LugLug, no. ukrudt; hand rydder luget oc wkrud fra. Jak. Alb. Horsens. m 1v; Moth; een dynge, hvori blev henlagt til forraadnelse luget af haugen. Oeconom. Mag. VIII. 201. Smlgn. Rietz: luk.Luge, go. i nuv. bet.; der som i luge klinten aff. Matth. 13.29, 28 (1550, 1647); lego, luger. Colding, Etymol. 638; Steph., Nomencl. II. 843; Nucl. latinit. 729. Smlgn. Rietz: luka.Lugekvinde, no. lugekone; til lugekvinder og andre arbejdsfolk til haugens fornødenhed at holde (1663). Brock, Rosenborg. I. 99.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag