mange i ljg. Lyschand., Grønl. Chronica. h 3v, e 3; fyrretyffue tusinde herrer bleff slagen oc lagt vdi lige. sammes Kalmarnske Triumf. a 2v; hand bestod oss til land oc vand oc lagde Tosten i lige. Lyschand. 135.Ligbestilling, no. omsorg for et lig, begravelse; feralia officia, lig bestilling. Colding, Etymol. 418. Smlgn. husbestilling ovf. Ligbillede, no. Hermesbillede. Moth.Ligble, no. liglagen. Moth. Smlgn. isl. líkblæja samt jordeble ovf.Ligblus, no. ligfakkel. Moth. Smlgn. blus 1) ovf.Ligblus, no.; Etym 499 (= fax funerea).Ligbår, no. ligbåre; feretrum, lijgbaar. Vocab. 1514 (også u. libitina); Turson, Vocab. 125; naar liiget er lagt i liigkisten oc sat paa en liig-baar. Comenius, Opladne Dør. § 959. – ligbaarde. Colding, Etymol. 419; liigbare. sst. 655. Smlgn. sv. likbår samt rosbår(e) ndf. Ligbør, no. – ligbår; pheretrium, ligbør. Vocab. 1514; Steph., Nomencl. I. 26; vi legger vore døde i en ljg-kiste, sette dem paa en ljg-bør. Comenius, Orbis pict. 401, 402; Moth. Smlgn. bør 1) ovf. Ligdragere, no. ligbærer; sandapila, liigdragere. Colding, Etymol. 1100. Smlgn. døde-, kistedragere ovf. Ligfore, no. jordefærd. Moth. Smlgn. fore ovf.Ligfærd, no. = ligfore; ville wi tale om forneffnde try stycker i denne mands lijgfærd. Arctander, Ligpr. o. O. Skram. b 5v; funus, liigfærd. Steph., Nomencl. I. 26; Nucl. latinit. 753. Smlgn. isl. líkferƀ.Liggravere, no. graver (som graver grave til lig): ljg-grafvere, vespillo. Comenius, Orbis pict. 402. Smlgn. gravere ovf.Liggråd, no. gråd over døde. Moth.Lighvalp, no. en ugle, der mentes at varsle død. Moth. Smlgn. Nemnich, Polygl.-Lex. II. 1377, 1381 (u. strix aluco, bubo, flammea, nyctea, passerina); Brem., Wb. III. 69: liekhoon samt helrakke ovf. Ligkiste, no. hunk.; flød der en gandske hob vand oc blod aff lig kisten; dog hun vaar nocksom foruarit. Hvitf. VIII. 365. Smlgn. kiste ovf.Ligkiste, no. (isl líkkista); DgF III. 327 b (ovf. II. 160 b42); DV IV. 291 (ovf. V. 539 b50). – pind til l. ɔ: virkende til død; det er ude med ham, det er pinde til ligkisten. PSO I. 189. Jf pind ndf.; GrimmW: sarg 6).Ligkrukke, no. askekrukke. Moth.Ligklædegilde, no. et gilde i anledning af, at et lig iføres ligklæderne; gjorde jeg samme tid liigklædegilde (1643). D. Saml. V. 310; var de Køpinger i Hagenbjerg præstegaard til liigklædegilde (1669). sst. V. 349.Ligkål, no. hvid grønkål, der mentes at bebude lig. Moth. Smlgn.: at blege grønkaalsblade skulde betyde liig. N. Blicher, Venlige Forestillinger t. dske Bønder. 17; Molb. Diall.Liglag, no. begravelsesselskab. Moth. Ligljus, no. = ligblus; fax funerea; ligliuss. Colding, Etymol. 499. Smlgn. ljus ndf.Ligorm, no. kræft; ligorm eller krafft, cancer. Vocab. var. expos. 25v.Ligpenninge, no. penge, der udredes i anledning af en begravelse; skulle alle the liigpendinge, som saa udgiffues, deelis vdj fiire parter, thend ene partt till scolemesteren, thend anden oc tredie till alle hørerne oc then fierde til peblingerne (1577). Kbhvns. Dipl. I. 466; er mig leveritt af liigpændinge, som scholen kunde thiillfalde (1628). Khist. Saml. 3. R. III. 58; scholens partt aff liigpendingene, nemlig den thredie aff allt (1629). sst. III. 63. – ligpenge. Chr. V. D. L. register (om betaling til præsten for begravelsen, jvfr. sst. 2-10-1). Smlgn. Frisch, Wb. I. 601 a: leichengeld samt jordefærdspenninge ovf. Ligpiber, no. en spillemand ved begravelser. Moth.Ligpiber, no.; siticines, ligpibere, spillemend, som legte til iordeferd. MP 165.Ligplante, no. = ligkål. Moth. Lig(s)proces, begravelsesskik, ligtog; som her met denne salige fruis ligs process er skeet. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. a 3v; naar liiget er tilred med liig-proces, det er toed. Comenius, Opladne Dør. § 959; liig-begengelse holdis med liig-proces op til kirckegaarden. sst. § 960 (= l. funestibus ritibus, exequiæ). Smlgn. sv. likprocess samt proses ndf.Ligrim, no. vers over en afdød. Moth.Ligrim, no.; it ligrim fick ieg screffuit da paa Latin. VdP 159. Ligskud, no. bidrag til en begravelse; huer scal giwe two lubesche til ligschut. N. D. Mag. VI. 54; skyvdhe en ængilsk til ligskot brodher och søster (1417). Stadfeldt, Beskr. o. Randers. 86; nar nogher gildbrodher døør, tha scal huer bæræ sin pennyngh, som kalles ligskud, tel thet hus, som lighet ær innæn. Brandt. 295.21-22; hwert manskop skal skyde ij penning til likschot. Suhm, Saml. I. 2. 50, 212; (1492). Fynske Aktstk. I. 39; huer som icke skiuder sitt ligskudh, førend liget worder jordet (1509). D. Mag. III. 234; Kbhvns. Dipl. II. 185. Smlgn. skud ndf.Ligspiller, no. = ligpiber. Moth.Ligspætte, no. plet som tegn på forestående død; maculæ pestilentes, liigspetter. Colding, Etymol. 922. Efter Moth: små, rødbrune pletter i hårde sygdomme. Smlgn. helspætte ovf.Ligstue, no. en stue, hvori der staar et lig (og den i en saadan værende forsamling); var jeg med min moder til liig-vagt over hans sal. hustru .... liigstuer vaare i disse tider fast ligesom julestuer formedelst saadan liigvagts-færd, eftersom allehaande julelege oc lystighed blev der af de forsamlede giester gemeenlig foretagen. Bircherod, Dagb. 94; Moth.Ligstue, no.; siticines, spillemend udi liigstue. Etym 159; ingen maa bruge fløyel i ljgstuen. Fdg 7/11 1682 § 15.Ligstøtte, no. = ligbillede. Moth.Ligsæt, no. kvinders hovedtøj ved begravelser. Moth.Ligtegn, no. et tegn på, at der er lig i et hus (h. Romerne en sypresgren, der sættes i døren). Moth.Ligurt, no. planter, der bruges ved lig; frondes funereæ, ligvrter. Colding, Etymol. 499. Efter Moth = ligtegn.Ligvagt (-vægt), no. sammenkomst ved et lig (og det dermed forbundne måltid); cæna feralis, liigvact, maaltid offuer de døde. Colding, Etymol. 418; hver aften holdtes der efter disse tiders sædvane liigvagt over hende af de fornemmeste i byen. Bircherod, Dagb. 117, 94 (se ovf. u. ligstue); byens fornemste, hvilke holdt samme liigvagt, ikke uden arvingernes omkostning, thi sukker og viin maatte i slig færd laves til udi overflødighed. samme i Werlauff, Antegn. t. Holbergs Lystsp. 2. udg. 351. – om ligeuegt schall saa holdis, at ingen schall fordriste sig til at gahe til liguedt, met mindere, at hannd kaldis dertil aff hans neste nabuo. N. D. Mag. II. 268; epulæ ferales, begraffuelse kost, liguect. M. Pors, De nomencl. 63; (1598). Hist. Tdskr. I. 457. Smlgn. vågestue og vagt ndf.Ligøl, no. begravelsesgilde. Moth. Smlgn. øl ndf. Vis mere +