MagerMager, to. i nuv. bet.; de (ɔ: køerne) vore slemme oc magre. 1. Msb. 41.3, 4 (1550, 1647); huad det er for it land, om det er fet eller magert. 4. Msb. 13.21 (1550, 1647). – siw øxen swo møgheth wonskaptæ ok mavre. Gl. d. Bib. 1. Msb. 41.19; macer, mawer. Vocab. 1514; maffuer. H. Smith, Lib. voc. lat. 54; maur. Colding, Etymol. 702, 530: magr (u. gracilis); Nucl. latinit. 822 (begge former); hvilken maver Smal Hans du er bleven. Nysted, Rhetorica laica. 18. Smlgn. Varming. § 112. 2.Mager, to. Jf margm.Magerhetting, no. et spinkelt og svageligt menneske. Moth. Magerkål, no. plantenavn, hvidbede (beta rapacea). Moth. – Som egennavn; Mauffverkaal, den karrig hund, hand tient Niding. Ranch. 271.Magerkæftet, no. mager i ansigtet; hunger giør magerkjefted. P. Syv. I. 200; Moth. Smlgn. kæft(e) ovf.Magerslagen, to. mager; vesculus, magrslagen. Colding, Etymol. 347, 702 (u. macilentus), 1248 (u. strigosus); Nucl. latinit. 822, 1778. Maverhed, no. magerhed; andre siw (ɔ: øxen) opspringhe af floden, fwlæ aff mawerheet. Gl. D. Bib. 1. Msb. 41.3. – macies, magrhed. Colding, Etymol. 702, 530 (u. gracilitas). Magre, go. gøre mager. Moth. – lf. blive mager; gracilesco, tyndis, magris. Colding, Etymol. 531; Steph., Nomencl. II. 650. – vide de gandske behendig at holde sig vdi affhold med æden oc dricken oc saaledis mauffre sig selff igen. H. H. Skonning, Hed. Philos. 889.Magre, go. (mnt mageren); hiorden maures skal. Raun 61. Jf udm.