MåneMåne, no. hank (∾ isl. máni) i nuv. bet.; althet skyn monyn hawer, thet hawer han aff solen. Lucid. 53, 62; efter thy at som mannen eer ny, eller oc han aff voxer. Mandev. Rejse. 145.10; Hr. Michael. 127; Ps. 104.19 (Chr. Pedersen); haffuer ieg seet til maanen, naar hand gick. Job. 31.26; Flemløs, Astrologia. § 12, 93; naar den mørcke oc uliuse part aff maanen er meget rød, da betegner hand der med. Wolff, Diarium. II. 145, 47; Dafnis dend blege maane saae, ved hans lius hand stille gick. Terkelsen, Natteklage. 1. – månen er bag døren hos hende ɔ: hun har sine tider (menstruation). Moth. Smlgn. fuldmåne ovf.Måne, no., se marne. Måne, no. – hunk.; om maanen, effter hun er tend. Berg m 4; dend blancke maane kand jo lige fast omrende. Naur aa 1v – hende (se ovf. IV. 402 b30). Overvejende hank. i Nord og T, jf GrimmG III. 349 f. – Jf kålmand (V. 631 a15). 2) halv m. (t halber mond) ɔ: buet skanse; den halve maane udenfor den inderste port (1659). HT8 III. 175. Jf negle-, nym.Måneblind, to. blind ved visse tider af måneskiftet; Moth; lusciosus, maaneblind. Nucl. latinit. 809. Smlgn. t. mondblind.Måndag, no. mandag; then mondagh nest efther fleske søndagh (1513). Geh. Ark. årsb. IV. till. 8; giffuit i Køge den mondag nest s. Hanss dag (1534). D. Mag. III. 72; mondagen i denne vge (1535). N. D. Mag. V. 147; om mondagin komme the till Gisselfeldt igien (1568). Rosenv., Gl. D. III. 89; dies lunæ, maandag. M. Pors, De nomencl. 228; Colding, Etymol. 696 (Steph., Nomencl. I. 33 b: mandag). – flt.; huelken suen som gør flere fri mandag om aareth en en (1492). Fynske Aktstk. I. 40; hafue brøderne to fri mandag om aaret (1554). Kbhvns. Dipl. II. 304; giøre sig flere fri mandager end fire om aaret (1629). sst. III. 88, 81, 436, 451 (mandage. sst. III. 299); de fierre fri mandager (1652). Geh. Ark. årsb. III. till. 132; de almindelig frj mandager. Nyrop, Roskilde Smedelav. 68. Smlgn. Fritzner2: mánadagr samt dag ovf.Måndag, no. – til s 169 a40 jf SchuL III. 21 a15; VI. 207 b17. – Jf brude-, fastelagens-, flæske-, snapsm.Månedag, no. en dag mellem to nymåner; mand maatte holde paaske 14 luna eller paa den fiortende maanedag. Brunsmand, Kalender. 175; skulde altid Jødernis fiortende maanedag eller paaskedag gaa forbi. sst. 176.Månegal, to. afsindig ved visse tider af måneskiftet. Moth. Smlgn. Rietz: månesgalen.Månegang, no. månens bevægelse; de efterfølgende søndage, som nu ere den 15, nu den 16, nu andre efterfølgende dage af maanegangen. Brunsmand, Kalender. 176; den 14 maanegangs dag. sst.; Moth.Månegård, no., en lys ring om maanen. Moth. Smlgn. sv. mångård; Aasen: maanegard samt havgård ovf.Månekvæld, no. tiden uden månelys. Moth. Smlgn. kvæld og kvælde ovf.Måneljus, to. månelys; nox illustris, nat, som er maaneliuss eller stierneliuss. M. Pors, De nomencl. 227; icke aleeniste, naar det er maaneliust, men oc i den mørcke nat. Comenius, Opladne Dør. § 149. – maane-lys. Nucl. latinit. 812. Smlgn. sv. månljus; Aasen: maaneljos samt ljus ovf.Månering, no. = månegård; Moth.Månesjug, to. = månegal; de besette, maanesiuge oc verckbrødne. Matth. 4.24 (1550, 1607; 1647: maanedsiuge); hand er maanesiug oc haffuer en suar pine. sst. 17.15 (1550, 1647). Smlgn. Sch. u. L.: mansek. Månskifte, no. måneskifte; hand er wild vti moonskiiffte. Matth. 17.15 (1524). Smlgn. sv. månskifte.Månskifte, no.; – der det vaar solhuerre oc maaneskiffte. Thms fort b 3; nar dett er wdj maane skiffte (1601). NkS 351d (4°) p 5v-6.Måneskygge, no. svagt, uklart måneskin. Moth. Smlgn. t. mondschatte. Månevild, to. = månegal; som fløjet paa det huus, so est du maane-vild. P. Syv, Cimbr. Spr. 173; Moth.Måned, no. 1) i nuv. bet.; hank. (∾ isl. mánaƀr); denne maaned skal vere den første maaned hoss eder, och paa hannem skulle i begynde aarsens maanede. 2 Msb. 12.2, – hunk.; dette kand retteligen denne maanets nafn være oc hende best bequemme. Wolff, Diarium. II. 143. Jvfr. bemærkn. u. bold, no. ovf. – ik.; huert maanet noget synderlig gode føre os hid. Hegelund, Svsanna. 12v; et maanet om-kring soffue udi min arm. Grundtv., Folkev. IV. 142 a. – flt.; woræ wy hooss hannum vdi femtæn maanædhæ. Mandev. Rejse. 123.8-9; hon blef hoos hannom j firæ manæthe. Dom. 19.2 (Gl. D. Bib., 1550; 1607: maaneders tid); Rimkr. i 4v; semestris, sex monede gammelt. Vocab. 1514 (bimestris, to moned gamelt. sst.); Chr. Pedersen. I. 76; V. 137.19; siu samfelde aar oc fem monede. Tidemand, Jerusal. Forst. a 4; hand regerede tre maanede. 2 Kr. 36.9 (1550, 1607; 1647: maaneder); fire maanede. Herm. Weigere. 158v. – thett skall hun giøre inden III maanett. Rosenv., Gl. L. V. 129; jnnen vij maned føder hon en søn. Romant. Digtn. III. 11.9 (= maanede. Chr. Pedersen. V. 10.9); semestris, sex monet gammel. Colding, Etymol. 734; hvor du tre maaneds tiid din reise fast forandrer. Hexaem. 170, se også u. månedspenning. Smlgn. blide-, blidel-, djure-, fiske-, fåre-, glug-, hagle-, hunde-, hø-, høst-, jule-, korn-, krist-, kæmpe-, lilje-, madke-, maj-, munstermaen-måned ovf. og orme-, slagte-, sommer-, sæde-, tordmåned-, ndf. 2) måne; dend christne kircke, som hafver maaneden under sine fødder. Pontopp., Betænkn. 234 (jvfr. åb. 12.1 (hvor dog 1524 og flgd. overs. have: maanen); bleeg maaned øser regn af skyens fulde tynder. Raun, Georgica. 21. Smlgn. fuld-, halvmåned ovf. og nymåned ndf. samt smsætn. ndf.Måned, no. 2) hunk.; prøvest. s 170 a30 fortsættes: er hun som allebaster hvid. Jf døde-, efterhøst-, husfru-, kejser-, kors-, overløbs-, påske-, pølse-, renselse-, rid-, silde- (III. 721 b20), sol-, toelse-, ulvem.Månedsbarn, no. et foster, der kun er en måned gammelt, et misfoster i livmoderen; mola medicis, informis caro in utero muliebri, maanetz barn. Colding, Etymol. 768; Werner, Clavis. III. 890; den vext udi moderen, mola matricis eller maaneds barn. ålborg, Lægeb. 187, 188; kaldes samme et misfoster eller et maanedsbarn eller en maanedskalv. Saxtorf, Udtog. 26-27. Smlgn. Söderwall: manadha barn; ht. monatkind; Brem. Wb. III. 126: manen-kind.Månedsbesolding, no. sold for en måned; giøre dennem deres maanedsbesolding (1612). N. D. Mag. II. 172. Smlgn. besold(n)ing 1) ovf. Månedsblind, to. = måneblind; Moth.Månedsfald, no. epilepsi hver måned. Moth. Smlgn. faldende sjuge (sot) ovf.Månedsfetalje, no. levnedsmidler for en måned; thise effterskreffne personer fanger monnetz fetallie aff slottet (1580). Kbhvns. Dipl. IV. 646; menstrua cibaria, maanetz mad oc fetalle. Colding, Etymol. 733; maanets fetallie. Steph., Nomencl. I. 37 a. Smlgn. fetalje ovf. og årsfetalje ndf. Månedfærd, no. månedsrejse; wort riighe ær fyre moneth ferd offuer aa brædningh (1510). D. Mag. III. 176. Smlgn. færd 1) ovf.Månedgal(en), to. = månegal; lunaticus, maanet galen. Turson, Vocab. 81; monetgall. Colding, Etymol. 696; maanedsgal. Steph., Nomencl. I. 251 b. Smlgn. tm. galen ovf. Månedskost, no. = månedsfetalje; menstruum, maanetz kost. Colding, Etymol. 733, 741 (u. demetior); Nucl. latinit. 878, 893. Smlgn. Söderwall: manadha koster.Månedskost, no.; deres maanedskost, som de lod koge for sig (1671). Suhm* III. 181; hvis proviant, som de til skibenes proviantering, maanedskosten oc spiiszningen i boden udlefverer (1685). GhA II. 263.Månedlob, no. et tidsrum af en måned; ath IX monædhlopss ændæ. Molb. Gloss.Månedsmad, no. = månedsfetalje. Se dette ord.Månedemod, no. månedsskifte; hwerie xiiij dage eller oc at mynstæ en moenethe mod (1496). Kbhvns. Dipl. III. 16; siden giffuer hannem presten huer maanetz mod nøye it maaltid. P. Smed. d 2v; i rede til bryllup om månedsmod. Nyerup, Levn. I. 123. Smlgn. isl. mánaƀarmót samt mod(e) ovf.Månedspenning, no. månedsløn; gaff ieg skibmen manetz penninge, oc bleffue afflønthe (1487). D. Mag. 4 R. I. 75; tha skulle thee til gode redhe fange theres monitz penning faar swo mange monith, som thee haffue tienth for (1515). D. Mag. 3 R. II. 156. Smlgn. sv. månadspenning. Månedsrodise, no. en radise, der udvikles på en måned; man saaer maanedsrodiser fra begyndelsen af april. Fleischer, Haugebog. 2 opl. 130. Smlgn. radis ndf.Månedsyg, to. 1) = månesjug; Se u. d. o.; lunaticus, maanet syg, ellevild. Colding, Etymol. 696; Moth. 2) havende menstruation. Moth. Måneds(s)yge, no. kvindernes månedlige renselse (menstruation); the ware bodhe gamlæ, ok monethz syghe haffdhe forlateth Sara. Gl. D. Bib. 1 Msb. 18.11; menstruum, quinders maanetz siuge. Colding, Etymol. 734; naar en ung qvinde hafver gulsoot, oc hendes maanetsiuge er hende forstoppet. ålborg, Lægeb. 164. Smlgn. sv. månadssjuka.Månedskift, no. måneskifte; motus lunaris, monet skifft oc omgang. Colding, Etymol. 696.Månedsskud, no. et månedligt tilskud; huilken broder som ey betaler sin lagdryk, ther monetz scoth kalles ... oc betale och ligewel sit monetz schot (1441). D. Mag. 3 R. I. 109. Smlgn. skud ndf. Månedssold, no. 1) = månedspenninge; menstruum, maanetz sold. Colding, Etymol. 733; Steph, Nomencl. I. 233 b. Smlgn. t. monatsold. 2) matrosers straf ved masten. Moth. Jvfr. mast ovf.Månedssold, no.; hand iche kunde bliffue uden en extra ordinarius præst paa schibet och iche fich udenn sin maanidtzsold (1657). Hüb II. 148.Månedetal, no. – i m. ɔ: månedsvis, en gang om måneden; menstruus, som sker i monede tall. Vocab. 1514; lunaticus, galen i maanede tal. sst. Smlgn. alental ovf. (u. alne).Månedstider, no. flt. = månedssyge; Moth; den (ɔ: moderen) tiener til maanedstidernes afsondring. Saxtorf, Udtog. 13. Moth har månedstid i nuv. bet.Månedstjener, no. en mand antagen til tjeneste for en måned ad gangen (om søfolk); daa skall der gørris affregning med manidtz tiienerne. Chr. IV. Breve (1636-40). 156; den bekostning, som gaar paa manidtztiener. sst. 162; udi for mentioneerte slette tilstand befinder sig may. søefolch saa vell aars som maanetz tienner (1667). Bruun, Curt Adelaer. 452; af disse haves ved holmen aarstjenere 2000, maanedstjenere antage her i byen og i Holland (1675). D. Saml. 2 R. I. 78.Månisk, to. hørende til, vedkommende månen. Moth. Smlgn. t. mondisch samt undermånisk ndf.Måndagsvejr, no. vejr om m.; maandags-vejr til middag er ugges vejr til fredag. PSO II. 283.Måneskin, no. (isl mánaskin) i nuv. bet.; at der skynde hundrede sol skyn eller twsinde maane skyn eller hundrede twsinde stierne skin. CP II. 468; PSO I. 185 (ovf. III. 117 a27); den (ɔ: silkeskjorten) blegte min moder ved maane-skin. PSV* 699. Månetal, no. = gyldental (V. 391 a17); nogle kalde det (ɔ: gyldentallet) ny-tallet eller maane tallet. BrunsmK 48.Månedsborgmester, no. b. for en måned; Etym 733 (u. menstruus consul). Jf ovf. V. 126 b7.Månedsdag, no. (isl mánaƀardagr) i nuv. bet.; GhA II. 8 (ovf. u. aminde, go.); DgF II. 247 (ovf. I. 518 a11), 497 b (ovf. III. 138 a16).Månedskostpenge, no. penge i stedet for m.; thil aarsløn, maanedskaastpenge (1642). DS VI. 347.Månedsseddel, no. opgørelse for en m.; (1670). GhA II. 187 (ovf. V. 523 a44).Månedsskat, no. månedlig skat; gav jeg 4 rdlr. til maanedsskat (1660). KhS5 III. 534.Månedsoldner, no. soldat på månedsløn; thij reisige man[e]tsoldnere, som jeg haffuer forplichtet meg att betale. Allen 243.Månedlig, to. (sv månatlig) i nuv. bet.; (1690). GhA II. 288 (ovf. u. forråd 3)). – Som bio.; (1673). GhA II. 211 (ovf. V. 226 b25); bonden skal gifve ryteren maanetligen een sletdaler. Fdg 15/12 1684 § 2. Vis mere +