LykkeLykke (lukke), no. hunk. (∾ isl. lykka, lukka) i nuv. bet; ficthe, som løckhen hwn gaffue. Rimkr. e 4v, g 2v, i 2 (se u. glar ovf.); godh luckæ ther først at prøffuæ. sst. g 1v; lycken er wstadig, store Hanser haffuer hun nederkryst. Herm. Weigere. 85; Kortvending. v. 1177 (se ovf. u. forsvinde 1)); Grundtv., Folkev. IV. 180 b; Vedel, Saxo. fort. 16; Ranch. 62; vædslet deris vare, som lycken hun gaff. Lyschand, Grønlandske Chronica. a 2; lættere er lycken at finde, en hun er at beholde. H. H. Skonning, Kattenes Rettergang. b 1; vi skulle biude os frem til kamp mod lycken, at vi af hende self kunde hærdis til at giøre hende modstand. B. Tott. II. 11; saa tumler lykken folk med sin ustadighed, i dag hun højer op. Bording. II. 85; Kingo, Sjungek. II. 175; tag mod lykken, medens hun bydes. P. Syv. I. 254. – til lykkes ɔ: heldig vis, til al lykke; de ziffrer ware til lyckis fuldkommen. Jammersm. 75. Smlgn. mis-, slumpe-, u-, vanlykke ndf.Lykkedans, no. et slags dans; iumfruer treder lycke-dantz. Grundtv., Folkev. IV. 455 a.Lykkefuld, to. heldig; prosper, lyckesom, lyckefuld. Colding, Etymol. 1000; Moth. Lykkeglas, no. et glas, af hvilket der spås om et menneskes skæbne? jeg vende, hvor jeg vende vil, mit lykke-glass, saa seer det til at gaa for mig i stykker. Kingo, Sjungek. II. 176.Lykkeglas, no.; KS 190 (ovf. u. ankelig).Lykkepalt, no. en ringe gave af lykken; skal hver tage mod sit skæbne-skaaren stykke og saa sin lykke-palt aff beste æfne smykke. Kingo, Sjungek. II. 184. Smlgn. palt ndf.Lykkepot(te), no. en potte, som man trækker numre af (lotteri); situla, lycke potte. Colding, Etymol. 1181; maa nu en lycke pott andrette, dog skulle de vere forpligt fra sig at giffue en rigtig designation paa alle slags vhare, de vdi samme lycke potte ville indlegge (1634). Kbhvns. Dipl. III. 134; naar lykkepotter eller deslige, hvorved gevinster kand falde (1708). sst. VIII. 45; den ære, mand dem giør, ey meere sicker er, end mand aff lyckepot en seddel griber her. Lauremberg, Skjæmtedigte (1889). 57; spil, som er slumpelycke, som mand tager i lycke-potten. Comenius, Orbis pict. 415, 408; forbud paa usømmelig dobbel, spil oc lyckepotter. Forordn. 10/1 1685 overskr.; Forordn. 31/3 1738 (se u. komoediantspiller ovf.). Smlgn. Sch. u. L.: luckepot samt pot ndf.Lykkepotbog, no. en fortegnelse over lykkepotlodderne. Moth.Lykkepot(te)mand, no. en mand, der har en lykkepotte; dersom nogen deslige dobler og spiller saavelsom lychepotte - mænd herefter schulle findis (1685). Kbhvns. Dipl. VII. 92; de skal accordere med lykke-pot-mændene eller deslige om, hvad de til de fattige af deris gevinst skal betale (1708). sst. VIII. 45. Efter Moth: den, der af øvrigheden er udnævnt til at have tilsyn med lykkepotter.Lykkepotteseddel, no. en seddel i en lykkepotte. Moth.Lykkepotval, no. et tilfældigt greb; i fyrsternis sall, hvor herre-gunst tagis i lykke-pottval. Kingo, Sjungek. II. 167.Lykkeris, no. et knippe af (hassel-) grene, der mentes at bøje sig, hvor der var lag af erts under jorden; som biergemesters lykke-riis til malmen need sig bøjer. Bording. I. 151 a. Smlgn. t. glücksruthe.Lyksalig, to. lykkelig; hand (ɔ: Josef) bleff en løcksalig mand. 1. Msb. 39.2 (1550, 1647; Gl. D. Bib.: lykkelighe); rose ingen lycksaleg, før hans endeligt kommer. Jes. Sir. 11.34 (1607, 1647); dives, riig, lycksalig. Colding, Etymol. 316, 412 (u. felix), 471 (u. fortunatus), 1102 (u. salvus); Nucl. latinit. 393, 469. Smlgn. ulyksalig ndf.Lyksalig, to. (sv lycksalig) heldig, tiltalende; ErF 74v (ovf. III. 32 a4). 2) salig; RsR e 5 (ovf. u. blive 3)).Lyksalighed, no. hunk. lykke, held; hand skulde lære hannem aff hans vngdoms første flor, huilcket oc skede met saadan lycksalighed oc fremgang. Ranch. 9; felicitas, lycksalighed. Colding, Etymol. 412; Nucl. latinit. 393; der Eleazar begyndte at bede till Herren om hans reysis lycksalighed. Gerner, Hell. Dage. II. 269; denne verdens lycksalighed er intet andet end ret en daarlighed, fordi i dag blomstris hun, i morgen forvissner hun. H. H. Skoning, Kattenes Rettergang. b 1 (fl. g. sst.). Smlgn. ulyksalighed ndf.Lyksalighed, no. (sv lycksalighet, mnt luckselicheit); skall all ether nades komber wendis tiil luckzeligheit. Allen 244.Lykønske, no. lyk- ønskning; lyk-ynske til den stoormægtigste monark. Kingo, Hosianna. ttbl.; ey kand mand undre det, at ærlig Svenske giøre, hvad deris konge kand til ald lyck-ynske høre. sammes Val. Korn. 1; et allerunderdanigst lykønske. samme i Lüxdorph, Dske Vers. IX. 661; Moth. Colding, Etymol. 538: lyck ynskning.Lykkes, go. i nuv. bet.; indtil hand fick at vide, om Herren haffde ladet hans reyse løckis eller ey. 1 Msb. 24.21 (1550, 1647); bene accidit, det faldt vell, lyckedis. Colding, Etymol. 133, 194 (u. succedo); Nucl. latinit. 125; det er tit lycktist mig ilde. B. Tott. I. 5. Jvfr. til sidste form: hænde 2) ovf. (u. hand). Smlgn. u-, vanlykkes ndf.Lykkes, go. – tm.; VdS fort 18 (ovf. u. forfølje 3)). Jf mis-, vell.Lyk(ke)som, to. = lyksalig; der mand haver formærket de Danskes trofaste og lyksom mandelighed. Vedel, Svend Tiuveskæg. 56; Colding, Etymol. 1000 (se ovf. u. lykkefuld); Nucl. latinit. 1380; har jeg hende, da er ieg en lycksom mand. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 26; jeg ynsker lycksom par! ad røctet eder fører i alle land' omkring. sammes Chr. Hustrue. 39; begynd i lyksom tid den søde frugt at nyde. Bording. I. 79; Kingo, Sjungek. I. 52; hvad lycksom fremgang dig ved hans anledning hendte. sammes Chr. V. a 4v; anhang f 3; hvor man kand gaae lyksom paa parti. samme i Lüxdorph, Dske. Vers. IX. 662; (1685). D. Saml. 2 R. VI. 221; Psalmedigtn. I. 381 a. – Som bio.; det skal i verden her ham altjd lycksomt gaa. Terkelsen, Chr. Hustrue. 215. Smlgn. sv. lyck(o)sam samt ulyksom ndf.Lyk(ke)som, to. Jf vindl. (IV. 832 a30).Lyksommelig, to. = lyksom; du giff vor konge lang liffs frist at leffue lycksommelig here. Psalmedigtn. I. 72 a; effter et loffligt oc lycksommeligt regemente. Lyschand. 222; der ynsker hun den lycksommelige til lycke. Comenius, Opladne Dør. § 373; er nogen lycksommelig oc hafver lyckelig fremgang. sst. § 912. – Som bio.; om du vil komme lycksommeligen fort. sst. § 735. Smlgn. ulyksommelig ndf.Lyksammelighed, no. = lyksalighed; sosom lyksammelighet nedher treendis ey ræendis genvordughet. H. Suso. 23. 28-29. Vis mere +