Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
ModstandModstand, no. i nuv. bet.; repugnantia, modstand, genstrid. Colding, Etymol. 1009. 1237 (u. obstaculum), 1418 (u. adversitas); Nucl. latinit. 1393, 1766, 2033. Smlgn. Söderwall: motstand samt imodstand ovf.Modstand, no.; (1525). NdM V. 84 (ovf. u. forbindelse); Hvf VIII. 115 (ovf. I. 187 b5); – PE 402 (ovf. I.* 35 a7).Modstande, go. stå imod, modsætte sig; affuerge oc modstande ethers egen skade (1525). Ekdahl, Christ. II. Arkiv. 906 (= imodstande. Hvitf. VIII. 95); adversarius, modstaaende, modstridende. Nucl. latinit. 2034; Steph., Nomencl. II har i reg. ggg. 3v: modstaaer, men på de steder, der vises hen til (62.33, 1232.23): staaer i mod. (Molb. O. anfører fra B. Tott. III. 248: modstaaer, men anf. st. har: imodstaaer). Smlgn. Söderwall: motestanda samt imodstande ovf. Modstande, go.; hvor lykkens moedbør æj i oprørt hav modstander. PAR 123; – KPsb 441 (ovf. IV. 251 b16).Modstandelse, no. modstand; thette slodht, etherss christelig troo, skuldhe well liidhæ stoor modstandelsæ. Tavsen. 4; lader du mig vederfares mange oc store modstandelser oc blindhed. Tavsen, Pater noster. f 6v. Smlgn. Söderwall: motstandilse samt imodstandelse ovf.Modstandelse, no.; den fierde modstandelse, met huilcken ecteskabs dieffuel legger sig imod Euæ skabning. NPD b 7.Modstandere, no. modstander; som er en modstandere oc ophøffuer sig offuer alt. 2 Thess. 2.4. (1524, 1550; Chr. Pedersen: modstondere); 1 Sam. 2.32; satan, modstandere. H. Smith, Lib. voc. lat. 2; Vedel, Saxo. 75; adversator, modstandere, Colding, Etymol. 1419 (modstander. sst. 1418); endog Gud self vaar hans modstandere. Hexaem. a 4; en modstandere oc fiende. B. Tott. I. 144. Smlgn. Söderwall: motestandare, nuv. sv. motståndare samt imodstandere ovf.Modstandig, to.
1) genstridig; P. Eliesen. 105, 175; som ere thyn høgre handt modstandige. Ps. 17.7 (Fr. Wormords.); i thett andett stycke eræ wij ether platt modstandige. Biskopp. Gensv. f 3; nar de synis i noger ting att wære modstandige, tha tilskynde the alsommæst. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 53v; foracte then Gudz ordinantz, som er Jesu evangelium, oc det ere modstandige. Kirkeordinans 1539. a 8 (= modstaandige. Rørdam, Kirkel. I. 46); som ere den hellige aand fortredeligen modstandige oc genstridige. Tavsen, Pater noster. a 6, a 7; Skaane siuntis vere hannem modstandigt. Hvitf. II. 2; mange aff de ypperste vaar hannem vred oc modstandige. sst. II. 164. – alle, som Kong Erich vaare modstendige. sst. II. 300. Smlgn. Rietz: modstandig.
2) genvordig, ulykkelig; hvor ulycksalige, modstandige oc bedrøfuelige, de 5 sidste aar hafde værit hannem. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 290.
Modstandighed, no. modsætning, forskæl; saa kwnne wij met thw ordt forklare then modstandighedt, som findis wdi the ordt liwss oc godt. P. Eliesen. 261. Jvfr. Molb. O.: modstandig 2).Modstanderske, no. kvindelig fjende; huorledis mand skal vere hendis modstanderske venlig. Jes Sir 3710.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag