MorMor, no. muld; de ligge vnder sorten moer. Vedel, Viser. III. nr. 17. v. 23; opgravet mohr. Dmrks. økonom. Mag. II. 156; dette slags iord kaldes morr. sst. VI. 413 (fl. g.). Smlgn. æ. sv. morþ; (se Söderwall og Rydqvist. II. 274); Rietz: mord; Sch. u. L.: mor; Molb. Diall.Morjord, no. muldjord. Moth. Smlgn. Molb. Diall.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag