MadMad, no. 1) i nuv. bet., hank. (∾ isl. matr); all madh, hwilken som j skullæ ædhe, om watn wordher vtgyt pa them, han skal wordhe vren. 3. Msb. 11.34 (Gl. D. Bib., 1550, 1607); de kwnde rede deriss mad well smagende, at de kwnde fonge løst til at æde aff hannem. Chr. Pedersen. I. 269. – hunk.; huræ sale ær min attrols madh, hwes smag gører alt thet, som søt ær, best, oc alle beskæ ting gøre hun søte. H. Suso. 56.22-23; smiger er sød mad, men den bekommer dem ikke alle vel, som hende æde. Vedel, Saxo. 397. Smlgn. bemærkningen ovf. u. bold 2). – ik.; er maddet gloende, blæss ey paa, lad det heller en liden stund staa. Bredal, Børnespejl. 12; alt maddet. sst.; edax, graadig i sit mad. Colding, Etymol. 345; vescus, ringe till sitt mad. sst. 347; pulpamentum, læckert mad. Nucl. latinit. 1396 (Colding, Etymol. 1010: lecker m.). Smlgn. Grimm, Gramm. III. 460. – få m. ɔ: spise; er hannem befalet at gaa paa dronningens kammer vnder det skin at skulle faa mad met hende. Hvitf. V. 210; de mænd skulle faa mad med mig til middag. 1. Msb. 43.15 (1647; 1550: æde). Se også ovf. u. fange 1). – være på m. ɔ: få sin kost; hand da haffuer verit hans moders verge och paa mad och maal huoss hender udi boen (1583). Rosenv., Gl. D. IV. 24. – m. for Mogens ɔ: kærkomment; dersom Spansken kom end bedre need paa blad, for Mogens var det mad. Bording. II. 50. Endnu brugeligt, jvfr. Ordb. o. Gadespr. 2) en afgift (i madvarer); de (ɔ: degnene) skulde staa i fare for at miste deres mader (1687). Khist. Saml. 3. R. VI. 456; degnene maa nyde deres mader efter loven. sst. VI. 457. Jvfr. Progr. f. Nykøb. 1866. 23: andre naturalydelser, der sammenfattes under navnet »mader« ... enhver mad: 6 brød, 12 gås. Smlgn. afften- (se I. till. 9); altere-, gille- (se u. gilje), gøge-, jule-, kvæld-, kynde-, købstedmad ovf. og makke-, medaftens-, middags-, salt-, småmad ndf.Mad, no. Jf aften-, almuse-, ande-, barne-, blot-, bord-, engle-, fylde- (I. 798 a18), gammel-, hakke-, herre-, ind-, korsebør-, korse-, kyklinge-, kød-, landsby-, lokke-, lust(e)-, makke-, mikkelsmisse-, mjælke-, morgen-, måls- (III. 165 b38), måneds-, nat-, opholds-, orme-, overløbs-, pande-, plukke-, prille-, præste-, påske-, sende-, sendings-, sjæle-, skode-, smør-, spege-, stol-, stå-, sukker-, sylt-, tugge-, vellyst-, vragm. Madask, no. madæske; en gamell madask (1534). D. Mag. 4. R. II. 15. Smlgn. ask. 1) ovf.Madband, no. udelukkelse fra at få mad hos nogen, forvisning (fra et herred); nullus ei communicet per totam provinciam, iudicabunt ... quod iudicium matban lingua patria nominare consuevit. Rosenv., Gl. L. I. 89; saa at de kommer udi band och ey will giøre bedring och blifuer saa dag och aar och kommer i madband. sst. V. 506; (1443). sst. V. 158, 536; wii bandfføræ oc i madband setther alle. Khist. Saml. VI. 463. Jvfr. Stemann, Retshist. 259; Lund og Schlyter: matban.Madbandet, to. lyst i madband. Moth. Smlgn. bande 2) ovf.Madbing, no. en kiste til at gemme røgede fødevarer i. Moth. Smlgn. bing ovf.Madbog, no. kladde. Moth.Madbomme, no. = madask; Moth. Smlgn. bomme 2) ovf.Madbord, no. 1) spisebord; mensa escaria, madbord. Colding, Etymol. 346; Moth. Smlgn. isl. matborƀ; sv. matbord. 2) et skab med hylder og skuffer til at gemme mad i. Moth. 3) rummet mellem den naturlige og bordstregen (ved spådom af hånden). Moth. 4) et slags flynder. Moth.Madbord, no. 1); KS 193 (ovf. IV. 445 b25).Madebrad, to. ivrig for at få mad; vær icke for madebrad wdi din sind, russ icke i faddet, strax det kommer ind. Bredal, Børnespejl. 9. Smlgn. Aasen: matbraad samt brad ovf. Madbrev, no. 1) tiggerbrev. Moth. 2) skriftlig udnævnelse. Moth.Madbrikke, no. en brik til at spise på, trætallerken. Moth. Smlgn. brikke ovf.Madbunge, no. = madbomme. Moth. Bomme og bunge ere vistnok samme ord, jvfr. nt. bunge og bomme 1) ovf.Madbyrde, no. mad, der føres med; ee lætthes madbyrdhen. P. Lolle. nr. 579; Moth. P. Syv. I. 130 tager det om den spiste mad, i det han jævnfører sv.: ej bettra sjuka än foretta sik, dhet bliwer jw bettra og bettra.Maddry, no. fk. opsættelse af måltidet. Moth. Efter V. S. O. norsk, jvfr. Aasen: drygja 2).Madfader, no. husfader; alumnus, madfader. Colding, Etymol. 44, 336 (u. educator); (Nucl. latinit. 31, 301: fosterfader); dersom nogens tieniste folch bliffuer siug, da schal madfader och madmoder vere forplict dennom nødtørfftig underholding at forschaffe (1654). Geh. Ark. årsb. III. till. 137; thieniste drenge føller deris madfader hiem (1624). Weber, Saml. I. 108. Smlgn. Söderwall: matfadhir.Madflod, no. skum og lign., der kommer frem på maden under kogningen. Moth. Smlgn. flod 2) ovf.Madfork, no. køkkengaffel; furcina, madforck. Turson, Vocab. 63; Moth. Smlgn. fork ovf.Madgaffel, no. = madfork; fuscinula, ferramentum, quo ex aheno fervente carnes extrahuntur, madgaffel. Colding, Etymol. 503. Efter Moth: bordgaffel.Madgærrig, to. grådig, begærlig efter mad; madgerig mand lader sig ey nøge. P. Lolle. 1515. 55v (= sv. matgirugh. Gl. ordspråk. nr. 575); P. Syv. I. 327. – hunden ær matgirugher ok vmættelik. Kirkeårets Søndagsevg. 114. Smlgn. girig ovf.Madhegne, no. en indhegning til at dyrke sæd i. Moth. Smlgn. hegn(e) ovf.Madherberg, no. spisestue? en kakelovn, hans karl opsatte i madberberget i raadstugaarden (1582). Molb. Gloss. Måske spisekammer, jvfr. Schlyter: mathærbærghi samt herberg ovf.Madhykler, no. en, der hykler for at få mad; madhycklere, som hyckle for bugens fylde skyld. H. H. Skonning, Hyklerkonst. b 3. Madjord, no. frugtbar jord. Moth. Til dels endnu brugeligt, se Molb. O. Smlgn. sv. matjord. Madjung(e), no. madkniv; togh Pouill Anderszen enn liidenn mag jwngh och sloo Knudt Abrahamszen y brystenn ther mett (1559). Dipl. Viberg. 337 (som bemærket sst. skal der sikkert læses mad j.); en studenter, hand ihielslog med en mad iunge (1579). Khist. Saml. VII. 372; flygtede hr. Anders og blev forfulgt af Hans Jyde, som naaede ham og slog ham i ryggen med en madjunge. sst. 3. R. VI. 488; vdj i hastiighett løbe till och kille hanom i tharmen med en mad ionge. D. Saml. III. 223. Smlgn. junge ovf.Madkarpe, no. madskrin. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: karpe.Madkede, no. ulyst til mad. Moth. Smlgn. kede ovf.Madkiste, no. en kiste til mad. Se ndf. u. madskab.Madkrog, no. hank. 1) en krog el. gaffel til at tage mad op med; madhkroghe, tregrenedhe ællær haffwendhe tree tændher. 4. Msb. 4.14 (Gl. D. Bib. og flgd. overs.); haffde en madkrog med tre grene i sin haand oc stack hannem i kædelen. 1. Sam. 2.13 (1550, 1647); Jer. 2.18. 2) medekrog? ath hand kand oss med then angill oc søde madkrog dess lystigere hegte oc fange. P. Eliesen. 76. Måske bet. 1) i overført bet. 3) en krog til at hænge røgede madvarer på. Moth. Smlgn. Aasen: matkrok.Madland, no. = madjord. Moth. Smlgn. isl. matland.Madle(d)e, no. = madkede; madlee, fastidium. Colding, Dict. Herlov.; Werner, Clauis. II. 1073; Moth. Smlgn. isl. matleiƀi samt led(j)e ovf. (u. led, to.).Madle(d)e, no.; formeget giør madleede. PSO I. 303.Madmoder, no. i nuv. bet.; alumna, madmoder. Colding, Etymol. 44. 356 (u. educatrix); Nucl. latinit. 377 (u. materfamilias). – han priser sin madmoder ɔ: har tyndt liv. Moth.Madmunke, no. 1) klumper af brød el. kød (der kommes på suppe). Moth. 2) et slags kage af brød, blødt i mælk og bagt i smør. Moth. Smlgn. munke ndf.Madnød, no. slagtekvæg; et madnød eller syv mark danske (1544). Rørdam, D. Kirkel. I. 226. Smlgn. nød ndf.Madolden, no. et trug el. kar til madvarer; i kjælderen stode 4 madolden (1664). Hist. Tdskr. 4. R. V. 266. Smlgn. olde ndf.Madorm, no. en orm i madvarer; tørre myrer, madorm spege, saltet myg. Tobiæ Komedie. 57; mad-orm, maddicke, som gaar i flesk oc kiød. Comenius, Orbis pict. 75. Madpibe, no. spiserør; gula, madpibe. Colding, Etymol. 543; Nucl. latinit. 567; Moth. Madpranger, no. en indkøber af madvarer; madvaren, som ere kiøbte af madprangeren. Comenius, Opladne Dør. § 431 (= l. ab obsonatore coempta); macellarius, en høkkere, madpranger. Nucl. latinit. 822. Madreden, no. madlavning; om kaagen (madreden). Comenius, Opladne Dør. § 431 ir. Smlgn. isl. matreiƀa samt rede ndf.Madredsel, no. = madreden; mange tager der deres vand til madredsel, brygning, bagning (1585). Ugeskr. f. Skolen. 1877. 37; kogen oc madredsel. Comenius, Opladne Dør. ttblv. Madskab, no. i nuv. bet.; cista, madskab, madkiste. Colding, Etymol. 223, 967 (u. repositorium). Om et helt andet ligelydende ord se ndf.Madskabsbroder, no. den, der er fælles med nogen om et madskab; convictor, kistebroder, madskabsbroder. Colding, Etymol. 1454; Nucl. latinit. 2094. Kunde mulig udledes af madskab ndf., jvfr. madskabibroder ndf. Madskat, no. en afgift i fødevarer; haffuer ieg giffuet alle the, paa Lesøø boe, dagh paa then madskatt, som the skulde haffue giffuet (1522). Dipl. Viberg. 151; øxenne, som handt schulle haffve nødt bønderne att kiøbe aff sig at udgiffue til madskat (1568). Rosenv., Gl. D. III. 79; (1581). Kbhvns. Dipl. II. 406; iiij thønder i fiering øll, iiij lester i 12 thønde brød och IV 12 gaassekropper, som hun schyldig bleff aff thend madskatt, som wdgaffs (1588). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 504; (1598). D. Mag. IV. 266, 270; annonaria expensa, mad skatt. Colding, Etymol. 63; Chr. IV. Breve (1626-31). 157, 185; sst. (1636-40). 65; (1629). D. Saml. V. 191; (1635). Fynske Aktstk. I. 10. Jvfr. Jacobsen, Skattevæsen. 14-19.Madsod, no. suppe, kogt på salt kød el. flæsk. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: madsaad samt sod ndf.Madsot, no. et slags sygdom; hun signede for madsot, guulsot og svindsot (1642). Khist. Saml. III. 229. Smlgn. sot ndf.Madsot, no.; vist fejl for modsot (∾ i det IV. 437 b29 anf. st.), se d. o.Madspid, no. en stang til at hænge madvarer på under røgningen. Moth.Madstikke, no. en pind til at prøve med, om maden er kogt nok. Moth. Smlgn. Molb. Diall. samt stikke ndf.Madstikke, no.; (1601). NkS 351d (4°) e 7 (ovf. V. 379 b54).Madstud, no. fedestud; denne krævede så en madstud til en 3 dlr. derfor. Secher, Rettertings D. (1605-14). 263. –Madsvend, no. kok. Moth. Smlgn. isl. matsveinn.Madtid, no. spisetid. Moth. Smlgn. Aasen: mattid.Madtidig, to. oplagt til at spise, sulten. Moth. Smlgn. Aasen og Rietz: mattidig samt tidig ndf.Madtiund, no. en, der er i kost; alumnus, madtiund. Colding, Etymol. 44. Smlgn. tiunde ndf.Madtorv, no. kødtorv; macellum, madtorffue. Colding, Etymol. 703; Nucl. latinit. 822; slacteren slagter det feedeqvæg oc setter det til kiøbs paa madtorfvet. Comenius, Opladne Dør. § 420 (= t. fleicschmarck). Efter Moth: et sted, hvor der sælges saltmad. Madtrang, no. mangel på mad; vdi Danmarck vaar saa stor hunger, at kongen, der hand skulle holle iule afften vdi stor madtrang. Hvitf. I. 196; Moth.Madurt, no. grønt, der spises; i tinde aff mynter oc ruder oc allehonde madurte. Luk. 11.42 (1607; 1647: madurter); madvrte, holus. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. I. 151 a; Nucl. latinit. 1089.Madvielse, no. indvielse af madvarer; den madvielse, som skeer omkring Roskilde paa paaskeafften, skal aflægges. Der bæres allehaande mad, item rug, byg, havre, saa læser præsten benedicite og en sønderlig bøn derover, og dermed mener bonden, al sin mad og korn at være benedidet det aar (1566). Khist. Saml. IV. 489.Madvielse, no.; for madvielse 800 æg og 40 hvedekager (før refmt.). Dagbl 1905 nr 57 till sp 2.Madvild, to. usikker på, at man har mad til uvæntede gæster. Moth.Madvild, to. 2) tjenlig til m.; sijldh ær madh wildh. PL** I. nr 35 (= madevild. PSO I. 208; Rostgd Saml nr 218 4°). Jf sst. II. 24.Madvise, no. hykleri, som snyltegæster bruge for at få føde. Moth.Madvrager, no. en, der er vanskelig med mad, kræsen. Moth.Made, go. i nuv. bet. Moth. – lf. 1) næbbes (om duer). Moth. 2) kysses. Moth.Made, go. (fsv mata) give mad; kircke prieren vilde made sin hund. BrR a 5v; at hand (ɔ: døden) med Adams kiød sin orme-rad kand made. DV IV. 289. Jf vellystmadet.Madefugl, no. en ved lokkemad fanget fugl; ofverslaar hand dem med garn, som ere lockede ved locke-fuglerne eller madefugle. Comenius, Opladne Dør. § 428 (= l. per illices allectas inescatasve aves; t. durch die lockvögel gelockete oder gekörnte vögelein). Mader, no. den, der giver en mad; har jeg ingen mader, så har jeg ingen hader. Moth.Mading, no. 1) i nuv. bet.; inesco, fanger med mading, setter mading for fisk. Colding, Etymol. 347; Steph., Nomencl. II. 730; I. 130; Nucl. latinit. 343, 342; medekrogen, paa hvilcken madingen settis. Comenius, Opladne Dør. § 427. 2) det, fugle føde deres unger med. Moth.Madning, no. = mading 1); tag lidet honnig, leg madicker eller røgnorme der udi, saa bliffver der god madning aff dennem. Holst, Fiskebog. 39; æde, madning, som mand setter paa kroge, esca. Comenius, Orbis pict. 151. Smlgn. fiskemadning ovf.Madse, go. æde. Moth. Moth anfører her P. Lolle (se ovf. u. kase), hvor ordet mulig har en helt anden bet.Madbo(d), no. udsalg af fødevarer? (1620). KD I. 599 (ovf. V. 346 b4). Madebod, no. (n matbot) forbedring af m.; en deel bruge de til madebod, det er fet, som mand plejer at komme i madden. Deb 160.Mad(s)fad, no. (sv matfat) fad med (til) m.; Etym 346 (= vas escarium). – fad med gammelmad (se ovf.). M; – det iydske vaaben er et got gammel madsfad. Wingard, Jovis Tarpei custos 69 not. Madkontor, no. spisekammer (madskab); loftet af mit madcantor de bryder og oprusker. Wiel II. 114. Jf kantor 1). Madkurv, no. (sv matkorg) i nuv. bet.; Etym 1218 (u. sportella).Madkurvedug, no. klæde til at lægge over en m.; 1 lille blaargarn madkurvedug (1639). Wulff 175.Madkælder, no. (sv matkällare) kælder til madvarer; mand kiender vel paa kindbackene, hvordan madkielderen er. PLvHHS 1703 a 6.Madlage, no. lage af madvarer; Etym 789 (u. muria).Madloft, no. loft til fødevarer; Etym 178 (u. carnarium).Madoffer, no. offer af fødevarer; naar en siæl vil gøre herren it madoffer. 3 Msb 21 (1550, 1647); 4 Msb 617 (ovf. IV. 67 b9); Etym 655 (u. libatio).Madofring, no. ofring af fødevarer; huor ved de gamle offringer oc madoffringer ophørdte. Fab 201.Madpose, no. (sv matpåse) i nuv. bet.; Etym 914 (u. pera); lav munden efter madposen. PSO I. 128; hand underveys mad-posen med hans ost og kage taber. Wiel II. 104.Madro, no. i nuv. bet.; mwss wil haffwe madroo. PL** I. nr 861; muusen mad-roe miste. Wiel V. 100.Madrør, no. spiserør; den anden er moderløsen eller madrørit. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn III. 158.Madsending, no. det at sende m.; madsennding till barsell quinder (1621). KD I. 634.Madstue, no. spisestue; Hasenm h 5 (ovf. V. 588 a40).Madstykker, no. madsmuler; Etym 346 (= frusta esculenta). Madsæk, no. (fsv matsäkker) madpose; icke heller madsek paa veyen. Matt 1010 (CP). Madvare, no. (sv matvara); Etym 1061 (= res cibi); ComD § 431 (ovf. I. 759 a15). Madæske, no. i nuv. bet.; Dict (= pixis). Madekrud, no. krudt til ladning? patron oc madekrud til en bysse. Dict. Vis mere +