MarkMark, no. 1) en vægtbetegnelse; 32 mark vox (1504). Nord. Tdskr. f. Hist. I. 564. Hos Moth = 12 . – m. gulds (sølvs) jord ɔ: et vist mål af jord; fire marck gulds iord vdi Toffte biscoptofft. Hvitf. II. 363, 304 (se ovf. u. jordvurdning); bleff dennem paalagt til en straff guldkorn, aff huere marck guldsiord at vdgiffue aarligen. sst. III. 171; anden jord, som icke tillforn haffuer werett lagt enten i boell eller fierding, otting eller marck sølffs jord (1551). Rosenv., Gl. L. IV. 246; marcksølffjord (1558). sst. IV. 268. – marsølffs jordh (1475). sammes Gl. D. III. 357. Smlgn. Vid. Selsk. Skr. 5 R. (hist.- philos. afd.). IV. 233; D. Saml. III. 293; Steenstrup, Studier o. Valdemars Jordeb. 56 ff. 2) en møntbetegnelse; thræiwghe lødhe marc i gæwæ pænunghe ok gænghe (1422). S. R. D. VI. 177; iek haffwer opborit siw lødig mark i rede penning (1464). sst. VI. 185; ffick her Jacob quittanciam paa halffthyende hwndret och treedwg marck (1515). Suhm, Ny Saml. II. 1. 146; bønderne aff Ielling haffue loffuet kongen 20 heste, huer saa god som 15 marck. Hvitf. III. 174. Smlgn. Suhm, Saml. I. 93 ff.; Scharling, Pengenes synk. Værdi. 2 ff.; isl. mörk; Lund: mark samt bismer-, krigs-, lødemark ovf. Mark(e)pund, no. en vis vægt; framkøbere mue haffue alle hande groffue ware faldt ... hamp oc blaar y stene, lisspundt, fierdinger och marchepundt (1549). Kbhvns. Dipl. II. 279; et lispundt det veger sexten marckpundt. Et Regenskaff om en Mands Fortæring. a 3; ett centener weger hundrede oc tølff marck pundt. sst. Smlgn. Söderwall: markpund; Sch. u. L.: mark(et)punt.Mark(e)tal, no. beregning efter marker; da skal det gaa offuer skiff oc gotz oc regendis vdi marcketal offuer alle kiøbmendt oc skipperen med (154Ma5). N. D. Mag. I. 263 (= nt. na marcktalen. D. Mag. V. 230); ej heller udsolgt hør, hamp eller andet i , halv eller tal.Wulff, Jens Bang. 191. Smlgn. Schlyter: marka tal. Vis mere +