LimLim, no. ler, kalk; timber, steen eller liim (1443). Kbhvns. Dipl. I. 169; (1442). D. Saml. I. 130; the haffde ok liim for kalk. 1. Msb. 11.3 (Gl. D. Bib.; 1550: leer; Vulgata: bitumen); age saa møgenn vedtt och møg, som behoff giøris och thessligeste lim (1558). Rosenv. II. 229; bitumen, et slags liim, iødske liim. Colding, Etymol. 118, 151 (u. calx); (sst. 528: trælijm, snedkerlijm, paplijm u. gluten; sammes Dict. Herlov.: lijm); Steph. Nomencl. I. 68; Nucl. latinit. 71; slip dog ey mig arme pillegrim i dødsens leer og liim. Kingo, Psalmeb. 653; mergel eller jordmarv, hvilken indbyggerne (ɔ: i Jylland) kalde lim eller hvidler. Pontopp., D. Atlas. IV. 22. Smlgn. isl. lím samt fiske-, jøde-, kødlim ovf. og stenlim ndf.Limbrænder, no. kalkbrænder. Moth.Limbunden, to. muret med kalk. Moth.Limbånd, no. 1) et lag mursten med den dem sammenholdende kalk; coria apud cæmentarios sunt ordines et perpetui cubilium ductus, liimbaand. Colding, Etymol. 250, 269 (u. cubile); staffere et limbaand udenpaa muren (1601). Hist. Tidskr. 6. R. I. 579; Moth. Smlgn. Söderwall, Ordb. kalkband. 2) en muret grundvold. Moth. 3) en sygdom hos kvæg, ved hvilken huden gror fast til ryggen. Moth.Limgrav, no. lergrav; de Sidders dal vaar fuld aff lijmgraffuer. 1. Msb. 14.10 (1607, 1647; 1550: lergraffuer). Smlgn. grav ovf. Limovn, no. kalkovn; at de møde ved limovnen, saa hver kan age 4 tdr. kalk til Ydsted. Kanc. Brevb. (1551–55). 60; fornax calcearia, limoffn. Turson, Vocab. 45; Colding, Etymol. 470; norden limoffnen iiij tr. Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 343. Smlgn. Fritzner2: limofn.Limespor, no. en dyndet vej? hvor tiit har jeg afviget fra dyders vey og stiget i lasters lime-spoor. Kingo, Sjungek. II. 141.Limstang, no. en stang med fuglelim (til at fange fugle); ames, fuglestang, liimstang. Colding, Etymol. 51; Steph., Nomencl. I. 279; Nucl. latinit. 25; nogle fanger fulle paa limstangh (1650). D. Saml. II. 220; de vilde diur i garnet at gribe oc fuglene med ljmstang at svige. B. Tott. III. 234. – løbe (gå) med l. ɔ: tage fejl, blive narret; løber met limstangen, fører den paa banen og holder hende varm. Theses de hasione. a 2v, jvfr. stang ndf.); det er en forstandig mand ɔ: hand løber med liimstangen (ironi). S. Povelsøn. 236; med en liimstang gaae og giøre sig til nar. Holb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.). 175. Endnu brugeligt. Smlgn. sv. löpa med limstången; nt. he lopt mit der liemstange, se Brem. Wb. III. 73.Limsten, no. kalksten; at hver bonde tager et læs limsten. Kanc. Brevb. (1551–55). 81, 187; da skall enhuer yde ett less limvedt och ett less limstienn (1609). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 571; 1 lass limsteen imod 112 skep. korn. H. H. Skonning, Taxtebog. 143. Smlgn. Söderwall, Ordb.: limsten; Aasen: limstein.Limsten, no. Jf årb 1899 173.Limsyder, no. limkoger. Moth. Smlgn. sjude ndf.Limved, no. brænde til at brænde kalk ved. Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 571, se ovf. u. limsten.Limægt, no. kørsel af kalk el. ler; Erick Podebusck besverer thenum mett ytthermere vedttegtt, møyegtt och limegtt (1558). Rosenv., Gl. D. II. 229.Lime, smlgn. tilhobelime ndf. Limelse, smlgn. tilhobelimelse ndf.Limet, to. leret; dend faste stad, hvis food omringed er med en beleylig plads af limed hengesegg og røde dynds morads. Kingo, Chr. V. a 3. Vis mere +