MarkMark, no. hunk. (∾ isl. mörk) 1) slette, mark; udi bland sommæ aff byergennæ sines een sleth mark, tok er hun alt sammen sand. Mandev. R. 171.4-6; man kwnne ther nappæleghæ rende pa marken, so war hon tackt meth krop ok heste. Romant. Digtn. III. 71.6-8; Arses mark, hwor breedh oc hwor langh hwn skulde wære (1486). Hübertz, Aktstk. om århus I. 51; marcken skal staa glad, hun skal blomstris. Jes. 35.1-2 (1550, 1607); till Thorp-marckenn och saa langtt, hun recker ... svo langtt, som hun Ørstedtt marck recker (1558). Rosenv., Gl. D. II. 261; det døde aadzel att vere slebt offuer begge marcke (1590). sst. IV. 169. – flt.: høghe bierighe, lysfulle marke. H. Suso. 26.4; the skullæ inthet fæ haffwæ paa voræ markæ (1488). N. D. Mag. VI. 226; the marcke, som rebte ere (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 260; (1627). D. Mag. 3 R. V. 241; hvad var det for lyst at see de bare marcke. Hexaem. 115; opfylde heele byers marcke med voris sæd. B. Tott. III. 119. – til marks ɔ: ude; det er ondt vejr til marks. Moth. 2) særlig om stedet, hvor en hær opholder sig el. der kæmpes (i fl. udtryk: kamp); alle the gode men, som paa marcken i slaghet haffde meth wareth (1470). D. Mag. I. 268; wij haue tabeth marken. Romant. Digtn. III. 23.23 = Chr. Pedersen. V. 18.13; (1523). Geh. Ark. årsb. II. 74; Goud giffue osz lycke, att wi kunde beholde marken (1611). sst. VI. 215; hand taber vist marcken med skam oc spot. Sthen, Vandrebog. q 1; Psalmedigtn. I. 157 a; dieffuelen, verden oc kiødit, som ere tre haarde fiender at ligge til marcken met. Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. q 2v; de, som ere et folck, dog ligge til marcken mod hin anden. B. Tott. II. 44; var holdt et slag mellem de Rysser oc Liflænder, blant hvilcke de Liflandske vandt marcken. P. Resen. 403. – bestille m. ɔ: ordne slagordenen; naar marcken bliffuer bestillet, skulle de giffue grandgiffuelig acht paa, huor hen och udi huad led enhuer forordnis (1611). N. D. Mag. III. 194. Smlgn. Söderwall: mark 2); t. feld. 3) skulle på m. ɔ: dø; dend (ɔ: Rakel), hand saa hierteligen elskede, skulde saa uformodelig paa marken, saa smerteligen saunes af ham. Kingo, Ligpr. o. Jac. Birkerod. c 1. 4) markgrevskab. Moth. Det er vist tvivlsomt, om ordet i denne bet. har været i virkelig brug i Dansk. Jvfr. t. mark. Smlgn. bjug-, bymark ovf. samt rovmark (se u. rug) ndf.Markabrød, no. plantenavn, bynke (artemisia campestris). Moth. S. Paulli, Flora D. har i navneregisteret: marckabrod, men i texten s. 169 C kun som oversættelse af l. abrotanum campestre. Smlgn. Jenssen-Tusch. 27.Markdjævel, no. en djævel, der opholder sig el. tilbedes på marken; hand skickede sig prester til marckdieffle. 2. Krøn. 11.15 (1550, 1647; Luther: feldteufel).Markdjævel, no.; LTh 288 (ovf. III. 531 a14).Markegern, no. markmus. Moth. Markefang, no. en marks område; Drommerup oc Drommerups marckefang haffde verritt ildtt och kiertt (1470). Rosenv., Gl. D. I. 9. Smlgn. fang 5) ovf.Mark(e)foged, no. en tilsynsmand ved bymarken; skal were forbødet at schiere thorff wden paa de stæder, som borgemestere och raad wed marckefougden lader forwiise (1610). Kbhvns. Dipl. II. 575; 2 giffuit marckfoegderne till itt par schoe. sst. VI. 197.Markefør, to. i stand til at gå på græs på marken; føde skal hand qvæget, indtil det kand bierge sig paa græs, og da lade hannem see det, at det er marke-ført. Chr. V. N. L. 5-8- 12. Mulig kun norsk. Smlgn. Aasen: markfør samt før ovf.Markegang, no. syn over gærder. Moth. Smlgn. Fritzner2: markganga samt gård-, gærdegang ovf.Mar(k)greve, no. i nuv. bet.; slowæ danskæ mæn thæm i hiæl oc een marchgreuæ met thæm. N. D. Mag. V. 176; huer therræ hafuer vnner sek koningæ, margreuæ, hertugæ. Mandev. Rejse. 165.1-2; hør thu, Niellus, maargrøffuens sønn. Grundtv., Folkev. III. 285 b; margreffuens. sst. Smlgn. greve ovf.Markgrevepulver, no. et pulver til små børn. Moth.Markgrevedom, no. markgrevskab; forskreff marckgreffue Albertus det brandenburgiske marckgreffuedom. Lyschand. 221; Moth. Smlgn. grevedom ovf.Markgrevedom, no.; Lysch 474 (ovf. III. 449 a26).Markegård, no. markegærde. Moth. Smlgn. gård 1) ovf. Markhegne, no. fk. et hegn om en mark. Moth. Smlgn. hegn(e) ovf.Markhumle, no. plantenavn, hypericum. Moth. Smlgn. jordhumle ovf.; t. feldhopfen, se Nemnich. II. 199.Markklever, no. plantenavn, trifolium pratense. Moth. Smlgn. holl. veldklaver, se Nemnich. II. 1479.Markkommen, no. plantenavn, kommen (carum carvi). Moth. Smlgn. t. feldkümmel, se Nemnich. I. 901.Markleds, bio. m. over ɔ: tværs over marken. Moth. Smlgn. led ovf.Markmand, no. 1) en tilsynsmand ved bymarken (og markvogterne); skal aarligen være een marchmand, som skal være folde gjemmer. Matzen, Panteret. 66. not. 6; er i dette aar tillneffnit markmend at were N. E., raadmand o. s. v. (1656). sst. 98. not. 1. – hvo markmanden giver med rette klage paa for uret eller for sin løn. Hist. Tdskr. IV. 535; denne pladz tilhører markmanden (1694). Kbhvns. Dipl. III. 802. Som det vil ses, bruges ordet både om de over- og underordnede tilsynsmænd. Således også efter Moth: a) leddevogter. – b) den, som gør skæl mellem marker. Jvfr. Jydske Lov. III. 58: tha sculæ marckæ mæn repæ garthæ. 2) (i flt.) de, der have agre sammen i samme bymark; ij gamle dandemen aff the elste, som for manigh aar haffthe booth innen Fardrupp soghen oc haffuer weret markmen meth them (1471). Molb. Gloss.; Moth. 3) røver. Moth. Smlgn. isl. markmaƀr. Mark(e)mod(e), no. 1) markeskæl; tilbindær jæk mik ath fry ok frælsæ Vth Æbbisøn then forde mark mædh allæ sine tilliggilsæ jnnen alle fire markæ mot (1329). Ann. f. nord Oldkh. 1846. 322; (1430). Dueholms Dipl. 11, 106; (1466). Dipl. Viberg. 50; two gordstedher oc ieth boolstedh alle firæ wegne til marckmodæ (1496). Nielsen, Gl. j. Tingsvidn. 23.23-24; (1499). D. Mag. VI. 118, 158; den halffue ottingh iorde at nyde, bruge oc beholle tiil alle fiire marckemod (1495). sst. 3 R. I. 39; (1531). Jydske Saml. II. 375; hves jordt the hagde innde hoess thenum inndenn alle IIII marckemaade (1566). Rosenv., Gl. D. III. 30; I. 52, 78; II. 263. – satte sannemen sten oc stabbel oc rette skiellyng til all fyre mark møde om kryng Thorstrup prestgardes jendiels mark (1520). Khist. Saml. IV. 537. Smlgn. Fritzner2: markamót. 2) den jord, der af fællesmarken udlægges til 4 veje (hver 14 alen bred). Moth.Markmål, no. udmåling af marker. Moth.Markorm, no. stålorm. Moth.Mark(e)ran, no. marktyveri; suorre Anders oc alle hans medbyggere, som haffuer bruget fornenffde egendom med hannom, eth fult marck rhann offuer (1480). S. R. D. VIII. 6; ganger mand i anden mands fold ude paa marken og tager der ud noget fæ eller høe eller andre koster, da bøde hand for hiordran eller markeran. Chr. V. D. L. 6-15-4. Moth. Smlgn. Lund: markran.Markerebning, no. opmåling (ved reb) og fordeling af jord; om marcke-rebning skal saa holdis, som her effterfølger (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 223; marcke-reebning eller iord at skiffte mellem byemænd. A. Berntsen. III. 440; er vel icke u-bevist marcke-rebning at være en iordmaaling. sst. III. 441. Smlgn. reb og rebning ndf.Markridder, no. den, der er slåt til ridder på kamppladsen el. under et krigstog; andre bleff slagne til riddere vdi marcken for deris duelige gierninger skyld, kalledis marckriddere. Hvitf. III. 485.Markrose, no. 1) vild rose. Moth. 2) adonis æstivalis. Moth. Smlgn. t. feld-, ackerröschen, se Nemnich. I. 80.Markrubike, no. plantenavn, marrubium vulgare; marrubium, rubicke, marck-rubicke. S. Paulli, Flora D. 285 A; Comenius, Opladne Dør. § 136. Smlgn. Jenssen-Tusch. 141.Markrude, no. plantenavn, fumaria officinalis. Moth. Smlgn. t. feld-, ackerraute.Markeskov, no. en skov på en bymark? som skulde besigte 4 bønder deres skove, enemærker og markeskov (1623). Hist. Tdskr. II. 149.Markeskælling, no. markeskæl, adskillelse mellem marker; atthe haffdhe giordt marckskelling emellom Vettels marck och emellom Rolstrop marck (1429). Dueholms Dipl. 110. – markeskæl er også alm. i æ. Dsk., se ndf. u. ride.Marksypresurt, no. plantenavn, polium primum. Moth. Vistnok = artemisia maritima, der tidligere er kaldt: vild sypres, jvfr. Jenssen-Tusch. 27.Marksyre, no. plantenavn, skovsyre (oxalis acetosella). Moth.Marktidsel, no. plantenavn, carduus acanthoides. Moth.Marketing, no. ting, møde (u. åben himmel); ceterum uolumus, ut predicti coloni iuxta consuetudinem terre placita nostra, que marketing uocantur, obseruant (1215). Lüb. Urkundenbuch. II. 34.Markurte, no. markurt, vildt voxende urt; serpyllum, et slags mark-urte. Nucl. latinit. 1639.Markvejr, no. et for marken gunstigt vejr. Moth.Markvogtere, no. markvogter; camparius, marck vocthere. Vocab. 1514. Smlgn. vogtere ndf.Markærepris, no. plantenavn, et slags ærenpris. Moth. Smlgn t. feldehrenpreiss, se Nemnich. II. 1554. Vis mere +