MestereMestere, no. 1) lærer, magister; andre mestære skriffuæ dog saa. Rimkr. a 4; discipelen er icke offuer mesteren. Matth. 10.24 (1524 og flgd. overs.; Vulgata: super magistrum; gr. ὑπὲρ τὸν διδάσκαλον); kan man ei helder mange gode lerdomme aff en mestere eller aff en bog allene lære. Herm. Weigere. fort. viv; Vedel, Saxo. 389; philosophus, mester udi philosophi. Steph. Nomencl. I. 286 a; spør du, hvad mestere der fører mig om. B. Tott. III. 197; Bording. I. 81 a (se u. eftergå 2) ovf.). – her Niels, her Lars, her Peer, de ere aff de ringe, men mester Niels oc slig' det kand langt bedre klinge. Lauremberg, Skjæmtedigte. 87 (se også u. mestermand 1) ndf.). – Som titel for gejstlige; haffuer mester Hans Taussen tiltaget sig biscopsmagt. Prædikant. Gensvar. 17-18; (1532). D. Mag. IV. 167 (se ovf. u. erkedegndom); mesther Hans Thausøn (1533). Khist. Saml. V. 14; mester Niels Jespersen, superintendentt uti Fyens stigtt (1562). Rosenv., Gl. D. II. 319. Se også u. mestermand 5). 2) herre, hovedmand; de christne haffue dette bekommet formedelst deris mestere Christum. Herm. Weigere. 222; magister, mester oc forstandere, hoffuetmand. Colding, Etymol. 705; Nucl. latinit. 829, 290 (u. dominus); han blev mester af byen. Moth; være mester over sig selv. sst.; lad ey dit hierte tænke svig, vær mester over tungen. Tøger Reenberg, Poet. Skr. I. 315. 3) ophavsmand, grundlægger; see icke paa gerningen, huo mesteren er. Visd. 13.1 (1550, 1647; Luther: der meister; gr. τὸν τεχνίτην); andre dieffuelens skalckheder, som hand er en mestere der paa oc haffuer lenge kundet kaansten. Pallad., S. Ped. Skib. n 2v; inventor, mester oc hoffuit for noget. Colding, Etymol. 1405, 78 (u. architectus); Nucl. latinit. 2011, 41; 4) i nuv. bet.; faber, en haandværks-mand, en mester. Nucl. latinit. 351; artifex, mester i noget handverk. Steph., Nomencl. I. 274. 5) m. Hans, se u. Hans ovf. – m. Hemmerling ɔ: a) gøgler. Moth. – b) bøddel. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: hämmerling 2) og 4). 6) m. Karen ɔ: en kvindelig anfører. Moth. Smlgn. isl. meistari; Söderwall: mästare; l. magister samt banner-, bjærge- (se u. lykkeris), blide-, borge-, bygge-, bøge- (u. byg), børs-, bøsse- (u. busse), figt-, fiske-, glas-, hof-, hospitals-, is-, kammer-, kru- (u. krog), komedi- (u. komødi), kunst-, kvarter- (u. korter), kælder-, kætter-, køg(e-), køkken-, kør-, ljus-, læge-, lære-, læsemestere ovf. og mur(e)-, nat-, over-, penge-, (u. penning), pode-, post-, regne-, rente-, rit-, rode-, ryst-, sang-, skalk-, skibbjug-, skole-, stald-, stok-, stole-, tegne-, trægårds-, tugte-, under-, værk-, bu-, jødemestere ndf.Mestere, no. 2) – spille m. (sv spela mästare) ɔ: have overhånd (være overlegen); der vi meent' at være fri og ville mester spille. Wiel V. 102; offver dem G spillet sidst mester. VoG v 2; som du med lyst i marken mester spiller. DV IX. 641. Jf ovf. V. 655 a35. 4); mester suenden meente sig at være saa god som mesteren. Hvf VII. 24; (1708). KD VIII. 40 (ovf. V. 413 a42). 5) – Jf Hemmelin (og dertil Hex 191: af den Hemmelin regærde; i r.: den onde). Jf aksise-, amts-, bagne-, bagnevagt-, bly-, bold-, brade-, brænde- (V. 134 b16), brev-, bro-, brønd-, byt-, danse-, dig(e)-, dressel-, drille-, drømme-, dønnike-, ekvipage-, exersits-, falke-, fuld-, geskir-, get-, glar-, gærnings-, hage-, hal(le)-, handværks-, humle-, jæge- (V. 534 a11), jæger- (sst. 38), kapel-, mønte-, orge-, pest-, plads-, plage-, politi-, pulver-, pund-, regnskabs-, ruch-, rumor-, rune-, rylle- (III. 624 a20), råd-, rør-, sejer- (III. 699 a4), seremoni-, sigel- (III. 717 b54), sise-, skat-, skibs-, skikke-, skæl-, skælms-, skærm-, spise-, spitals-, sprog-, spøjt-, stod-, styk-, stål-, supplikats-, sylte-, sælje-, tegel-, tornere-, tyg-, urte-, vagt-, vatn-, veg-, vejer-, verse-, vessel-, vildt-, vin-, virk-, vis-, vise- (IV. 849 b9), vogn-, vold- (IV. 856 b16), vædde-, ympe-, øde-, ørem. Mesterbjørn, no. en hustru, der råder over sin mand. Moth. Mulig opfattes ordet rettere som 2 ord.Mesterfix, no. 1) en, der vil vide alt bedre end andre og forstår dog intet. Moth. 2) bøddel. Moth. (jvfr. ovf. u. fex). Jvfr. bemærkn. u. frgd. o. Smlgn. Schütze, Idiot. III. 96: mester Fix.Mestergærning, no. mesterstykke; mestergerningh aff smede embithet, som fram skall beres, skall uæræ een iern greff (1496). Fynske Aktstk. I. 43; er han kellesmeth, tha skall han gøræ hanss mesther gernyng, som skall varæ een halffthønnæ kedhell (1492). Nyrop, Roskilde Smedelav. 46; (1496). D. Saml. IV. 345; skall hand kunde giøre ett godt par støffle oc tre gode par skoe till syn mester gierning (1509). D. Mag. III. 231; (1512). Kbhvns. Dipl. II. 193 (se ovf. u. beprøve); om mester gerning paa remmesnider embede (1549). sst. II. 283 (fl. g. – mesterstycke. sst.), II. 284 (se ndf. u. mesterkost); (1593). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 276. Smlgn. Söderwall: mästargärning samt gærning 2) ovf.Mesterkok, no. den øverste kok; mesterkock, archimagirus. Colding, Dict. Herlov.; Nucl. latinit. 41; Moth. Smlgn. Söderwall: mästarkokker.Mesterkok, no.; BR* 8 (ovf. u. befale 1)); MP 71.Mesterkost, no. et gilde i anledning af, at en er bleven mester el. magister; nar nogen broder haffuer skaarit synn mester gierning, siden ther epter skall handt giøre en mester kaast en dag met two fade salt madt (1549). Kbhvns. Dipl. II. 284; noget, som skede og sagdes i laugs hus anden dagen i mester-kost (1596). D. Mag. II. 303; huo som skredere will worde i Malmø, hand scall gøre brødrene en mesterkost meth ij tdr. danst øll. Molb. Gloss. Smlgn. Söderwall: mästarkoster samt kost 5) ovf. Mesterkunst, no. udmærket kunst; naar mand den konst ret acter, som denne mesterkonst beteer i alle facter. Hexaem. 251. Smlgn. t. meisterkunst.Mesterkunst, no.; TVd 125v (ovf. V. 333 b16). Mesterlag, no. et lag(samfund) af mestere. Moth.Mesterlektie, no. den øverste klasse i en latinskole; den siette oc ypperste (ɔ: klasse) kaldes mesterlectien. N. hist. Tdskr. V. 149; 14 personer med mig bleve transfererede op i mesterlectien. sst. V. 114; anno 1646 kom hand vdj mesterlexe. Hübertz, Aktstk. om århus. II. 321; anno 1664 blef jeg sat i mester-lexie i vor frue skole. D. Saml. III. 235. Hos Moth: mesterlejse. Smlgn. lektie 3) ovf.Mestermand, no. 1) magister; at de en her-mand har, det er dem alt forringe, en mester-mand de hver nu endlig haffve maa, en mester, sige de kand skrifften bedr' udlegge. Lauremberg, Skjæmtedigte. 86. Jvfr. mestere 1) ovf. 2) = mestere 2); komme, hvad der komme kand, sorrig eller glædestand, Gud er lykkens mestermand. Kingo, Sjungek. II. 171-72. 3) = mestere 3); them, ssom haffue werith mestermend for thette mandatt. Tavsen. 199; patro, er mestermand for, driffuer, bedriffuer. Colding, Etymol. 893; o hellig aand, som vaar i dend gierning mestermand, at iomfru fødde uden mand. Kingo, Psalmeb. 107. 4) = mestere 4); thet skalt thu kiøbmand seye mægh, heller æst thu mestermand. Romant. Digtn. I. 328; mæstærmennæn sagdhe Moysi. Gl. D. Bib. 2 Msb. 36.4 (Vulgata: artifices); 38.23 (se ovf. u. fremmerst); en murmester oc tymbermand till daglønn otte hwiide, item en mestermand iv skell. (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 209; (1553). Chr. III. Hist. supplement. 124 (se u. handværksfolk ovf.); en mestermanndtt for muremesther skall haffue om dagen paa enn manndtts kaast 5 ß. Kbhvns. Dipl. II. 443. – imperator histricus mestermand paa det spill. Colding, Etymol. 566. 5) bøddel; dieffuelen skall worde min mestermand oc bøddel. Huberinus, Guds straff oc wrede. 62v; thersom mestermanden bruger anden suerdh endh byens. Jydske Saml. II. 146; han holdt den mestermand af Kjøbenhavn til mad og øl udi nest forganget aar, han var hidkaldet, og for et dødslag mester Anders Fynboe, mestermand her udi byen, havde giort, skulde rette ham (1584). D. Mag. 3 R. II. 202. not. 1); carnifex, bøddel, skarpretter, mestermand. Steph., Nomencl. I. 289; Comenius, Orbis. pict. 390. Smlgn. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. 266: mestermanden, hvilken sidste benævnelse hænger sammen med hans forret at føre titel af mester (jvfr.: mester Esbern, bødelen (1496). Kbhvns. Dipl. I. 238; mester Lauritz, mestermanden (1581). sst. I. 485 samt 2 det her anf. prøvested). – Smlgn. isl. meistaramaƀr; Söderwall: mästarman; nuv. sv. mästerman; Sch. u. L.: mesterman; ht. meistermann.Mestermand, no. 4) – befalingsmand (messeforstander?); hvilchen som fordristher seg tiill att thappe øll, effther, att mestermandhenn haffver aff robet. ChrIII Hist II. 555.Mestermandspenge, no. en afgift til bøddelen. Moth.Mestermandssvend, no. bødlens medhjælper; mester mands suenne 17 (1670). Bruun, Curt Adelaer. 413. Smlgn. bøddelsvend ovf. Mestermandstold, no. = mestermandspenge. Moth. Smlgn. isl. tollr.Mesternød, no. et stort stykke kvæg. Moth. Smlgn. nød ndf.Mesterplag, no. en stor plag. Moth.Mesterprøve, no. en prøve som mester; hvo ret i nogen ting vil gjøre mester-prøve, sig den og derudi tilforne faaer at øve. Bording. II. 276. Smlgn. sv. mästerprof.Mestersang, no., flt. SS, en ud- mærket sang; de gamle mester sang. Vedel, Viser. fort. a 7. Smlgn. sang ndf. Mestersang, no.; begynt min pibe met mig at spill' en mestersang. Buc* d 2 a.Mesterskyrd, no. skrædderes mesterstykke; skal han skere sin mestereskyrd, som er en fiirsteckiid quindekiortell, en klockekaabe og itt par mandts hosser (1546). Molb. Gloss. Smlgn. Söderwall: mästarskyrdh samt skyrd ndf. Mesterspil, no. det sidste spil i kort og lign. Moth. Smlgn. sv. mästerspel.Mesterspil, no.; vel haver keiseren med lykke mester spillet. AB II. 255.Mesterspiller, no. en udmærket spiller. Moth.Mesterstykke, no. i nuv. bet.; min smukke lilde søn har gjort et mester-stykke og brugt sin elskovspiil med saadan held og lykke. Thura, Poet. Sag. 62. Se også ovf. u. mestergærning. Mesterstykke, no. (sv mästerstycke) prøvestykke til at blive m.; (1576). KD II. 362 (ovf. I. 578 b9); VII. 471 (ovf. V. 183 a52). – udmærket arbejde; ieg der beuisde min mesterstycke. Heg 179; Arøb Ps fort a 3v (ovf. V. 82 b46).Mestertønde, no. hunk. en tønde øl, der gaves laget af ny mestre; hwo som mæsther tynne giffwær wdh, skal egh anner staadh læghæ hænnæ wden hem til oldermantz, hwilken brodher egh til thæn fo rnæffndhæ mæstær tynne [kommer], haffue sælffwer skadhen (1496). D. Saml. IV. 342. Jvfr. Kbhvns. Dipl. II. 283: om mester gerning (overskr.) ... skall handt thet skære y oldermandz huss oc strax indlegge en tønne danst øll fore brøderne. Smlgn. Söderwall: mästartunna.Mesterurt, no. plantenavn; imperatoria ostruthium; mesterurt, ostrutium. H. Smid, Lægeb. VI. 55v; astrantia sive imperatoria, mester vrt. S. Paulli, Flora D. 173 A; Kylling, Viridarium. 75; Buchwald, Specimen. 274; Steph., Nomencl. I. 153 b; mesterurt, ostrutium tiener saare vel mod leffverens breck. N. M. Aalborg, Lægeb. 258-262 (fl. g.). Navnet, der endnu bruges, skriver sig vistnok fra den stærke brug, der gjordes af planten som lægemiddel, og genfindes i flere sprog, jvfr. Jenssen-Tusch. 114; Nemnich, Polyglot-Lexicon. II. 225.Mesterår, no.? naar nogen, som ikke har siddet sit mesteraar, vil kjøbe sig fri derfor (1737). Jydske Saml. III. 222. Vistnok snarest et år, som en skal være bosat på vedkommende sted for at kunne blive mester, jvfr. sst. III. 222 not. Mesterår, no., vist = mestersvendsår.Mesterøl, no. = mesterkost; nar oldermann oc gildbrøthre haffue nys anammet noghenn smedt vdi theres embethe, thaa schall hand indhenn fiorthenn dage ther effter giøre sytt mesther øll (1512). Kbhvns. Dipl. II. 193. Smlgn. t. meisterbier samt øl ndf.Mesterdom, no. hunk. magistergrad; jeg før min mester-dom tør slippe, hvor dyr hund end paa Soer mig kom. Bording. I. 48 a. Smlgn. isl. meistaradómr. Mesterdømme, no. = mesterdom; magisterium, mester dømme. Vocab. 1514.Mesterinde, no. 1) en kvindelig lærer; de kalle henne den hellige Romere kircke oc en mesterinde till vor tro oc salighed. P. Laurentsen, En stakket Undervisn. 17; han i all lerdom will effterfølge then Romeræ kircke for een mesterindhe. Biskopper(ne)s Gensvar. dd 2v; magistra, mesterinde. Colding, Etymol. 706; Nucl. latinit. 829-30. 2) en kvindelig håndværksmester; wnderstaar sig nogen suend imod sin mesters eller mesterindis wilge eller vidskab noget arbeid at giøre (1629). Kbhvns. Dipl. III. 89. 3) en særlig dygtig kvinde; jeg havde rimet nær, men vidste ikke hvad, for mesterinden mig saa nær ved armen sad. N. M. Pet. Lithist. III. 556; hun blev holden for den største mesterinde i hendes tid i at forstille sig. Holb. Heltindehist. I. 110. Smlgn. Söderwall: mästarinna; t. meisterin.Mesterinde, no. Jf hof-, jæger- (V. 534 a41), kunste-, lære-, tugte-, værkm.Mesterligen, bio. udmærket; thu fynder gandske mesterligen vtforklaret oc vtlagt, huorledes troen offuerwinder sønden. Ny Test. 1524. b 1; docte, mesterligen. Colding, Etymol. 325; Nucl. latinit. 286, 352 (u. affabre). Endnu brugeligt i formen: mesterlig.Mesterling, no. en ung lærer; edre tw eller try aars mesterlinge. Biskopp. Gensv. nn 1.Mesterske, no. = mesterinde 1). Moth. Smlgn. Söderwall: mästirska. Mesteruren, to. myndig, herskesyg; mesterwren, imperiosus. Colding, Dict. Herlov. Hos Moth: mestervorn. Smlgn. Varming. § 336.Mestre, go. rette på, bebrejde; de fristede Gud altid igen oc mestrede den hellige i Israel. Ps. 78.41 (1550, 1647; Chr. Pedersen: errede; Luther: meisterten); reprehendo, laster, setter til rette, mesterer. Colding, Etymol. 559; Steph., Nomencl. II. 1223; trætte med min skabere oc hands sluttede raad mestere oc imod sige. Jammersm. 83; man kan lettere mestre en andens arbeid end udføre det selv bedre. Moth. – m. om ɔ: omdanne; diffingo, mestre om igien. Colding, Etymol. 440; Steph., Nomencl. II. 444; Nucl. latinit. 427. – m. på. sst. – m. ud. ɔ: danne; den materie raa, hvilken skaberen god kostelig mestred ud. Hexaem. 16. – tm. mestret ɔ: forbedret. Moth. Smlgn. sv. mästra; t. meistern samt bemestre ovf. og over-, udmestre, umestret ndf.Mestre, go. – m. på. KP i 3v (ovf. IV. 620 b29). Jf bygmestret.Mestergrad, no. (t meistergrad) magistergrad; med den priislig mester-grad paa Kiøbenhavns universitet belønnedes. AB I. 133.Mesterhånd, no. (t meisterhand) i nuv. bet.; mester-haanden er tilbørlig høyt at skatte. Wiel VIII. 608.Mesterrimer, no. mesterdigter; vil nogen tage Kingo fra, at han er mester-riimer. Reenb II. 130 not.Mesterskalkenik, no. særlig lumskt nik; KPs 361 (ovf. III. 256 b54). Jf skalken. 1).Mestersmed, no. udmærket smed; som uden ambolt mester-smed. AB I. 124 a.Mestersvend, no. (fsv mästarsven) første svend; (1550). KD II. 294 (ovf. IV. 196 b15); Hvf VII. 24 (ovf. sp a24); mestersuenne for thømmermendene (1642). DS VI. 346.Mestersvendsår, no. år som m.; udi skoemager lauget indtages foruden sit mestersvends aar at staa (1712). KD VIII. 252. Jf mesterår.Mesterssæde, no. lærerstol; HS 13011 (ovf. V. 497 b30).Mestertømmermand, no. hovedmand ved tømring; mestertømmermand over den bygning, på N opsat er (1625). JS3 II. 373. Mesterurtstrå, no. gyvel? detz straa er lige som mester wrtt straa (1601). NkS 351d (4°) o 2 (= l ferulaceo. udg 1594 126).Mesterskap, no. (fsv mästarskap) 1) lærerstilling; Etym 706 (ovf. I. 709 a18). 2) dygtighed; i all syn viisdom oc mæsterskap. T 553 120. Vis mere +