MangMang (mång, mannug), to. megen (flt. = mange); ær nytælict til mangt annæt. Henr. Harpestr. 45; mangt, ær undærlyct ær. sst. 149; for swo mannugh pænning. Jydske Lov. II. 9; manckth ær thet, then sywge at løster. P. Lolle. nr. 1111; huor mangtit hierte gør du quale. Hegelund, Svsanna. (Smiths udg.). 81; det (ɔ: landet) siuntes wfructbar oc vaar dette mange folck ald for ringe. Lyschand. 42. – grætændhe syn søn monnighen tidh. 1. Msb. 37.34 (Gl. D. Bib.; 1550: long tid; Vulgata: multo tempore). – thet war giort æffthær monghe daghæ. Gl. D. Bib. 1. Msb. 4.3; Abraham war gamel ok mannighe daghes. sst. 24.1 (Vulgata: dierumqve multorum); gamlæ døø mannuæ. N. D. Mag. V. 236; ther ere monghe exemple. Lauritssen, Arithmetica. e 4v. – mange. Matth. 20.16, 28; 22.14 (1524 og flgd. overs.); Pallad., S. Ped. Skib. f 7v. Se Henr. Harpestr. gloss. 183: mangh; Lund: manghe; Fritzner2: mangr samt med hensyn til selvlydens forandring Varming. § 74.Mang(e)fold, to. 1) mangfoldig, mangeslags; the gøræ mangfold ladærssful skabnæt aff them selffuæ. Brandt. 160.1; Lucid. 6 (se u. helligdom 3) ovf.); Hell. Kvinder. 27.22 (se u. lise 1) no. ovf.); the, som mek drøffue, ære mangfolde giorde (1497). Thott's Saml. nr. 553, 101; Hr. Michael. 46; ieg lidde manghefold pine. De 15 Tegn f. Dommed. c 2; ethers manghæfwldhæ søndher, etherss foo goodhæ gierningher. Tavsen. 19; the mangfolde mordt (1533). Rosenv., Gl. L. IV. 154; Gudz hellige prophetiske maangefold foriætning. Rob. Etienne, Sum på det ypperligste. a 3; Guds foract var mangefold. Gerner, Hesiodus. 38; multifarius, mangeslags, mangefold. Nucl. latinit. 382. 2) mange gange så stor; peripherien kan altid ansees som mangefold imod den halve diameter. Kraft, Mechanik. I. 310. Smlgn. isl. margfaldr; Söderwall: mangfalder. – Som bio. i bet. 1); ieg lod [meg] mannig foldh spotte oc spee. De 15 Tegn f. Dommed. c 2v.Mangefold, to. – Som bio. – mange gange (på mange måder); HS 1926 (ovf. I. 468 b6); HM 145, 179 (ovf. IV. 227 a19, 240 a46). Mang(e)foldelig, to. = mang(e)fold; woxær ok wordær monghefoldelighe. Gl. D. Bib. 1. Msb. 9.1; deriss mangfoldelighe onde gerninger. Chr. Pedersen. I. 37, 185 (se u. dru(g) 1) ovf.). – Som bio 1) mange gange; den, som lader sit gotz hen fare faar Gudz naffn skyld, da faar han det mangfoldelige igen. Chr. Pedersen. IV. 409.5-7; de klare, forstandige løffte ere mangfoldelige vdtructe. Tidemand, Sjæl. Urtegd. c 7; (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 295; som de selff soret haffde baade vdi hans naadis herre faders tid, siden mangfoldeligen oc effter Calmars recess. Hvitf. VI. 125; mangfoldeligen, multipliciter. Colding, Dict. Herlov. (= mangfoldigen. sammes Etymol. 949). 2) i stort tal; hand lod dem mangfoldeligen gaa ind vdi staden til sig at vduele der, huem de lystede. Vedel, Saxo. 29 (= l. ut ex magno acervo legerent. P. E. Müllers udg. I. 79); alle honde leffvendis diur, som vandet gaff mangfoldelig aff sig. 1. Msb. 1.21 (1607; 1647: mangfoldeligen). Smlgn. Söderwall: mangfaldeliker.Mangfoldelighed, no. mængde; ath Ihesu Christi værdskyldighed, storlighed oc mangfoldelighedh opswæliæ oc forthære alle myne synder (1497). Thott's Saml. nr. 553. 75; for dine troldkarlis mangfoldelighedz skyld oc for dine besuereres skyld, som ere mange. Jes. 47.14 (1550, 1607; 1647: mangfoldigheds). Smlgn. Söderwall: mangfaldelikhet. Man(i)gfoldug (-ig), to. 1) megen, stor (flt. = mange); mangfoldwg erst tw nw i tale. D. Skuesp. 128; effter well berodt raadt, samtale oc manigfoldige raadtslaae (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 161; vorder fructbare oc mangfoldige. 1. Msb. 1.22 (1607, 1647); freqvens, mange, mangfoldig. Colding, Etymol. 482, 787 (u. plurimus), 827 (u. numerosus); Nucl. latinit. 480, 976, 1058; naar den mangfoldige skare er mæt. Brochmand, Post. II. 294 a. 2) flersidig, på mange måder; multimodus, mangfoldig oc adskillig. Colding, Etymol. 764, 949 (u. multiplex); Nucl. latinit. 940, 978; enfoldig mand, mangfoldig skalk. P. Syv. I. 81; her udfordres altsaa en forskiellig, ja en mangfoldig kundskab. Schytte, Staternes indv. Regering. IV. 181. – Som bio. i bet. 2); saa de mangfoldigen icke haffue nydet low, ret oc frihed, som rigens mend burde nyde. Hvitf. IV. 536; der udi efterfølgende sin blinde fornuft mangfoldig farer vild. B. Tott. fort. b 3; al verden nu burde sig fryde, med psalmer mangfoldig udbryde. Brorson, Psalmer (v. Holm). 38 (her måske = mange gange). Smlgn. sv. mångfaldig; Aasen: mangfaldig. Mångfoldughed, no. 1) mængde; den tale befalt den gantske mangfoldighed vel. Ap. G. 6.5 (1607, 1647); som sand, der er hoss haffuit i mangfoldighed. 2. Sam. 17.11 (1607, 1647); freqventia, mængde, mangfoldighed. Nucl. latinit. 481, 976 (u. multitudo); Werner, Clavis. III. 944. 2) forskællighed; aff træænes mongfoldugheet. Gl. D. Bib. 2. Msb. 31.5 (Vulgata: diversitate lignorum).Mangehande, to. mangeslags, mangehånde; ere wij oc mange oc haffue mange hande gaffuer. Rom. 12.6 (1524); mange hande ting. Pallad., S. Ped. Skib. e 2v. – sla dig icke i mange honde handel. Jes. Sir. 11.11 (1550, 1647). Se også u. mangeledes ndf. Smlgn. hande ovf.Mangeled(es), bio. på mange måder; herfaare bleff ræffuen meget vred oc giorde sine anslag mangeled. Herm. Weigere. 23; det tuingede mit hierte saa mange leed. Lyschand. 139. elskoff giør sorrig mangeled. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 107; see den fruct saa mangeleed. sammes Chr. Hustrue. 217; Psalmedigtn. I. 460 b. – mangeledis och i mange handhe madhæ (1488). Molb. Gloss.; haffue saa wijt oc mangeledes splittet oc adskyld wor troo. Tavsen, Post. sommerd. 55v. Smlgn. Söderwall: mangaledhis samt led 3) ovf.Mangelund(e), bio. = mangeledes; ther war glede mange lwnd. Romant. Digtn. I. 352; tha gik thz meg illæ mangelund. Rimkr. k 5; Hr. Michael. 107; D. Skuesp. 96; der aff er komne saa mange fund oc menniskens lærdom mangelund. P. Smed. g 1v; Psalmedigtn. I. XXIII; der wor glede y frue Hillelilles gaardt alt saa mangennlunde. Grundtv., Folkev. II. 83 b; naar du mangelunde hafver forandret hannem, saa er hand dog en oc den samme. B. Tott. I. 109; folsk vise vorder mangelunde kvæden. P. Syv. I. 283. Smlgn. Söderwall: mangalunde samt lund ovf.Mangenut, to.? haffuer indført mange nut gode gierninger effter menneskelige gode tycke. Tavsen, Pater noster. d 6v. Måske: nyttig på mange måder. Smlgn. nut ndf. Mangesinde, bio. mange gange; det mangesinde fortrød de Danske, at de haffde foriaget kong Christoffer. Hvitf. III. 405; Moth. Smlgn. sinde ndf.Mangesinde, bio.; mue wi mangesinde gaa effter falsk vidne. Heg 95.Mangesteds, bio. mange steder; Mechtildis fortegnis mangesteds at haffue veret kong Christoffers daatter. Lyschand. 233. Smlgn. sv. mångstädes samt hversteds ovf. (se u. hvar). Mangested(s), bio.; DC 372; GH 123 (ovf. II. 76 a26, 452 b36); – som endnu mangested skier. TVd 216.Mangtale, no. ordrigdom, megen tale; hans thystæ (ɔ: giøre fult) for myn mangtalæ (1497). Thott's Saml. nr. 553. 75.Mangtalende, to. meget talende, ordrig; naar i ere bethendes, skulle i icke were mangtalende. Matth. 6.7 (1524).Mången, sto. mangen; mongen er rættuiss, dog mest i ordene. Herm. Weigere. 20 ir.Mången, sto.; – Rkr g 5 (ovf. IV. 461 b30); ieg hade giorth saa mangz mordh. sst. m 4v (= mangth eth. Rkr* v 3800); Heg 81 (ovf. III. 32 a54); hand beviset haffuer mangen (ɔ: velgærning). Psd I. 67 a; nær redder mangen mand. PSO I. 313; – mangen og mangt er næsten gaaet af brug. HøjsgG § 125.Mængde, no. – i m. ɔ: rigeligt; den urtegaardsmand i kjøkkenhaven skal beflitte sig paa at have det i mængden, som bruges udi mit kjøkken (1638). Brock, Rosenborg. I. 40. – multitudo, mængde. Steph., Nomencl. I. 71; Nucl. latinit. 976, 1957 (u. turba). Denne ordform synes ikke alm. i æ. Dsk.Mængde, no. (sv mängd); – samme mønt i mengden skulle indføris. Fdg 22/1 1625; – Hex 141 (ovf. u. bestikke 1)); SkP 634; (1690). DM V. 285 (ovf. I. 796 a4, 830 a15). Mænge, no. mængde; se, huor Gud skabt himlene rond' i lenge oc befestet stiernerne i sin menge. Ranch. 105 ff; det er idel bedrægeri met den menge paa bierge. Jer. 3.23 (1607, 1647); acervus, dynge, menge aff korn. Colding, Etymol. 6, 25 (u. agmen); bære væd til ilden i stor menge. sst. 514 (u. ingero); i huor stor menge och mangfoldighed. sst. 655 (u. quantuslibet); Steph., Nomencl. II. 742; (Nucl. latinit. 3, 15: mængde); det, som jeg ikke i liden mænge med fliid hafver udeladt. P. Syv, Cimbr. Sprog. fort. 4; indgravne i de horde klipper i stoor mænge. sst. 23. Smlgn. isl. mengi.Mangefoldhed, no. mangfoldighed; for hans drøfuelses mannefolhet. HS 3030-1; thæn wæwelse ok gernyngens manghefolheet skal wordhe aff guldh. 2 Msb 288 (ÆB; Vulg: operis varietas). Mangfoldiggørelse, no.; Etym 949 (u. multiplicatio); NL 978.Mangegrenet, to. i nuv. bet.; Etym 439 (u. multifidus).Mangehoved, to. mangehovedet; dette mangehoffuede diur. HWR 172. Jf ovf. V. 475 a43.Mangekantet, to. i nuv. bet.; Etym 59 (u. angulosus). Vis mere +