MajMaj, no. 1) føre (ride) m. ɔ: holde fest i anledning af sommerens komme; naar brøderne skulde danse om fastelafn eller føre may i byen om sommeren (1554). Kbhvns. Dipl. II. 304; naar som schall ridis wdj may och keisis maygreffue (1582). sst. VI. 164; ride effter may. sst. VI. 174; majuma, naar mand for mai i by, maigreffgilde. Colding, Etymol. 707; naar mand fører maj i by, som majinde bondens qvinde staar. Thura, Poet. Sager. 234. Smlgn. Ihre, Gloss. II. 118: maj grefwe; Molb. Diall.: mai. 2) løv, løvgrene; huo æy fulgher walborgmisse dagh æfter may at hentæ. N. D. Mag. VI. 57; vnge folk gonge til skow oc hugge mey oc sætte dem for dørre, prydde met bloster. H. Suso. 197.10-12; (1491). Nyrop, Roskilde Smedelav. 47; Rimkr. f 1: smycker høgtijden mett maij indtill alterins hiørne. Ps. 118.27 (Fr. Vormords., Chr. Pedersen, 1550); Psalmebb. II. 61; tage palme-quistæ oc may aff tycke træ. 3. Msb. 23.40 (1550, 1647); Rørdam, Univ. Hist. IV. 148; Pallad., Visitatsb. 7.9; Vedel, Saxo. 97; Kbhvns. Dipl. VI. 164 (se ndf. u. maje); det høj-prydelig med maj oc blomster strøde. Hexaem. 140; may til kircken kand oc gotgøris (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 398 = Chr. V. D. L. 2-22-59. Smlgn. Rietz: maj; Sch. u. L.: mei samt birke-, kirkemaj ovf.Maj, no. (fsv mai, l majus) 1) – månedsnavn; KC* f 3 (ovf. V. 112 a10); (1683). DS VI. 58 (ovf. IV. 723 b26); kaald maj fylder bondens huuse. PSO I. 3. 2) = engestjærne; Kyll 165 (ovf. V. 219 b5).Majebarn, no. et barn, der bringer el. pynter med løvgrene? thendh 8 septembris faait min frue, som hun gaff maye børnene y Gudz naffn, x ß (1657). Khist. Saml. VIII. 170. Majblomme, no. liljekonval (convallaria majalis); lilium convallium, lilie-conval, maymaanets blomster, maj-blommer. S. Paulli, Flora D. 74 A; Buchwald, Specimen. 300. Smlgn. Jenssen-Tusch. 62 ff. samt blomme 1) ovf. Majblomst, no. 1) en blomst, der springer ud i maj; dette er de allerskiønniste mayblomster oc tapetzeri. Sthen, Husraad. h 5v. 2) = majblomme; vand, som er brent aff mayblomster, som kallis lilium conuallium paa Latine. Chr. Pedersen, Om Urtevand. 51.Majblus, no. en lille fane til at føre, naar der rides maj (se ovf.). Moth. Smlgn. blus 2) ovf.Majbusk, no. en buket af grønt og blomster, der førtes, naar der redes maj. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: maibusch 1) samt busk 2) ovf.Majbænk, no. en bænk paa den plads, hvor majfesten holdtes; hand laa uden deris port paa byens majbenck (1664). Khist. Saml. 3. R. III. 89. Efter Moth: en bænk af græstørv, på hvilken de unge sidde, når de ride sommer i by.Majendesmer, no. majduft; hvert beed oc hafve-træ med majen-desmer fyldis. Hexaem. 155. Smlgn. desmer ndf.Majendesmer, no.; AA II. 164 (ovf. V. 323 a29). Majdreng, no. en karl, der er med i majfesten; der skal ikke ringes mod majdrenge (1564). Khist. Saml. IV. 482; bleff affliust alle waagenetter, walborgemisse, bodilmisse-nat, de maydrenge sloge en kirckeverge ihiel (1570). sst. VI. 360, not. 1); majdrenge maa gaa om dagen og ikke om natten (1578). sst. VI. 372. Smlgn. dreng 1) ovf. Majfeber, no. for- årsfeber; majfeber gir sundhed, høstfeber bliver lang eller dødelig, siger Spanierne. P. Syv. II. 258.Majfører, no. den, der fører majbusken (se ovf.) Moth. Majgilde, no. = majgrevegilde. Moth.Majgren, no. en gren, som købstadfolk sætte i hat eller på vogn til tegn på, at skoven er udsprungen. Moth.Maj(e)greve, no. hovedmanden for festlighederne ved at ride maj; scule brøderne huert aar po sancte Walburg dag kese en broder til meyæ grewæ, oc then, som keesdh worder, han scal giuæ II tønner tyzt øll (1441). D. Mag. 3. R. I. 107; huilchen broder som blifuer keist till maygrefue och vill iche eller kaster krandzen (1554). Kbhvns. Dipl. II. 303; schall companie laugit ære dend, som maygreffue bliffuer, medt en gylden krantz paa sin hatt (1582). sst. VI. 164, 175 (her særlig om, hvad majgreven udreder); paa s. Volborgemisse dag foer borgemester oc raad vdaff staden at keyse dennem en maygreffue. Hvitf. II. 125; paa pintz-afften skulle tagis mai - greffue aff skolen, huilcken skolemesteren oc alle discipeler skulle met sang følge ind i byen. Gettorp, Jesu Pinis Hist. a 2v; nar maijgreffuen dantzer med maijinden. D. Saml. III. 225; ingen maa thage krandtze aff maijgrøffuens haatt. sst. III. 224 (jvfr. greve 1) ovf.); til maygreff tagis een, hand med mayinden fandtzis. Gerner, Hesiodus. 161. Se også Terpager, Ripæ Cimbr. 723; Jydske Saml. I. 235 ff.; Fr. Carlsen, Rønnebæk. 59 ff. Jvfr. henvisn. u. maj 1) og Sch. u. L.: meigreve.Majgrev(e)gilde, no. gildet ved at føre maj i by; at du hende (ɔ: hustruen) icke vdlæer at fare i ringe eller til maygreffue gilde. Herm. Weigere. 244; Colding, Etymol. 707, se ovf. u. maj 1).Majgrevekost, no. = majgrev(e)gilde; ij tr øll till hans may greffuekost viij m (1544). D. Mag. 3. R. VI. 18. Smlgn. kost 5) ovf. Majgreveoffer, no. offer af (ɔ: fra) en majgreve; majgreve- og majdrenges offer skal aflægges. Bønderdrenge pleje at udsmykke den dreng, de have til majgreve, saa han næste søndag løber for op til alteret og ofrer, de andre efter hannem (1564). Khist. Saml. IV. 482.Majgreveøl, no. = majgrev(e)gilde; giør nogen heremodt, da schall hosbonden bøde 12 , ligesaa wdi maygrefføll (1582). Kbhvns. Dipl. VI. 164. Smlgn. øl ndf.Majgrevinde, no. den pige, der gør gildet med majgreven. Moth. Jvfr. majinde ndf.Majhytte, no. løvhytte, lysthus. Moth.Majkissebær, no. majkirsebær. Moth. Smlgn. kis(se)bær ovf. (u. kirs).Majkrans, no. løvkrans. Moth.Majkuld, no. kulde i maj; aprilvæde og majkuld fylder bondens lade. Moth. Smlgn. kuld ovf.Majkurv, no. en kurv af løvgrene til majridning. Moth. Majlilje, no. = majblomme. Moth.Majmaen, no. maj; quartus (ɔ: mensis) non quidem a majo Latinorum, sed a Danico at maye, qvod frondibus viridioribus ac floribus ornare significat. Worm, Fasti D. 45. – then først dag i may monet. H. Suso. 197.7; maymaanet haffuer xxxj dage. H. Thomissøn, Psalmeb. c 3; Colding, Etymol. 707; Steph., Nomencl. I. 37; Nucl. latinit. 832.Majmaanedsblomster, no. = majblomme; maymaaneds blomster, lilium convallium. H. Smid, Lægeb. VI. 74; Kylling, Viridarium. 85; convallis, lillieconvall, maimaanedtzblomster. Colding, Etymol. 1384; Steph., Nomencl. I. 161; Comenius, Opladne Dør. § 133; sammes Or- bis pict. 44. Se også ovf. u. majblomme. – Efter Moth = etblad (majanthemum bifolium). Majrose, no. rosa cinnamomea. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch. 303.Majrøn, no. rønnetræ (sorbus avcuparia); Moth; sorbus, rønne, rønnebær-træ, may-røn. Nucl. latinit. 1706. – staven i de gammeldags stavkjærner skal være af majræn og helst roden af en majræn, der vokser i et hult træ. Skattegraveren. 1888. II. 27; fluende rønnemaj kaldte man det, som ved et frø eller på anden måde kom til at gro i kløften af et andet træ. sst.Majsal, no. = majhytte. Moth.Majtræ, no. et træ, der rejstes ved majfesterne; hagde de walborgmess nat sist forleden reyst deris maytræ (1568). Fynske Saml. I. 117. Efter Moth: en høj stang med et tværtræ ombunden med grønt og blomster, som der danses om. Smlgn. Rietz: majträ; Sch. u. L. VI: meibom; ht. maienbaum.Majtræ, no.; PlV 6620, 6820 (ovf. IV. 177 b45, 889 a24), 10635 (ovf. II. 3 a34). – ved bryllupper; it grønt maytræ, som vaar opreyst vden for brudehuset. HelvE 260; i r: huorfaare maytræet settis endnu vden for brudehus-døren. Jf (1690). DS2 V. 316; Festskr t Feilberg (1911) 502.Majvagt, no. vågning om natten før 1. maj; den maj-vagt, som holdes Valdborg-misse nat og s. Hanses nat (1570). Khist. Saml. VI. 360.Maje, go. 1) pynte med løv og grønt; maye och strø i kirken. Chr. Pedersen. IV. 403.20; Pallad., Visitatsb. 136.6; maye huszit och betalle dend may, som indføris (1582). Kbhvns. Dipl. VI. 164; degnene skulle hollde kirkerne rene og maje om sommeren (1586). Khist. Saml. VI. 380; med vingen soolen fejer, den leddig afvelsgaard med hæs oc stacke mejer. Hexaem. 155; mand mayer i huse met grønne bircke grene oc dislige. Hushold. Kal. c 1. 2) besmykke; de pryde oc maye sagen, at huer mand maa giffue dem ret. Tidemand, Post. III. 20v. Smlgn. Södervall: mäia; Rietz: maja samt bemaje ovf. og nuv. udmaje.Maje, se ma(d) ovf. III. 1 a, 239 b9.Majelse, no. udsmykning med grønt; toparium, mayelse, som hwss mayes met vrter. Vocab. 1514.Majinde, no. = majgrevinde. Se d. o. og maj 1).Majinde, no.; LTh 66 (ovf. IV. 230 b38).Majbrud, no. = majgrevinde? Holb, Barsels A 2 S 8 (ovf. III. 452 a47). Jf WlA 150. Vis mere +