MunkMunk (mønk, mønich), no. 1) i nuv. bet. – flt.; mwnker och heremitæ. Psalmedigtn. I. XVII a; om munckernis bedregeri. P. Smed. ttlbl. (muncke. sst. a 4); (1533). D. Mag. II. 56 (se ovf. u. ategement); abbeder, muncker oc allehonde klercke. Hegelund, Calumnia (Smiths udg.). 187; munckernis. sst. 197; huad munckernis kloster vaar anlangendis. Colding, Kirkehist. ss 1; – muncke. sst. ss 2; Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 91 (se u. igenhold ovf.); muncke, messe prester. Tidemand, Post. I. 55v; – the møncke skulle forgonge. Carion, Chronica. 256; god dag her mønich. De mundo et paupere. 94 (muncken. sst.). Smlgn. isl. munkr; ht. mönch; gr. μοναχός samt grå-, havmunk ovf. og tiggermunk ndf. – have en m. i ærmet ɔ: være doven? der ey haffuer stedse i ermet en munck, der skiøtter ey om at praale oc kræse. Matthesius, Oeconomia. v. Rerav. b 1v. 2) en skaldet mand. Moth. Af tonsuren. 3) et strå, som kærner og avner ere blæste af. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: mönch. 41. 4) søm med brede hoveder, der slås i hestesko. Moth. Vistnok efter munkehatten. 5) en opstander ved en dam med en afløbsrende, ved hvilken vandet kan stemmes i forskællig højde. Moth; afløbsrenden i en yngledam med sin derpaa staaende munk eller opstander. Dmrks. økonom. Mag. I. 170. Smlgn. Grimm, Wb.: mönch 4 w.Munkedag, no. en af de ved reformationen afskaffede festdage; skulle i arbeyde ocsaa paa de muncke dage, som wi haffue nu inted lenger at skøtte. Palad., Visitatsb. 106.31.Munkedeje (-die), no. munkepige, munkefrille; en muncke-die aff Danmark, hun well meg dryffue aff land. Grundtv., Folkev. III. 577 b; Cl. Pors, Husbog. kk 8 (se u. køkkerske ovf.); munkedeie, en gejstlig søster, som varter munkene op. Moth. Smlgu. sv. munkedeja samt deje ovf.Munkefads, se flgd. ord.Munkefans, no. plantenavn, dansk ingefær (arum maculatum); arum, aron, muncke - fands, munckesuands, dansk ingefær. S. Paulli, Flora D. 171 A; Kylling, Virid. 12; Buchwald, Specimen. 58; Steph., Nomencl. I. 153 a; med hjertens fryd [ɔ: planten] og munkefans. P. Syv, Cimbr. Spr. 180; munckefadtz. Colding, Dict. Herlov., er vel snarest en uret form. Jvfr. sv. munkepes, se Jenssen-Tusch. 28 og Rietz: pes. Til den obscøne bet. jvfr. Nemnich, Polygl.-Lex. I. 482-83.Munkehadere, no. munkehader; der torde vel sidde en munckehadere i hannom. Hvitf. IX. ee 4v. Smlgn. hadere ovf.Munkehoved, no. plantenavn, løvetand; dens leonis, løfve-tand, munckehofvit, muncke - krone. S. Paulli, Flora D. 203 A; Kylling, Virid. 34; Moth. Smlgn. sv. munkhufvud, t. mönchskopf.Munkehætte, no. 1) i egenlig bet.; cucullus, munckehætte. Colding, Etymol. 273; Nucl. latinit. 224. 2) plantenavn, stormhat (aconitum napellus); aconitum cæruleum, blaa munkehætte, stormhat. Kylling, Virid. 2; Moth. Smlgn. sv. munkhatt, se Jenssen-Tusch. 3 samt munke ndf.Munkekappe, no. 1) i nuv. bet.; muncke cappe, præstetider, faste. Pallad. S. Ped. Skib. l 1v; cucullus, munke-kappe. Steph., Nomencl. I. 177 a. 2) = munkehætte 2); napellus, muncke, muncke-kappe. S. Paulli, Flora D. 88 A. Smlgn. t. mönchskappe samt kappe ovf.Munkekrans, no. munkenes tonsur; hand haffde it hoffuit som it menniske oc paa hoffuedit som en munckekrantz. Hvitf. IX. tt 4. Smlgn. Grimm, Wb.: kranz. II. 10.Munkekrone, no. = munkehoved. Se d. o.; Moth. Smlgn. præstekrone ndf.Munkelige, no. munkeskikkelse; saa lod the thenum cleder skierre och alle y muncke-liige. Grundtv., Folkev. III. 361 a. Smlgn. Söderwall: munka likn samt lige 1) ovf. (se II. 793 b).Munkelæder, no. munkeskind; hand er af muncke-læder og er med pantzer saa og harnisk rusted ud, at hand ey treffis kand af Amors piileskud. Sorterup, Poet. Smaasag. 86. Smlgn. læ(de)r ovf. Munkeløfte, no. i nuv. bet. – flt.; de samme muncke løffte. Pallad., S. Ped. Skib. m 5v. Smlgn. løfte ovf.Munkeløfte, no.; Art (v Rørd) 25 (ovf. V. 721 b8).Munkemarkend, no. et spotteord om sjælemesse og aflad; Gwd haffuer icke beffalet, ath man skal oprætte ssodan narsche gerninger och preste och mwncke marckend. Jens Persen, En mærkelig Disputats. 50v. Smlgn. markend ovf. (u. mark(n)ed).Munkemyslinger, no. flt. rygarmmuskler (musculi latissimi dorsi), musculi cucullares. Moth. Smlgn. t. mönchskappenmuskel, se Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1297 samt mysling ndf. u. mus.Munkepeber, no. plantenavn, vitex agnus castus; som hafue fornøden for kyskheds skyld, ligesom muncke oc nunner, at ligge om natten paa den vext agnus castus eller muncke-peber kaldet. S. Paulli. 98 M; mit agnus castus mig saa mangen blaffert koster. Sorterup, Poet. Småsag. 85. Hertil i not. b.: agnus castus, p. d. munkepeber er et slags smaa træer, hvis peberkorn og blade hielper til kydskheden at holde ved lige; Moth. Smlgn. t. mönchspfeffer. Munkerabarbara, no. plantenavn, rumex patientia; muncke rhabarbara, rumex hortensis. H. Smid, Lægeb. VI. 39; rumex hortensis, munkerhabarbera. Steph., Nomencl. I. 165. Smlgn. sv. munkrabarber, t. mönchsrhabarber.Munkeregel, no. i nuv. bet. – flt.; her aff ere optenckt saa manghe attskillige closter, mwncke regle. Malmøb. 8; paffuens wildfarelse och munche regle lod hand afskaffe. D. Saml. VI. 121; munke regle oc S. Francisci aarden. Pallad., S. Ped. Skib. i 8v. Smlgn. regel ndf.Munkestat, no. munkestand; Gud lader sig tieneris stat vel befalde, loffuer hannem met sit ord, det giør hand icke ved muncke stat. Sthen, Husraad. o 1. Smlgn. stat ndf.Munkesvans, no. = munkefans; S. Paulli, Flora D. 171 A (se ovf. u. munkefans); arum, munkesvantz. Kylling, Virid. 12; Buchwald, Specimen. 58.Munketugt, no. munkeskik; somme holde muncketuct oc tie enten stille. Hegelund, Calumnia (Smith's udg.). 166.Munkeurt, no. plantenavn; den skarpe munke-urt hos qvæ-træet staaer. Hexaem. 261. Vistnok = t. mönchswurz (arnica montana). Munkeødere, no. som ivrer for munkevæsenets afskaffelse; desse mwnckeødere schulde thet bewiise wære synd, att bliffue wdi eett closterligtt samfwnd. P. Eliesen. 464. Smlgn. ødere ndf.Munkeri, no. munkevæsen; falsk Guds tienste met moncheri oc messeri. Tavsen, Pater noster. f 6; munckeri. Tidemand, Post. I. 32v, 16, 37v. Smlgn. Sch. u. L.: mon(i)ikerie, monkerie, ht. möncherei. Vis mere +