LiskeLiske, go. 1) gå? tusind flere der af finde-vinged fiske stiltiendes omkring i belte-fiorer liske. Kingo, Samsø. b 4v. 2) logre; vilt du fange mange fiske, da maat du met din stert sactelige liske. Herm. Weigere. 242v. 3) tale venlig til, smigre; som moderen lisker oc taler vel til sit barn. Chr. Pedersen. II. 119; da begynte Isegrim met Mickel at liske oc sagde: frende! i vide gode raad. Herm. Weigere. 17; predicanter och scriffuere, som ere hoss førster, smigre oc liske gerne faar dem. sst. 118v ir. Smlgn. Brem. Wb. III. 75: liesken. Aasen: liskra samt med hensyn til overgangen i bet.: hvisme ovf.Liske, go. Jf udl.Lisme, go. = liske 2) og 3); for dem lisme met ræffuerumpen. Hegelund, Svsanna. 20; adulor, loggerer, lismer. Colding, Etymol. 11; Moth. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lisma.Lisme, go.; – man lesmer ey saa fast med en hugorm, att han troer nogen. TVd 36v.Lismen, no. hykleri; hafde ey hwisken eller lismen sek i melle for anders gudelikhet. H. Suso. 36.21 (= sv. lysman. H. Suso. (sv. overs.). 56); Moth.Lismere, no. smigrer; een lismeræ hawer en silkæ twngæ oc en blaagarnæ baglod. Medeltidsordspråk. nr. 1057 (= sv. lismare sst. nr. 947).Lismeri, no. = lismen; lismeri, adulatio. Colding, Dict. Herlov.; Moth.Lismeri, no. (sv lismeri); som ei lader sig opholde med verdens lismerij. RsH indl b 4v.Lisne, go. = lisme; tha lijsnede werden for teg saa, at mijne rod mwnne thv alle forsmo (1510). N. D. Mag. II. 328 = sv. lismade. Contentio inter animam et corpus. 16. Vis mere +