MejgenMejgen, to. vældig; thet meignæ haff, thet gaar oc bort. De 15 Tegn f. Dommed. a 2. Smlgn. isl. meginn, megn og meginhaf. I V. S. O. er ordet opfattet = det sædv. megen, men næppe rigtigt, jvfr. efterflgd. ord.Menland, no. fastland; den ene regærede mæn landet, de andre til vands. Hvitf. I. 56, 46; de skulde vere fellig paa alle øer oc ey paa mænland komme. sst. III. 109; det (ɔ: Venedig) ligger udi havet en miil fra meenland. Orion (kvartalskr.) I. 3. Smlgn. isl. meginland.Me(j)g(e)nløs, to. kraftløs; ta vy woræ megith trættæ, krankæ oc meyyenløsæ aff tessæ forscrefnæ nødh oc pinæ. Mandev., Rejse. 180.18-20; ieg bidde ekke, til ieg vort gammel oc meghenløss. H. Suso. 51.22-23; alle mine inwole vorte megnløss aff for møghel pine. sst. 114.4-5; han (ɔ: smeden) vorder mein løss aff ilden oc arbeyder sig tretter offuer essien. Jes. Sir. 39.5 (Tidemand; 1550: vansmectig). Smlgn. isl. meginlauss. Vis mere +