MaskeMask(e), no. flt. ∾ i nuv. bet.; garnet, hvilcket er med vide maske. Holst, Fiskebog. 29. – macula, maske eller hulet i garn. Colding, Etymol. 704; Nucl. latinit. 827; Steph., Nomencl. I. 279 a: mask. Mask(e), no. (fsv maska); macula, mask paa garnet. MP 139.Maske, no. (sv maska, fr masque) i nuv. bet.; DS VI. 360 (ovf. III. 461 a43); – NL 714 (u. larva, jf ovf. III. 646 b14).Maskebrud, no. et brud på masker; et hul oc maskebrud opleeder. Hexaem. 187.Maske, go. gøre, knytte masker. Moth. Smlgn. sv. maska.Maskeret, to. (sv maskerad) udklædt; nogle sig understaar mascherit oc svertit adskillige insolentier at begaa. Fdg 4/9 1660; – for at forklæde sig eller masquere (1712). KD VIII. 235.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag