Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
NavNav, no. den midterste del af et hjul, i hvilken egerne samles; en daaris induolle ere som et hiul paa en vogn, oc hans tancker som it naff, der vendis omkring. Jes. Sir. 33.5 (1607, 1647); som dymling i et hiul omdrejer just med fille, med nafved tumler om. Hexaem. 150; modiolus, et nav paa et hiul, et hiulsnav. Nucl. latinit. 933. Endnu brugeligt. Smlgn. isl. nöf; Söderwall: nava.Nav, no. Jf hjuln.Navsbore, no. hullet i et nav; tubus, naffs bore, naffs hull. Colding, Etymol. 1363. Smlgn. bore ovf.Navshul, no. = navsbore, se d. o. Hos Moth: navrshul. Naver, no. et stort bor (til at udbore hjulnav); botnen skalt thu boræ mæth nauer. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 57.14-15; ij nawer oc j spegerbor (1454). Kbhvns. Dipl. IV. 52; (1530). sst. I. 376; III naffre, II spegerbore (1492). D. Mag. V. 215; (1494). D. Mag. 3 R. III. 285; (1545). Brasch, Ejere af Bregentved. 509; naffuer iii, store oc smaa (1554). Suhm, Ny Saml. III. 310; terebrum, nauffuer. Turson, Vocab. 109; Colding, Etymol. 1312; Steph., Nomencl. I. 230 b; en navre. Nucl. latinit. 1874, llll 2v; (1622). Jydske Saml. VI. 153; igiennemborer dem med en naffver. Comenius, Orbis pict. 210. Smlgn. isl. nafarr.Naver, no. Jf dimlingsn.Naver(s)bor, no.
1) = navsbore. Moth (der skriver naurspor). Skrivemåden med »p« hidrører vistnok fra, at ordet med urette er sat i forb. med »spor« (se V. S. O.). Smlgn. Mikkelsen, Dsk. Sproglære. 42.
2) knude, ligtorn; clauus, naffuer bor vnder foden. Turson, Vocab. 82; clauus, nauerbor i henderne oc vnder føderne. H. Smith, Lib. voc. lat. 79; – naffsbor i hænder eller vnder fødder, clavus. Colding, Dict. Herlov.; sammes Etymol. 231: ligtorn, vorte. Betydn. 2) hænger vistnok sammen med overtro, der knytter sig til huller i jord, kaldte navespor, se Molb. Diall. till. 690-91; Skattegraveren. 1887. I. 31. Både her og i Dania. I. 281 forekommer formen: navlespor i bet. 2).
Nav(er)sborhul, no. = navsbore; naffsbor hul, foramen rotundum. Colding, Dict. Herlov.; ødsel kvinde kand udføre saa meget af et navr spor hull, som en mand avle ind ad 7 porte. P. Syv. II. 207; – saa gik hun ind ad naverbors hul. Grundt., Folkev. II. 487.Navergroen, to. grot i runding; et lidett stycke nauergroenn thre (1557). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 266 = endeløst thre. sst.Nave, go. bore med et naver. Moth.Navre, go. = nave. Moth. Smlgn. Rietz: navra.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag