MistroMistro, go. i nuv. bet.; Pontopp., Gramm. 354. Smlgn. isl. mistrúa. Söderwall: mistroa. Mistro, go.; SkP 568; ChrVL 5-3-7 (ovf. II. 885 a54, 889 b16). Mistroende, no. mistro, mistillid; der aff kom der mistroende imellem de Holster oc de Danske. Hvitf. IV. 190; siunis oss hans kongelig maiestatz høyhed ved saadan mistroende at injurieris. sst. IV. 472. Smlgn. sv. misstroende. Mistroenhed, no. = mistroende; ligesom godtroenhed er forderfvelig, saa er og misstroenhed. Comenius, Opladne Dør. § 812 (= t. misstrawen). Smlgn. sv. misstrogenhet.Mistro, no. 1) i nuv. bet. = mistroende. Moth. 2) ringe anseelse, miskredit. Moth. Smlgn. Söderwall: mistro.Mistro, no. 1), se ovf. III. 104 b45-6. 3) overtro; dette er en stor daarlighed oc misstro. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 71 (= t aberglaube. udg 1651 246). Jf vantro.Mistruen, no. = mistro 1); en diffidens och mistruuen, som forbemelthe staather till oss hafft haffuer. Chr. IV. Breve (1589-1625). 188; inted middel at uerre samme staather sadant mystruuen at betage. sst. Smlgn. Sch. u. L.: mistruwe.Mistroelse, no. mistillid, mistanke; prestæn skal thaghæ mistroælses offer aff hænnæs hændhær. ÆB 4 Msb 525. Jf vant. Vis mere +