MaltMalt, no. ik.; naar maltet er slet giort. Holst., Oeconomia. I. 41; naar de lader maltet oc humlen i karret. P. Resen. 409; Højsgaard, Grammatica. § 80. – fk. H. Christensen, Om Siugdomme. 229 (se ovf. u. ker(v)el. – polenta, malt. Colding, Etymol. 958; Steph., Nomencl. I. 148; Nucl. latinit. 1293. Ordet er gennemgående ik. i de nord. sprog, men opføres som fk. i Grundtvig, Håndordb. – xix lesther byg ock molth (1495). D. Mag. 3 R. III. 284; 11 lester øll, som borgene skule brøgge aff hans kon. matts egen molt, huilkit thi annamett (1577). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 206. J. form, jvfr. Varming. § 74. – du har endnu grønt malt på loftet ɔ: er ej sikker mod ulykke. Moth. – bære ondt (ɔ: dårligt, se ndf.) malt til gildet ɔ: være uvillig til at hjælpe, trættekær; P. Syv. I. 185 (se ovf. u. gildesgærd); Moth; fordum blev og baaret hvedemeel og malt derhen, hvoraf ordsproget her, naar en ting er slet: er det malt at bære til gilde? Paludan, Møen. II. 274. Smlgn. bjug-, havre-, hvedemalt ovf. samt rugmalt ndf.Malt, no.; m. har mad i munden ɔ: spirer. M. – til s 20 a6; puk ej saa meget, du har selv grønt malt paa loftet. PSO I. 189. – have g. m. på l. ɔ: have ikke voxne børn; hand har selv grønt malt paa lofte (ɔ: børn, med hvilke mand ej veed, hvor det vil gaa). PSO I. 33. Jf Wander, Sprwlex: malz 3. – Jf blændings-, borge- (V. 126 a5), gæsteri-, kakkelovnsm.Maltgærning, no. maltlavning; uden malttgierning, ther di skulle konningh giøre. Rosenv., Gl. L. V. 129.Maltemel, no. malet malt; en skeppe maltte meell, som handt sckulle haffue soldt hannom for en skeppe rogmeell (1549). D. Mag. 4 R. IV. 174.Maltror, no. en stang til at røre i malt med; så de Jørgen Sem komme løbende med draget værge, og efter ham Jens Svane med en malt roer, derpaa Troels Mortensen med et stykke af en langvogn (1600). Jydske Saml. I. 280; Moth (der forklarer ordet: en lille åre til at røre om i m.). Smlgn. Aasen: ror 6).Malte, go. gøre til malt. Moth. Smlgn. formalte ovf.Malte, go.; end og mange hafde nok korn, da ville de det dog hverken malte eller malle. SR II. 480; skal saa længe de malter, en tønde med vand ved kiølnen haffve staaendis (1643). KD V. 254.Mylte, go. = malte. Moth. Smlgn. Hagerup, Dske Sprog i Angel. 63.Mælte, go. = malte. Moth. Smlgn. Fritzner2: melta.Mælte, go.; melter (legger melte). ComO* hh 8.Mæltepenge, no. betaling for, at korn gøres til malt. Moth. Mælte, no. maltdynge. Moth.Mælte, no.; PG 145 (= acervus bynes ɔ: gr βύνης).Mælten, no. = maltgærning. Moth.Maltaksise, no. afgift (ved indførsel) af m.; malt accisse, som vdj steden for tydstøls accises afskaffelse er bleffuen paalagt (1658). KD I. 694.Maltgører, no. i nuv. bet.; alle bryggere saavelsom og maltgiørerne (1689). KD VII. 270.Maltkarm, no. maltkasse? Dmrks økon Mag VI. 12 (ovf. III. 213 b41). Jf FeilbO: karm 3).Maltkiste, no. kiste til m.; saaframdt dy maldtkyster inted kan gørre mere teegen, end att dii udi den riinge tijd kan bliiffue fulde. ChrIV* III. 314.Maltkølle, no. i nuv. bet.; (1623). KD II. 732 (ovf. IV. 762 a48). Jf køl(n)e.Maltloft, no. loft til m.; (1601). NkS 351d (4°) e 1v (ovf. V. 146 a7); (1639). DS IV. 92 (ovf. III. 651 b18); – taget ofuer malt loffted (1690). Herreb 18, jf l10, 12.Malttrov, no. trug til m.; SR II. 437. Jf ovf. IV. 457 a21.Mæltegunge, no.? meltegunge. ComO* hh 8. Vistnok: redskab (gynge) til at afryste m. spirer. Jf gunge. Vis mere +