MageMage, no. hank. mave (∾ isl. magi); i thit bryst och i thin maghæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 2.13; Ranch. 40, 220; er det god til magens siugdom. H. Christensen, Om Siug- domme. 235; aqualiculus, mage, fæd bug. Colding, Etymol. 72; maffue. sst. 1406 (u. venter). – maffven hungrer, naar hand er tom. Comenius, Opladne Dør. § 292. Endnu således i egnen om Roskilde. – hunk.; nu den (ɔ: spisen) er nedkommen i maffven, aff hendis naturlige verme koges lige som i en gryde. N. M. Aalborg, Lægeb. 45; vild krusemynte styrcker maffven, naar hun tilforn er purgeret. sst. 157.Mage, no. (isl maki) 1) lige, sidestykke; Rch 246 (ovf. u. ammedrage). 2) fælle; KC* a 1v (ovf. III. 451 b39); Reenb II. 437 (ovf. III. 479 a38); DP 25 (ovf. V. 349 b32). Jf ægtem.Mage, no.; disse piller beskerme maffuen for alt ont oc lade ingen ond vædske bliffue i hannom. SmdLb III. g 2; naar hans mauffue aff hunger begynder at giøe, kand hand sætte gemeen brød for hannem. SkP 385. Jf barne-, sunde- (IV. 209 b41), svinem., vammelmavet.Mageakvavit, no. et slags akvavit; mage aquavit 2 potter, brændeviin 112 pot (1656). D. Saml. 2. R. I. 345; Moth.Mavebalsam, no. en salve for maven. Moth. Smlgn. t. magenbalsam.Mavebulderi, no. rumlen i maven. Moth. Mavefylde, no. fylderi. Moth. Smlgn. t. magenfülle.Mavehel, to. med en sund mave. Moth. Smlgn. hel 2) ovf.Mavehorn, no. maveåbning? fforbandet skwl the wære ... i maffwe, i maffwehorn. Khist. Saml. VI. 464. Smlgn. Söderwall: maghahorn.Mavehulet, no. spiserør; orificium, suellende eller mauehulet. H. Smith, Lib. voc. lat. 40. Smlgn. gl. t. magenholt, se Diefenbach: orificium.Mavekage, no. en kage mod mavesygdom. Moth.Maveklokke, no. længsel efter mad. Moth.Maveknib, no. kneb i maven. Moth. Smlgn. knib(e) 3) ovf.Mavemund, no. åbningen fra spiserøret til maven; kaster du endnu maden op, saa sæt en koppe mod maffvemunden. N. M. Aalborg, Lægeb. 180; Moth. Smlgn. sv. magmun.Mavemund, no.; maumunden skal være vel til pass. ålbL 98; maffve-munden, som er ligesom en dør for maffven. PWR 187-8.Mavepibe, no. = mavehulet; gula, mave - pibe, som maden gaar igiennem. Steph., Nomencl. I. 108; Nucl. latinit. 567; Comenius, Orbis pict. 119.maveport, no. mavens nederste åbning. Moth. Smlgn gr. πυλωρός.Mavepose, no. en pose med urter m. m, der lægges på maven. Moth.Maveriv, no. mavesmærte. Moth. Smlgn. Aasen. mageriv; sv. mageref samt riv ndf.Mav(e)sjug, to. med en dårlig fordøjelse; crudus, maffvsiug. Colding, Etymol. 267; Nucl. latinit. 217: mave-syg. Smlgn. Aasen: magesjuk; Rietz: magasjuk samt sjug ndf.Mavesjuge, no. en dårlig fordøjelse; cruditas, maffuesiuge. Colding, Etymol. 237; Moth: mavesyge; Nucl. latinit. 217: mavesygdom. Smlgn. sjuge ndf.Mavesot, no. mavesygdom; mustaceus, legedom for mawesoth. Vocab. 1514; maffuesot, som kommer aff wnaturlig, hed vædske. H. Smid, Lægeb. I. 75v; Moth. Smlgn. sot ndf.Mavesottig, to. med en svag mave; maffuesottige menniske, som icke kunde holde maden i dem. H. Smid, Lægeb. VI. 23.Mavestærk, no. plantenavn; gingidium. Moth.Mavesvær, no. en byld på maven. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: swere.Mavetap, no. mavens nederste ende.Mavetarm, no. tarmen, der fører fra maven. Moth. Mageve, no. = maveriv; cardiacus, riffuen oc sticken i magen, magevæ. Colding, Etymol. 248 (Nucl. latinit. 109: mave-sygdom); Moth. Smlgn. ve ndf.Mageve, no.; – imod mafve-vee blifuer brugt. FD 291 L.Mavevred (-vrid), no. = maveriv. Moth. Smlgn. vred ndf. Mavevånden, to. tilbøjelig til kvalme. Moth. Smlgn. vånden ndf.Mageværk, no. = mageve; dughær thæt for maghæ wærc. Henr. Harpestr. (v. Molb.). 108. Smlgn. Aasen: mageverk.Maveføre, go. føre i sin m.; ham (ɔ: Jonas) mafve-førde, paa sandet puusted ud. Hex 178.Mavekammer, no. mavesæk; de fick sult i deris mafue-kamre. SortS 7.Mav(e)orm, no. sult; hand finder i sit lif, mav'-ormen hannem bider. Wiel X. 424.Mavepølse, no. (svd mavepölsa) pølse i en mavesæk; Dict (= ventriculus sartus).Mavetrykken, no. tryk for m.; ComD § 306 (ovf. II. 240 b43 = t magendrucken). Vis mere +