Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
MargMarg, no. marv; j skullæ ædhe iordens margh. Gl. D. Bib. 1 Msb. 45.18; til sso lengge, at and oc siel skillies at, oc sso læderne oc margen. Hebr. 4.12 (1524; Chr. Ped. og flgd. overs.: marffuen); medulla, marg. Turson, Vocab. 22; Steph., Nomencl. I. 96, 169 (marven udi rygbeenet. sst. 110); pulpa, margen vdi træ. Colding, Etymol. 1010, 727 (u. medullitus), marm, marre. sst. (u. medulla); (marv. Nucl. latinit. 868, 1396); henger den i voris kiød oc blod, i marg oc been. Jersin, Via vitæ. m 4; om margen i benene er forkølet. N. M. Aalborg, Lægeb. 1633. 319; udgraff margen der med aff træet. Wolff, Diarium. II. 104; B. Tott. III. 255; det margen kand fortære. Gerner, Hesiodus. 144; – medulla, marff. Vocab. 1514; – vdtog hans rygbeen, da fantz der ingen marre vdi. H. Smid, Lægeb. I. 16; marfve, medulla. Comenius, Orbis pict. 35. – til m. og ben ɔ: helt igennem (ud); vnder det skin vdsuge de herren selff indtil marg oc bene. H. H. Skonning, Hed. Philos. 568; gandske onde til marg oc been. Dr. Hielpeløs. 6; (1676). Vaupell, Griffenfeld. II. 129; den langvarige krjg, som os nu hart ad til marg oc been har udsuet. P. Resen. I. 447. Smlgn. isl. mergr samt ben-, hjortemarg ovf. og oxemarg ndf.Marg, no. Jf heste-, jord-, ryg-, stenm.Marveben, no. lårben. Moth. Marvgøde, go. gøde stærkt. Moth.Marvslå, go. slå stærkt. Moth. Smlgn. malleslagen ovf.Marvstykke, no. et stykke kød med marvben; at kaage marffstyckene. Ez. 24.5, 4 (se ovf. u. gryde) (1550; 1607: marffstycker; Luther: markstücke).Marve, go.
1) (om træ) kløve det (så marven skilles fra det ydre). Moth.
2) m. ud ɔ: udtære; bekymrings hierne-brud dem følger ud og ind og saasom marver ud all deres kraft og sind. Bording. II. 425. Smlgn. Rietz: märga; Aasen: mergjast ut.
Marve, go. Jf afm.
Margel, no. det indre i en sten. Moth.Marvefuld, to. marvfuld; den røde rosen-kind, de marve-fulde been. DV IV. 300.Marvmager, to. fattig på m. (næring); det (ɔ: blodet) her marf-mager er. Hex 261.Marvesåret, to. såret ind til m.; er marvesaart af dette dødsens snit. Wiel X. 433. Jf æn mergundaƀr.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag