MunstreMu(n)stre, go.
1) mønstre; wilde samme knegte icke lade them mwstre (1523). Allen, Aktstk. 68; schall och forne. rustning mustres offuer allt riigett (1525). N. D. Mag. V. 95; (1526). Khist. Saml. VI. 19; (1591). N. D. Mag. I. 172; hand munstrer sin hær i Michmas. Jes. 10.28 (1550; 1607 og 1647: hand vil offuersee sit krigstøy); hans krigsmact til lands mustret hand for Anskierre. Hvitf. VI. 126; munstere (1627). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 57; recenseo, regner op, munstrer. Colding, Etymol. 199 (mynstre. sst. 698 u. lustro); Steph., Nomencl. II. 1173 (mønstre. sst. 657; mynstre. sst. II. 862; Nucl. latinit. 130, 733, 810); (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 409; Comenius, Opl. Dør. § 695 (se ndf. u. munsterplads); den gandske armee skulde være færdig til at lade sig munstre. P. Resen. 7; der hand munstrede borgerskabet. P. Syv. II. 154.
2) undersøge; god mynt skraber ieg oc munstrer den samme. Herm. Weigere. 228v.
2) dømme om, bedømme; Holb. Epistl. (v. Bruun). IV. 5 (se u. munsterskriver ndf.); paa en tid, da vi mønstre saa meget paa bogstaver og ord. Sneedorf, Skr. VIII. 146.
4) revse, dadle; de haffde hannem mustret oc giort vel spag. Herm. Weigere. 255v; belackeren munstrer oc laster alle ting. Comenius, Opladne Dør. § 838. – mustre ud ɔ: straffe; Sthen, Husraad. r 3 (se ovf. u. likke). Smlgn. sv. mönstra; Sch. u. L.: munsteren; ht. mustern samt om-, udmu(n)stre ndf.Mu(n)stre, go.
1) – holde (stille til) mønstring; SmJ 37 (ovf. II. 710 a5).
4) – m. ud; er druckenskab en groff synd for den leffuende gud, endog menniskene icke mønstre den saa høyt vd. SkP 447, 384.
5) m. om ɔ: forandre; nej! hand maa mynstris om paa trolde - kones skik. Wiel X. 435 (frgd. o. ovf. V. 200 a2).Munsterfærdig, to. antagelig, brugelig (som kan godkendes ved syn); een døgtig og munsterfærdig hest. Forordn. 30/4 1692. § 35; underholder hesten saaledis, at den altiid kand være munsterfærdig. sst. § 36, 40. Smlgn. færdug 2) ovf.Munsterfærdig, to.; en anden mønsterfærdig hest oc vel udmunderet rytter (1660). KhS5 III. 674.Munsterherre, no. lederen af en mønstring, en mand, der udtager krigsfolk; de commissarier och münsterherrer (1611). N. D. Mag. III. 163; conquisitor, krigs commissarie, som tager oc skriffuer folck vd, munster herre. Colding, Etymol. 1022, 550 (u. diribitor); Steph., Nomencl. I. 266 a; eftersom krjgs folcket ankom, forordnede hans majestæt til mynsterherrer. P. Resen. 86; Smlgn. sv. mönsterherre, Sch. u. L.: munster-here, ht. muster-herr. Munstrekommissarie, no. en, hvem det er overdraget at holde mønstring; de skulle bistande de forordnede munstre-commissarier. Chr. V. Artikelsbrev. § 139.Munstermåned, no. en måned, i hvilken en hærafdeling er indkaldt til mønstring; til soldatesquens munstermaaneds betaling (1664). N. D. Mag. IV. 242.Munstermåned, no.; efter HT8 II. 335, 339: sold for d. 1ste måned.Mu(n)sterplads, no. det sted, hvor en hærafdeling samles til mønstring; der holtis en ynckelig munsterplatz. Hegelund, Calumnia (Smith's udg.). 194; hans muster platz, oc huor folckit skulde forsamblis, vor Kolding. Hvitf. VIII. 37; diribitorium, munster pladtz. Colding, Etymol. 550; Steph., Nomencl. I. 52 a; Nucl. latinit. 274; N. D. Mag. II. 305; Forordn. 28/7 1653 § 2; 5/5 1653 § 1; en færdig udmunterid hæst oc mand paa munsterplatzen. A. Berntsen. II. 9; som vel sees paa munsterplatzen. Gerner, Hesiodus. 66; naar de skulle være færdige med deris røstning at lade sig finde paa munster-pladtzen. P. Resen. 80 (mynstre-platzen. sst. 128); de kastede hende udi søen og ginge deres vej til munster pladsen. Holb., Dmhist. II. 115-16; krigs-folck (som skal udskrifves, vebnes, oc paa munstrepladtzen munstres). Comenius, Opladne Dør. § 695; paa alle munstrepladser skulle ej allene ryttere og knegte, men end oc alle officierer være tilstæde. Chr. V. Artikelsbrev. § 139. Smlgn. sv. mönsterplats; Sch. u. L.: munster-platz, ht. musterplatz.Mynstersedel, no. en fortegnelse over krigsfolk (hvorefter lønnen udbetales); afftvingede de mynsterskrifveren den gamle mynster sedel. P. Resen. 172. Smlgn. t. musterzettel.Mynstersedel, no.; – giøre en nye muster zeddell paa alle the knechte (1564). RdM2 I. 389.Mu(n)sterskriver, no.
1) = munsterherre, en denne hjælpende betjent; wor musterschriffuer oss elskelig Hans Meckelborg (1588). D. Mag. V. 116; munster skriffuer, diribitor. Colding, Dict. Herlov. (sst. munsterherre, diribitor); regimentz munsterschriffuer (1644). D. Saml. VI. 319; (1670). Bruun, Curt Adelaer. 412; en corporal, munsterskriffver oc andre vnder-officerer. Forordn. 27/4 1657; 21/3 1685; hand lod oc sin rentemester oc munsterskrifver effter sig. P. Resen. 24 (mynsterskrifveren. sst. 172 (se ovf. u. mynstersedel)); munsterschrifverne (1690). Geh. Ark. årsb. II. 287. – alle quarteermestere og munstreskrivere. Chr. V. Artikelsbrev. § 172. Jvfr. Harboe, Marine Ordb.: mynsterskriver.
2) literær kritiker, recensent; adskillige mynsterskrivere eller critici have foretaget sig at examinere og mynstre den første classe. Holb., Epistl. (v. Bruun). IV. 5. Smlgn. sv. mönsterskrifvare.Munstertid, no. den tid, da der holdes mønstring; det sig kunde hende, at med completeringen ej til munstertjderne kunde optøfvis Forordning 30/4 1692. § 41; de vanlige generalmunster tider. sst. § 46. Mu(n)string, no. mynstring; schall samme mustring skee tiill Viborg (1525). N. D. Mag. V. 95; (1612). sst. II. 172; kong Christian lod aabne breff vdgaa om munstring. Hvitf. IX. oo 3; recensio, opregnelse, munstring. Colding, Etymol. 199; armilustrium, mønstring. Steph., Nomencl. I. 217 a; mynstring. Nucl. latinit. 130; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 409; (1652) Fynske Aktstk. II. 139; ingen maa paa munstringen eller i marcheringen skiude, uden det hannem befalles. Forordn. 28/7 1653 § 3; Forordn. 30/4 1692 § 35, 44, 46; i Fyn og Juteland er munstringen til ende. Bording. II. 201; de skulle strax holde ferdige med deris rystning, vare paa munstringen. P. Resen. 8; ingen skal lade sig paa munstringen med et falskt navn indskrive. Chr. V. Artikelsbrev. § 140. – for øll till munstrungen (1609). Kbhvns. Dipl. VI. 197; munstering (1690). Geh. Ark. årsb. II. 287. Smlgn. sv. mönstring; Sch. u. L.: munsteringe; ht. musterung samt landmunstring ovf.Mu(n)string, no. Jf generalm.Mynsterhus, no. hus til undersøgelse; er og udset, hvor saadant mynsterhus kunde indrettes (1705). KD V. 794.