LojLoj, to. lad, doven; icke drage læde paa dem oc vere laaie oc forsømmelige. Sthen, Husraad. f 5v; mine landmend erre saarre loye oc vil icke gierne giøre nogit. Hvitf. VII. 213; denne er loy (vanmectig oc doven) allestedtz. Comenius, Opladne Dør. § 886; P. Syv. II. 161 (se u. ladsnedig ovf.); dem af sengen minde, som har den løje sove-meen. Sorterup, Poet. Småsag. 112; den morgentimes klokkeslet med loye-liggen spilde. sst. 29. Til dels endnu brugeligt. Jvfr.: Gorm Löghæ. S. R. D. I. 48 og not. z sst. Hos Moth i formen: løgen. Smlgn. sv. loj; Sch. u. L.: loi.Loj, to.; børen blev »levj«, og de maatte ile (1561). Ribe Progr 1842 51; jf nt leu. SchuL II. 716 b16; holl lui.Loje, go. 1) gøre lad; den lycken luncker, den loyer hun. Pouch, Problemata. m 2v = P. Syv. I. 289. 2) være ørkesløs. Moth. – kom lad os løie i græsset i mag. Helms, Nogle Vers. 69; dette hjælper og mod fristelsen til at løje af. Til min søn. 17. Lojert, no. et dovent menneske; Endymion var en lojert, Abron en lecker. Hexaem. 42; Moth. Smlgn. Sch. u. L.: loiart.Lojes, no. = lojert. Moth.Lojen, to. = loj; Wiel III. 168 (ovf. V. 57 b12); mulig i den s 830 b39 anf. bet.? Vis mere +