LurLur, no. i nuv. bet.; han sckal lønglige sijde paa lwr til at forrascke. Ps. 10.8 (Fr. Vormords. og flgd. overs.); de haffde sat nogle paa lur effter hannem. 1. Makk. 11.68 (1607, 1647); døden staar de unge paa luur, men de gamle for øjene. P. Syv. I. 67; insidiæ, luur. Colding, Etymol. 1138; Nucl. latinit. 1603; Steph., Nomencl. II. 760. Smlgn. n. og sv. lur; Brem. Wb. III. 102: luur.Lure, go.
1) i nuv. bet. ligge på lur; lige som løwen lurer effter roff. Jes. Sir. 27.11 (1550, 1647); insidior, lurer paa nogen. Colding, Etymol. 1138; Steph., Nomencl. II. 760, 602; Nucl. latinit. 1604; heelskindet haabtes hand at lure bag den vold. P. Syv, Lovskrift. b 1; hvo den gang havde sadt og luuret her udi. Wadskiær, Poet. Skueplads. 269.
2) narre, bedrage; saa lure wi oc penninge aff de gamble matroner. D. Mag. II. 153; hand bleff lured och skuffed dertil (1596). sst. II. 286; Bruun, Viser fra Reformatt. 39; lade oss lure oc bedrage. Pallad., S. Ped. Skib. a 7; Kortvending. v. 1268; defraudo, lurer, skuffer, bedrager en noget aff. Colding, Etymol. 480; Steph., Nomencl. II. 384; Nucl. latinit. 478; her gaar den lycte-mand oc luurer mangen bonde. Hexaem. 67; Jammersm. 153. not. 1; Kingo, Sjungek. II. 208; lad dig ey lure. P. Syv. I. 543; Wadskiær, Poet. Skueplads. 268.
3) l. sig ɔ: liste sig; staaer han ikke der og vil luure sig ind i huuset. Henrik og Pernille. A. 2, S. 9; Pernille kommer ind luurende sig paa dem. Uden Hoved og Hale. A. 1, S. 4. Jvfr. lurke ndf. – Smlgn. n. og sv. lura samt af-, belure ovf. og udlure ndf. Lurendrejer, no.
1) en skipper, der handler på forbudne steder. Moth.
2) et lumsk menneske; den (ɔ: flåden) gienne skal i vraa de lurendrejere, som efter bytte gaae. Bording. II. 30; sycophanta, træring, lurendreyer. Nucl. latinit. 1822; professor Kall ansaa ham for en lurendrejer. Vor Ungdom. 1883. 169. Endnu brugeligt i bet. 2), jvfr. Ordb. o. Gadespr. Smlgn. sv. lurendrägare; t. lorren(lurren-)dreher; holl. lorrendraaijer.Lurendrejer, no.
1); Fdg 16/8 1665 (ovf. V. 636 a15).Lurendrejeri, no. ulovlig handel; Moth; lurendreyeriet angaaende da undrer jeg mig intet over, at Hollænderne give de Svenske passer at drive deres negotie med (1710). D. Saml. III. 270, 271. Smlgn. sv. lurendrägeri.Lurendrejeri, no.; ald underslef oc lurendreyeri at forekomme. Fdg 28/6 1676 § 3.Lurendrejervis, bio. som en lurendrejer; luren-dreyerviis dend Judas hvipper frem. E. Naur. c 1.Lurley, no. narrestreg? huad giøre y andet met eder papistiske luerley end først giøre eder selff messen vfructsommelig. Tavsen. 134. Smlgn. Grimm, Wb.: lörlein.Lurmand, no. en, der efterstræber andre; den gamle lurmands afftensang, huor met hand dantzer sine børn til seng, naar de haffue lenge nock udraaset i denne verden. Psalmedigtn. I. 232. Smlgn. Grimm, Wb.: lormann.Lurmand, no.; mig følger luurmand hver tid og nu, thi skal ieg døden komme ihu (1654). DM V. 94.Lurmandsost (-kæs), no. grøn el. sur ost. Moth; lurmands-kæs og suure oste ey saa spryller-uren er. Lüxdorph, Dske. Vers. X. 730. Smlgn. t. käse og mandelkæs ndf.Lurmandsvise, no. en vise om en lurmand. Moth.Luremikkel, no. ræv; der seer mand Lure-Mikkel gaa hos rævisen sin tøyte. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 20; kan i kampesteen og flint see Luure-Mikkel springe, der lister han sig dag og nat og søger fuglereder. Sehested, Fyn. 15. Mikkel er endnu et alm. navn for ræven, jvfr. V. S. O.Lurevidne, no. et skjult vidne. Moth.Lurifas, no. = lurendrejer, skælm; Kingo, Sæbygd. Kokl. a 7v (se gøre 20 d) ovf.); sammes Val. Korn. 1 (se u. ludring 3) ovf.); frandske broder lurifas dend konst vil mig ey lære. Sorterup, Poet. Småsag. 6; mon han ej fik som lurifas med skamme gaa til side. Falster, Satirer. 85; saa lad da lurifas sig selv i harme tære. Tychonius, Vers. 79. Smlgn. sv. lurifax; nuv. narrifas samt t. fatz?Luranter, no. lurer, et hemmeligt vidne; kongens lurantere. Vedel, Saxo. 433 ir. (i texten sst.: da forklædde kongen nogle aff sine tienere, som skiulte sig siden iblant disse Juder, oc der de haffde hørt nogen tid lang paa deris tale). Smlgn. Rietz: lurant. Luranter, no. – bedrager; lurantere kaldis de mangefold Guds hellige æris tyffue. VdP 128v.Luren, no. efterstræbelse; falskhed, luren paa Gvds ord, sacramentens misbrug. Jersin, Via vitæ. v 8v.Lurere, no.
1) efterstræber, forræder; insidiator, lurere, som vil forrade oc forraske anden. Colding, Etymol. 1138; Nucl. latinit. 1604; skielmere, tyfue, skiendegiæste lurere. Jersin, Via vitæ. t 8v.
2) et ladt menneske? tømmermænd og murer ere rette lurer, men de æde, maale, staar og betænke, dagen gaar. P. Syv. I. 244. Smlgn. Brem. Wb. III. 101. luren 4).Lurere, no. Jf ting-, vuggel.Lurelse, no. lureri, efterstræbelse; der er ingen belwrelse offuer den affwends fulden lurelse. Jes. Sir. 25.19 (Tidemand; 1550: besuigelse; Luther: lauren). Lurelse, no. Jf be-, pål.Lureri, no. bedrageri, forlokkelse; den, som frycter Gud, vocter sig for lurerj, suig oc bedregeri. N. Hemmingssøn, Livsens Vej. 183; vaacte sig for dieffuelens lurerj. sammes Om Ecteskab. fort. 2; vocte oss for kiødsens lureri oc bedragelse. Arctander, Ligpræd. o. O. Skram. e 1v.