Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
ModerModer, no.
1) i nuv. bet.; han skal komme oc slaa meg moderne med børnene. 1 Moseb. 32.11 (Tavsen; 1550, 1647; Gl. D. Bib.: mødernæ); hine fattige smaa diendis børn døde, som de hengde paa modernis bryst oc dide, oc moderne selff hendøde til lige met deris døde børn vdi deris faffn. Vedel, Saxo. 329.
2) svigermoder; paa sin moder fru H(ellevig) H(ardenberg)s vegne påstod Brede Rantzov. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 15 (H. H. nævnes sst. som Erik Rosenkrantzis enke); Hannibal Gyldenstiern på sin moders fru C(hristentse) N(ielsdaatter)s vegne. sst. 212 (C. N. nævnes sst. som Biørn Kaaszis enke). Smlgn. søn for svigersøn ndf.
3) livmoder (uterus); althee rod i vand saaden lesker moderens store hede. H. Smid, Lægeb. VI. 47; er moderen haard oc hoffuen, saa at hun kand icke indsættis. sst. II. 20; vulva, moderen, som fosteret fødis vdi. Colding, Etymol. 1489; Nucl. latinit. 2147, 2140 (u. uterus); mand skal blande lyngen med de dricke, som tiene til moderen. S. Paulli, Flora D. 226 H; raader Hieron. Bock quinderne it got raad imod moderens opstigelse. sst. 212 G.
4) bundfald; vinen ligger på moderen endnu ɔ: nondum defæcatus est. Moth. Samme overgang i bet. i andre spr., jvfr. sv. moder; Grimm, Wb.: mutter 17). Smlgn. isl. móƀir; Söderwall: moþ;ir samt asen-, barne-, bi-, bulde-, fader-, foster-, jorde-, krug (u. krog)-, kyglinge-, lyse (u. ljus)-, lære-, mande-, miskundemo(de)r ovf. og moder-, olde-, perle-, stif-, vinmoder ndf.
Moder, no.; vore moder ere som encker. Jer Begr 53 (1550; 1607: modre; 1647: mødre); Jer 163 (samme former); – mødre. Festskr t Wimmer 173. – ejef. forstærkende i nægtende sætn.; der er ikke et mors barn, – der kommer aldrig en mors sjæl til ham. M; – se ovf. II. 809 b51, 810 a4. Jf OG; t kein mutterkind, keine mutterseele. – Jf enke- (V. 569 a8), fugle-, gammel-, god-, heste- (V. 592 a13), horse-, husbonds-, husfru-, hus-, lands-, lust-, spise-, svoger-, tormåneds-, træ-, værm.Moderakkevit, no. en stærk drik for kvinder (som lægemiddel). Moth. Smlgn. Brem. Wb. III. 174: moorwien.Moderblod, no. en moders blod; blir saa løvindens død med tvende liif betalet, det varme mooderblood med foster-bloodet svalet. Hexaem. 230.Moderbroder, no. morbroder; auunculus, moderbroder. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 105; medt hendis moderbroders radt oc sambtycke (1551). Rosenv., Gl. D. I. 152; kong Friderich, hans moderbroder. Hvitf. VIII. 160; moder-broder, Grundtv., Folkev. IV. 95 b; mor-broder oc moster. Comenius, Opladne Dør. § 603; – modrbroder. Chr. V. D. L. 5-2-42, 44. Smlgn. Söderwall: moþ;or broþ;ir.Moderbroderbarn, no. morbroderbarn; matruelis, moder broder barn. Colding, Etymol. 722.Moderbroderdatter, no. morbroderdatter; hun er her Mattes Perssenns rette ecte moderbroderdatther (1539). Rosenv., Gl. D. II. 98.Moderbrodersøn, no. morbrodersøn; Hans Laurtzssenn som er her Mattz Perssenns moderbrodersønn (1539). Rosenv., Gl. D. II. 97, 98.Moderfader, no. morfader; tage moderfader halfft och modermoder halfft. Rosenv., Gl. L. V. 541; auus, farfader vel moderfader. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 105; – modrfader, Chr. V. D. L. 5-2-40. – mor fader. Turson, Vocab. 126; Nucl. latinit. 61. Smlgn. Söderwall: moþ;or faþ;ir.Modergren, no. hovedgren; ethvert espalier-træ maae man søge at bringe til at give tvende modergrene. Fleischer, Haugeb. 390, 440 (se u. nederlig ndf.). Smlgn. t. mutterast. Moderkynde, no. modernatur; naar du kommer i klosteredt ind, saa ypper du moder-kynde din. Grundtv., Folkev. III. 143 a. Smlgn. kynde ovf.Molil (molej), no. morlille; raaber de begge idelig paa deres moder ved hendes navn, molil eller molei, som deres pronunsiation gemenlig falder. Beretn. om Besættelse. 19 (moerlille. sst. 8). Smlgn. Varming. § 118. 2 og 91. Molil, no. – min sødeste molilde. LTh 79, 160; ATh e 4v; – jeg mig frøgter, i skal døe fra mig mor-lille. Wiel II. 126; SortS 61 (ovf. V. 188 a16); – siger: moder lille mad, mad! Mar i 5v; Hasenm q 1 (ovf. V. 224 a50).Moderløs, no. en fiskeart (cyprinus aphya?); apuæ, de smaa fiske, som man kalder moderløs. Steph., Nomencl. I. 123 a; Comenius, Opladne Dør. § 166 (= l. apua); grundling (vel moderløs), apua. sammes, Orbis pict. 96; Pontopp., D. Atlas. V. 1021 b. Smlgn. Krøyer, Dmrks. Fiske. III. 181, 222 (Pontopp. bestemmelse af arten forkastes her, men der opstilles ingen anden); Sch. u. L.: moderlos; Grimm, Wb.: mutterlos. Oprindelsen til navnet forklares her at være den, at fisken mentes at opstå af mudder.Moderløs(e), no. spiserør; gula, moderløsse, vissen. Turson, Vocab. 25; Colding, Etymol. 543, 1244 (u. stomachus); Nucl. latinit. 1768; slippis den (ɔ: føden) ned i magen, først til moderløsen. Comenius, Opladne Dør. § 267; saa hart kand reeb og baand ej moderløsen knibe. Bording. I. 87 b. Smlgn. Söderwall: modhorlösa; Rietz: morlösa, hvor ordets første del opfattes = isl. mörr samt morsbånd ndf.Modermoder, no. mormoder; det breff, som oldermenn wdi Bergen myn modermoder giffuit haffue (1511). Dipl. Norveg. II. 764 (= Hvitf. VI. 279); eptther hindes fader och moder och thesligeste eptther henndes modermoder (1558). Rosenv., Gl. D. II. 220; hand icke haffuer giffuit samme gaffue huerckenn siit barnn eller hustrue, men samme barns modermoder (1567). sst. III. 46; avia, modrmoder. Colding, Etymol. 105, Chr. V. D. L. 5-2-40. – Nucl. latinit. 61: mormoder; Smlgn. Söderwall: moþ;or moþ;ir.Modermoder, no.; – Matth b 3 (ovf. V. 62 b41).Modermord, no. drab af sin egen moder; haer natuuren oc sligt moder - mord at hefne udkeist leontophon. Hexaem. 230. Endnu brugeligt. Smlgn. t. muttermord.Modermyrdere, no. modermorder; fadermyrdere oc modermyrdere. 1 Tim. 1. 9 (1550, 1647). – modermorder. Nucl. latinit. 857. Smlgn. t. muttermörder samt mørdere ndf.Moder(s)mål, no. modersmål; lade see sin fliid vdi sin modersmaal til grunde at forstaa. P. Syv, Cimbr. Sprog. 5; hun haffwer glemt noget aff sit modermaal. Jam- mersm. 253; – lingua vernacula, moders maal. Colding, Etymol. 1413. I Ped. Pårs. B. 2, S. 1. og Nucl. latinit. 1186, 2025 skrives ordet delt: moders maal. Smlgn. isl. móƀurmál. Moderneglike, et slags krydernegliker. Moth. Smlgn. Nemnich. I. 904: anthophylli, hvor t. mutternäglein, holl. moernagels anføres.Mo(de)rsot, se modsot.Mo(dersø)ster, no. moster; myn mother systher (1315). Molb. o. Peters. 40; matertera, moder søster. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 723; dronning Malfred vaar Voldemars modersyster. Hvitf. I. 215; hand roser sin modersyster. B. Tott. Sen. levn. d 2v; – modrsøster. Chr. V. D. L. 5-2-40, 44; – handtt laa mz sijn morsøster (1555). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 214; Turson, Vocab. 127; (1574). Rosenv., Gl. D. III. 224; min kiere morbroder och morsøster (1590). sst. IV. 209; bleff fangen aff sin morsøsters mand. Lyschand. 418; min mor-syster Dorothea. P. Resen. 356. – arfven er falden til morster. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 29, 32; Hans Dyre mødte for sin morster, jomfru I. S. sst. (1605-14). 287, 326; den handel, som var ham og hans morster fru H. H. imellem. sst. 453 (morsøster. sst.); mor-broder oc moster. Comenius, Opladne Dør, § 603. Smlgn. isl. móƀursystir. Moster, se mo(dersø)ster.Modersøsterbørn, no. mosterbørn; matrueles, moder søster børn. Vocab. 1514. Modersøsterdatter, no. mosterdatter; modrsyster daatter, consobrina. Colding, Dict. Herlov. Mo(de)rsøstermand, no. mostermand; hendes morbroder Peder Oelsen og morsøstermand Peder Snedker. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 447. Smlgn. Aasen: morsystermann.Moderurt, no. plantenavn, matrem (chrysanthemum parthenium). Moth. Smlgn. t. mutterkraut, se Nemnich. II. 519 og med hensyn til navnets oprindelse af brugen. H. Smid, Lægeb. VI. 20v; S. Paulli, Flora D. 286.Modringer, no. slægtninge på mødrene side. Moth. Smlgn. Schlyter: möþ;ringar.Mødde, to. på mødrene side. Moth. Smlgn. sammødde ndf.Mø(de)rne, to. mødrene; theres fedhernæ och mødhernæ ærffwægotz (1454). Dueholms Dipl. 33; beholt saa inde hos sig aff hendis møderne-anpartt (1548). Rosenv. Gl. D. I. 110; Vedel, Saxo. 483; (1578). D. Saml. 2 R. VI. 173 (se ovf. u. fæ(de)rne); ingen viste hans herkomst oc hans mørne slect. Hvitf. II. 50; bleff opfostred hoss sin mørne folck. Lyschand. 154, 218 (se ovf. u. folk 2)); de andre kongelige børns møderne stamme. sst. indhold 2; ita cognatus fit møderne frende. Colding, Etymol. 800. – som no. a) mødrenearv el. gods; (1397). Molb. o. Peters. 60 (se ovf. u. fæderne a)); Rosenv. Gl. L. V. 138 (se sst.); (1430). Kbhvns. Dipl. II. 56 (se ovf. u. med(e)gave); jeg aldrig havde saa meget af fædrene eller mødrene, at jeg kunde sætte en fod paa. Hist. Tdskr. III. 609; Vedel, Saxo. 208; hand schulle haffve kiøfft hans møderne i same gaard (1583). Rosenv., Gl. D. IV. 23; Hvitf. III. 115 (se ovf. u. fæd(er)ne a)); som kreffde hendis møderne. Lyschand. 679; res materna, mørdne gotz, mørdne. Colding, Etymol. 722. – b) mødrene slægt, mødrene side; han vor hans frende paa møderned. Chr. Pedersen. V. 140.6; (1539). Rosenv., Gl. D. II. 97 (se ovf. u. fæd(er)ne b)); Hegelund, Calumnia. 6 (= Smith's udg. 157, se ovf. I. till. 16 u. anher); medt mine sextann anher, min mørne, och sextann, min ferne therpaa (1578). Ryge, P. Oxe. 408; Forordn. 19/6 1582 (se ovf. u. fæderne b)); Lyschand. 59 (se sst.); den affdødis neste oc elste tuende frender paa fæderne oc møderne (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 473; P. Resen. 331 (se u. fæderne b) ovf.). – c) mødrenevåben; Hvitf., Bspekr. l 1v (se ovf. u. fæderne c)). Smlgn. isl. mœƀerni; Söderwall: möþ;erne; Lund: møþ;rini. Møderne, to. Jf børnem. (V. 64 a25).Mødernegods, no. gods arvet efter moderen el. dennes slægt; fru Sophias mødrenegoedzs (1548). Rosenv., Gl. D. I. 110; thet vor hindes rette mørne godz (1539). sst. II. 103; Colding, Etymol. 722 (se ovf. u. møderne a)); morne gods. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 457; mørne gods sst. 555, 559.Mødernesal, no. den del af mandeboden, der udrededes af drabsmandens frænder på mødrene side; slegtt oc venner haffde samme bodt opbeborett, undertagett møderne-sall (1537). Rosenv., Gl. D. II. 33. Smlgn. sal ndf.Mødernisse, to. = møderne; hawe wy giwet them friiheth pa theres personær och theres fethern och mødernissæ ærwægotz (1454). Dueholms Dipl. 33. Vel et slags fordrejet ejef. af møderne brugt som no. (i bet. b) ovf.). Smlgn. Söderwall: möþ;ernis frände og flgd. forb.; Schlyter: fæþ;erni 1).Moderart, no. moderens natur (om et træ); Raun 43 (ovf. V. 343 b53). Jf art 1).Moderbryst, no. (t mutterbrust) en m. bryst; Raun a 2 (ovf. III. 743 a33).Moderhorn, no. (sv moderhorn) gange i livmoderen (hos dyr, der samtidig føde flere unger). M.Moderkage, no. (sv moderkaka) i nuv. bet. M. Moder(s)liv, no. (fsv moþ;orlif) i nuv. bet.; HS 2912 (ovf. u. forfare 3)); – uterus, modrs liff. Etym 1483.Moderløs, to. (isl móƀurlauss) manglende m.; (1440). GhA II. 41 (ovf. I. 452 b17); (1443). KD I. 169 (ovf. IV. 914 a15); hielpæ them, som moderløse ære. T 553 131v, 100, 144v.Modermiddel, no. lægemiddel mod m. sygdomme. M.Modermund, no. (sv modermun) livmoderens åbning. M. Jf mund 2). Modermyrte, no. myrten som helliget stammoderen; naar du dig vil med moder-myrte pryde. Raun 3 (= l materna myrto. l. 28).Moderplaster, no. (t mutterpflaster) plaster mod svaghed i livmoderen. M. Moderpulver, no. pulver mod hysteri. M.Mo(de)rskab, no. indgangen til moderskeden. M. Jf ovf. III. 847 b2; skab ndf.Moderskår, no. kejsersnit. M.Modersorg, no. moderlig omsorg; Hex 199 (ovf. u. fostermøde). Jf sorg 2).Moderspejl, no. (t mutterspiegel) redskab til at åbne livmoderen. M.Modersprog, no. (t muttersprache) modersmål; andre rigers modersprog. KPsb tilskr a 7; Falster 2 (ovf. IV. 387 b8).Modersyge, no. (sv modersjuka) hysteri. M.Modersår, no. sår på livmoderen. M.Modersøn, no. (t muttersöhnchen) forkælet dreng. M. Jf Rietz 442 b: morsgris.Modersøstersøn, no. søn af ens moster. M.Modertale, no. tale på modersmålet; DS VI. 378 (ovf. V. 675 a15).Modertragt, no. (t muttertrichter) redskab til indsprøjtning i livmoderen. M.Modervand, no. (sv modervatten) lægemiddel mod hysteri. M. Jf vatn 3). Moderåre, no. åre på benene. M (= vena saphæna). Jf VSO.Moderke, no., se modeke, der er en uret form for d. o.Mødreflok, no. flok af m.; ciconers mødre-flok i Bacchi nattefest ham findelig eftertragted. Raun 105.Moderlig, to.
1) (isl móƀurligr) i nuv. bet.; wende saa det kirckens moderlig riis seg til een euige fordømmelse (1539). RdKl I. 81; hendis moderlige oc omhyggelig hierte. Hegelund, Liff oc Død 22; animus maternus, moderlig hiertelag. Etym 722.
2) (fsv modhorliker) vedrørende m. M.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag