LunkentravLunkentrav, no. småtrav, luntetrav; pass - gangeren i luncken-trau snubler icke helder. Comenius, Opladne Dør. § 453 (= t. gehet sanfft). Smlgn. sv. lunk.Lunkeri, no. driveri; som dagtiuffue deris thid men lunckerj och lediggangh forslide (1615). Kbhvns. Dipl. II. 603.Lunn(i)e, go. gå (småt); hunn lod fast efter hannom lunnie. Grundtv., Folkev. III. 3 b = lonne. Vedel, Viser. I. nr. 2. v. 20. Hos Moth: lonne. Smlgn. Rietz: longa; Aasen: lona.Lunte, go. = lunn(i)e; thu skalt aldrigh luntæ til mek. Romant. Digtn. II. 221; lunte i sin gang, testudineo ire gradu. Colding, Dict. Herlov.; saa sagte lunter frem et foster fra min haand. Sorterup, Ny Heltesange. a 4. 2) drive, være uvirksom; hvorfor skal armeen ligge og lunte. Den polit. Kandestøber. A. 2, S. 3; de danske laa altid og luntede tiden bort. Jydske Saml. II. 14. Endnu brugeligt.Lunte, to. lad. Se u. flgd. o.; Moth.Luntebrog, no. et dovent menneske; lunte, luntebrog, deses, piger. Colding, Dict. Herlov.; Moth. Smlgn. lottebrog ovf.Luntedrysser, no. = luntebrog. Moth. Smlgn. drysser ndf.Luntegang, no. langsom gang; luntegang, gradus testudineus. Colding, Dict. Herlov.; Moth.Luntevorn, to. langsom. Moth. Vis mere +