Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
MaskMask, no. i nuv. bet. malt, af hvilket derer brygget; mask, huilke swijn aade. Luk. 15.16 (1524 og flgd. overs.; jvfr. Chr. Pedersen. II. 10); fraces, mask. Colding, Etymol. 474; huo sig menger blant mask, hannem æder suin. Pouch, Problemata. o. 2; P. Syv. I. 409. Ordet synes brugt i videre bet. om svineføde, jvfr. flgde ord. Smlgn. Aasen og Rietz: mask; sv. mäsk.Maskeballe, no.
1) et kar til mask. Moth. Smlgn. Rietz: maskebalja samt balge ovf.
2) en fed og doven kvinde. Moth.
Maskebæst, no. en som altid mæsker sig. Moth.Maskfed, to. meget fed. Moth. Maskepiner, no. et spotteord om en brygger. Moth.Maskepresset, to. udpresset af mask; dend vandeblanded drik, det maske-pressed pøyte jeg acter icke ved en hafre-afn og døyte. Sorterup, Småsag. 83. Maskråden, to. helt råden. Moth.Maskeso, no. = maskeballe 2). Moth.Maske, go. fede svin med mask. Moth.Maskesvin, (mæske-), no. fedesvin (der fedes med affald el. mask); colluviaris porcus, maske suin, mædske suin. Colding, Etymol. 634; Moth.Mæske, go.
1) røre knust malt i hedt vand. Moth. Smlgn. sv. mäska.
2) fede; farcio, mædske och giffue paa it suin. Colding, Etymol. 398; Nucl. latinit. 379; dranckeren, som her viinsøler sig og mæsker som et sviin. E. Naur. (1700). 250; udg. 1689. bb 3v (sikkert ved trykfejl): mærsker.
Mæske, go. Jf drav-, vallemæsket.
Mæskebug, no. frådser; popa, en fyldvom, en mædske-bug. Nucl. latinit. 1314; Werner, Clavis. IV. 563. Mæsker, no. en, der feder fugle ved at stoppe dem. Moth. Smlgn. fuglemæsker ovf.Mæskning, no.
1) = mask. Moth.
2) fedning. Moth.
Mæskning, no.
2); SkP 583 (ovf. V. 440 b19).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag