ModeMod(e), no.
1) møde (hvad der møder); mone thette skall werre mynn første muod. Grundtv., Folkev. II. 478 a; han er god i mod ɔ: at møde. Moth (fk.). – kom hannom tilmøde thij vdsotske menniske. Luk. 17.12. (1524).
2) sammenkomst, forsamling; siden giorde ieg eth mode i Helsingborg. Rimkr. p 3; att der motte berammis enn vennlig moede i samme sagh att handelis (1559). Rosenv., Gl. D. I. 269; (1643). sammes Gl. L. IV. 364; Vedel, Saxo. 17; Hegelund, Calumnia. 10 (se ovf. III. 76 u. men); conventus, forsamling, mode. Colding, Etymol. 1404; Nucl. latinit. 2009; Lyschand., Kalmarnske Triumph. a 4 (se ovf. III. 75 u. men); sammes Grønl. Chronica. d 2v (se sst.); sammes Chr. V. I. 35 (se sst.); de af adelen, som forsømmede at komme til deres mode 20 dag jule i Othense. P. Syv. II. 53; Moth (ik.); Højsgaard, Grammatica. § 87.
3) tidsrum; effter jet halfft aars modh han wortæ tha syg. Romant. Digtn. II. 36; kiøptæ telligh ien thing for tre vintær modh. N. D. Mag. VI. 200; Niels Høg hagde ladett ther giiffue last oc kiere paa oc XXII aars moedh (1539). Rosenv., Gl. D. II. 106; som haffue værit til for oss om hundrede aars mod. Vedel, Ps. 90. h 2v; om trei aars mod de giffver uld. Gerner, Hesiodus. 168; Holb., Heltindehist. (v. Rode). I. 45. Smlgn. isl. mót samt bispe-, dage-, gilde-, grænse-, herre-, høvde-, jammel (u. jamling)-, kirke-, klerke-, kvartal-, lags- (se II. 721 b), land(e)-, le(de)-, mande-, markemod(e) ovf. og måneds-, præste-, veje-, årmod ndf.Mode, no. Jf frænder-, hare-, pro(v)ste-, råds-, vanm., vintermodsuge.Mode, no. (sv mod, fr mode) i nuv. bet.; SortH b 2 (ovf. V. 413 a25), b 2v (ovf. II. 644 b9); det mester stycke skal nu være af moden (1706). KD VII. 779. Jf nymodig (-isk).Modbog, no. en hvert år udfærdiget anordning (om fiskeri); her begyndis mod bogenn. Schlyter, Swer. gl. lag. IX. 462. not. 1 og 2. jvfr. Gloss. sst. IX. 57. 4; modt bogen, som lessis paa alle fiskeleye ij Skone. Kofod Ancher, Lovhist. II. 240; denne forordning blef kaldet mod-bog, hvorefter alle stridige sager saavel om fiskeriet self, som om handelen skulle rettes. Slange, Chr. IV. Hist. 31.Modsdag, no. betalingstid; differre vadimonium, at forlenge mods dagen. Turson, Vocab. 403. Smlgn. dag 3) ovf.Modested, no. mødested; vaar det it wbeleyligt oc wseduanligt modestæd. Hvitf. VII. 224; Moth.Møde, go.
1) i nuv. bet.; møder. Steph., Nomencl. II. ggg 3v = fieri obviam. sst. II. 615; Nucl. latinit. 2054, 1837 (u. obtingo); det (ɔ: kornet) blifver knuset imellum de haarde tænder, som mødis. B. Tott. III. 237. – også støde, grænse sammen; mødis mands skov og anden mands mark. Chr. V. D. L. 5-10-20.
2) imødegå, hindre; et suin schall gielde j alb., om det kommer igiennem onde gerder, menn er det saa schadeligt, at ingenn gerder kandt møde (1598). Hist. Tdskr. I. 448; obeo, gaar en imod, møder, voluptati sermo obit. Colding, Etymol. 358. Endnu bruges i denne bet.: m. for. Smlgn. isl. mœta; Kok, Sønderj. Folkespr. I. 345.Mødestund, no. tid, da man ses; af fryd imod sin søns og daatters møde-stund. Wiel XI. 475.