MildMild, to. 1) i nuv. bet.; mitis, myld. Vocab. 1514; vær gantske mild oc villig. Herm. Weigere. 140; clemens, sactmodig, mild. Colding, Etymol. 231, 567 (u. humanus), 753 (u. mitis); lentum vinum, mild oc sact vin. sst. 646; Nucl. latinit. 163, 600, 917, 740; it milt suar stiller vrede, men it hart ord opuecker grumhed. Ordspr. 15.1 (1550, 1647); milder, icke kiffafftig. 1 Tim. 3.3 (1524, 1607, 1647). dw alder mildeste barn Jhesu Criste. Chr. Pedersen. I. 67. 2) gavmild, velgørende; de rige, som haffue verit milde met deris gods oc gerne hulpet de fattige. Tidemand, Post. II. 94v. Smlgn. isl. mildr. samt fæ-, gæst-, gæv-, kristmild ovf. og natte-, umild ndf.Mild, to. 1); MP 296 (ovf. V. 384 a39). – Som bio. i bet. 1); mitius, mildere. Etym 753; hand seer saa mildt som en edike-brygger. PSO II. 196. Jf hjarte-, høg-, ladder-, nåde-, tårem.Mildgøre, go. mildne; mitigo, ieg mildgiør. Turson, Vocab. 229.Mildgøre, go.; Br 16116 (ovf. IV. 496 a16); at hwn matthe mildgøræ hennes wredhe. GkS 125.Mildsindet, to. = mild 1). Moth. Smlgn. sv. mildsinnad.Mildtalende, to. mild i sin tale; hand skal weræ mildtalindhe modh hwer mand. Tavsen. 31.Milde, go. 1) formilde, stille til freds; tog hans anlit til at milles oc hierte til at glædhes. H. Suso. 15.14; der met milder han oc glæder Gud. Chr. Pedersen. I. 170, 67; milde oc forminske Guds vrede. Tidemand, Jerusal. Forst. a 3; hans wuenner mildis oc icke bethe deris vrede. Herm. Weigere.; Vedel, Saxo. 127; sereno, milder, blider. Colding, Etymol. 1154; Steph., Nomencl. II. 1278; Nucl. latinit. 1631; Jammersm. 166; goode oord og gave milder vreed hu. P. Syv. I. 140; Sorterup i D. Saml. III. 228. – m. sig ɔ: formildes; ded stoed saa nogle vger, saa millede hand sig. Jammersm. 167. 2) mildne, lindre; borttager icke vercken, men milder oc lindrer den. Comenius, Opladne Dør. § 791; solen milder noget. Moth. Smlgn. Söderwall: milda; Aasen: milda samt formilde ovf.Milde, go. 2); da mildiss den modgong. CP II. 56; ålbL* 302 (ovf. V. 54 b9).Milde, no. mildhed, barmhjærtighed; som milder haffuer haffdh øuer there iaffn cristen. De 15 Tegn. f. Dommed. c 1. Smlgn. isl. mildi samt umilde ndf.Mildelig(en), bio. mildt, venlig; han mildelighe jgænhielsedhe them. 1 Msb. 43.27 (Gl. D. Bib.; 1550: venlige); swaret then biscop saa mildelig. De 15 Tegn f. Dommed. d 4v; Peder Smed. d 1v; huor venlige oc hvor mildelige paffue n loed handle met fattige syndere. Pallad., S. Ped. Skib. o 7v; ross huer mand mildelige alle vegne. Herm. Weigere. 140; hand icke skal regnere tiranskelige, mensnildelige. Tidemand, Post. III. 103; Vedel, Saxo. 142; mitius, mildeligen. Colding, Etymol. 753; som mildelig om mig oc mit arbeide ville dømme. B. Tott. dedik. a 4v. Smlgn. isl. mildliga samt umildelig(en) ndf.Mildelse, no. formildelse; søge synds forladelse og alle straffers mildelse. Psalmedigtn. I. 146 a; Moth.Mildelse, no. Jf form.Mildhed, no. mildhed, kærlighed; hans myldhedh (giøre fult) for myn giræ oc fikt (1497). Thottske Saml. nr. 553. 75; clementia, milhed. Vocab. 1514; mildhed. Colding, Etymol. 231, 122 (u. benignitas), 1478 (u. indulgentia); Steph., Nomencl. I. 261 a; Nucl. latinit. 163, 646. Smlgn. Söderwall: mildhet samt umildhed ndf.Mildhed, no. Jf gæv-, nådem. Milding, no. = mildelse. Moth.Mildre, go. 1) = milde 1); kand fruen-timmeret med øyne-straaler mildre. Sorterup, Småsag. 86. 2) = milde 2); soolen mildrer med sin lyyse straale mund. Kingo, Chr. V. anhang. f 4. 3) smile; Moth; hand mildred med sit øje til tegn, der sikkert laa en skalk udi hans trøje. Thura, Poet. Sag. 62. Smlgn. sv. mildra.Mildre, go. 2); brynden mildre mig min døds den kolde sveed. DP 7, 27. 3); hand Violante saae som middags soel at mildre. DP 27.Mildrig, to. mild, venlig; er herpaa underdanigst et naadigt og miltriigh ansvar formodende. (1639). Wulff, Jens Bang. 153.Mildrig, to.; at den mildrige gud sig til barmhiertighed skal wille lade sig bewege (1659). KD V. 633.Mildgørelig, to. forsonlig; ÆB 2 Msb 3212 (ovf. II. 219 a35).Mildøjet, to. havende milde øjne; hvor lyckens ansigt nu mild-øyed sig beteer. DP 6.Mildelig, to. (isl mildligr) velgørende; ath tænckæ om tek ær myldelicht. T 553 94v.Mildighed, se um. Vis mere +