NyNy (nøj), to. i nuv. bet.; (1521). Kbhvns. Dipl. IV. 389 (se ovf. u. njude); thet nøye testament. Overs. 1524. ttbl.; en nøy kædel ... 4 nøy kælle. V. Simonsen, Ruder. I. 99, 100 (se ovf. u. bid 1)); liner oc bast, som er nøy, som aldrig brast. Ranch. 184. J. form, jvfr. Varming. § 119; Thorsen, Nørrej. Lydlære. 59. – klappe nyt ɔ: ved at klappe give til kende, at man ser, et klædningsstykke er nyt. Moth. Smlgn. v. Aphelen, Ordb. I. 450 c: nappe nyt, einem ein neues kleid anklopfen. Nappe nyt også h. Moth, jvfr. Rietz: nappa. – af ny(t) a): fra ny af, fra begyndelsen; Dipl. Chr. I. 159 (se ovf. u. fuldkomme); huor mange claaster wi bygde aff ny eller messer wi sticte. P. Smed. g 4v; bleff Slesuig oc Riber domkircke igien opbygde, den tredie bygger hand aff ny till Aarhus. Hvitf. I. 84; hun lader bygge en borg aff ny ... hun lader bygge it skib aff ny. Vedel, Viser. II. nr. 6. v. 1 og 3; (1599) Trap, Beskr. af Dmrk. IV. 215; befestede sine slaat oc huse, lod mange aff ny opbygge. Lyschand. 239; de integro, aff ny. Colding, Etymol. 1287; Nucl. latinit. 653; om vi ikke kan skaffe saa mange sten af de gamle hugne, og han skal af ny hugge nogen (1665). Bruun, Kgl. Bibl. Stift. 7; – haffde hand ladet giøre 2 batterier aff nytt, som icke der haffuer weret tilforn (1646). N. D. Mag. II. 304. Smlgn. Söderwall: af nyio a). – b) på ny; Romant. Digtn. I. 91 (se ovf. u. byrje); rensæ pipæren af ny. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 44.14; (1456). D. Saml. 2 R. IV. 370 (se ovf. u. møl(n)e); han stridhe mz myn brodher aff ny. Rimkr. e 4; Rosenv., Gl. L. V. 557; instauro, ath gøre aff ny. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 1032: reiss paa ny); Adolff den anden haffde aff ny opbygdt Lybke, som vaar affbrend. Hvitf. II. 9; ieg byder for hannem alt mit guld, dertil min gyldene span, aff ny ieg torde den aldrig bære. Tragica. 31. – c) i stedet; naar nogen forandring skeer paa lensmænd, fogeder eller embidsmænd ... da skal huercken den, som aff ny tilkommer (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 490. Smlgn. isl. af nýju; Söderwall: af nyio b). – på det ny ɔ: på ny; nar hwn (ɔ: mennesket) synder paa thet ny, siiden hwn er døptt. P. Eliesen. 478; haffue wii nu paa thet nye samtyckt (1539). Rosenv., Gl. L. IV. 190; lagde forne borgemester och xlviii mendt tydsk øll op igienn paa thet ny (1559). sammes Gl. D. I. 273; haffuer nu paa tedt ny werett hoess oss (1570). N. D. Mag. VI. 166; Vedel, Sv. Tiuvesk. a 7 (se ovf. u. idræt); – haffue wi nu paa nyes ... loffuit oc tilsagt. Hvitf. VIII. 193; – det kok og saltmads - tøs paa nyt igien maa lære. Sehested, Dyder- og Laster- Spejl. a 4. Smlgn. Söderwall: a nyio, nuv. sv. på nytt og t. auf ein neues.Ny, to.; – Rsv* V. 263 (ovf. II. 368 a7), jf FeilbO. – på (et) ny ɔ: på ny; paa eth ny ath slaes. Lis Jacobsen, Rigssprog 232 (= paa ny. CP V. 2217); – VdP 40v (ovf. V. 100 a35); VdS fort 18 (ovf. I. 695 a9); TkB 15 (ovf. II. 764 a4); – (1624). DM3 IV. 332 (ovf. V. 516 b43), jf t neu. – noget n. ɔ: uroligheder; paa det hand skulde icke begynde noget nyt vdi riget i hans frauerelse. VdS 398 (= l novaret. Sax 776). Jf fyr-, spåneny.Nybaget, to. nylig bleven; det, mig fornøjer, fange, og en ny-baget fæstemand af eders laug hiemgange. Bording. I. 101 b; nybagt v. nybaget. v. Aphelen, Ordb. I. 450 a. Endnu brugeligt i formen: nybagt. Smlgn. Söderwall: nybakadher; nuv. sv. nybakad samt bagen ovf. (jvfr. u. bagere og bægt).Nybaget, to.; hand een nye baged fæste-mand saa lettelig. da bliver. Wiel VI. 178.Nyblændt, to. nyblandet; du bær hende et horn aff nyblendt wiin. Grundtv., Folkev. V. 1. 142 b. Smlgn. blænde ovf.Nybog, no. en ny bog. Moth.Nybolen, to. nylig bosat (om landmænd). Moth. Smlgn. Aasen: nybolad; Rietz: nybolad. Mulig ikke egenlig dsk.Nybølig, no. nybygd. Moth. Smlgn. gl. n. nýbœli.Nybølle, no. 1) = nybølig. Moth. Et oftere forekommende landsbynavn, jvfr. Trap, Beskr. o. Dmrk. stedregist. 90 b. 2) nybygger. Moth. Smlgn. Aasen: nybøling.Nybøllig, to. havende bosat sig nylig; sætte boe och hytte, som nybøllig mænd de pleye. Lyschand, Grønl. Chronica. a 3. – nybylle. Osterssøn Weyle. 77 (se ovf. u. barild).Nybrat, to. pludselig; Tavsen, Post. sommerd. 130v (se ovf. u. bradfangen). Smlgn. brad.Nybratten, bio. strax. Moth.Nybratten, to. nysgærrig; wore med det første (som folked er nybratten) wdlobne wdi hele haabe til hannom. Tavsen, Post. vinterd. 27v. Smlgn. isl. nýbrættinn, se Fritzner2: nýbreytinn; Molb. Diall.: nybrotten; Hagerup, Dsk. Spr. i Angel. 65: nybrodden samt nybrytten ndf. og bratten ovf., der dog mulig kun er dannet af Moth efter nærv. o.Nybratten, to.; folck er altijd nybratten. TVd 31.Nybrattenhed, no. nysgærrighed; en tijd fordriff oc welløst, der de kunde ij saadan nybratenhed haffue af de ord oc gierninger. Tavsen, Post. vinterd. 149.Nybrytten, to. = nybratten. Moth.Nybrød, no. frisk brød. Moth.Nybyrlig, to. = nybøllig; i det ieg fattig, nybyrlig mand skulde laane. Arøbo i Khist. Saml. V. 656.Nybåre(n), to. ha- vende født nylig (om køer); naar en nybaare ko regnis for 4 tønder hart korn. Skonning, Taxtbog. 126; køer, som er nybaaren. sst. 233; foetus, quod peperit, nybaarn. Colding, Etymol. 463; Nucl. latinit. 459; nyebær. sst.; 1 nyborn koe. A. Berntsen. II. 179, 232. Skønt nybåren er den alm. form, er »n« vistnok tilføjet med urette efter det sædv. båren. Ordet er mulig j. form for nybær (se ndf.), medlign. overgang som den, der omtales i Thorsen, Nørrej. Lydlære. 45. 3. Nybåren, to. genfødt; haffuer huer anden brendende kere aff it rent hierte, som the, nyborne ere. 1 Pet. 1.23 (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: igen fødde). Smlgn. t. neugeboren. Nybældet, to. nylig bleven skaldet; ieg altjd vinter seer oc aldrig sommer vendter paa din nybelded skald. Gerner, Epit. 92. Smlgn. bældet ovf.Nybær(e) (-bør), to. = nybåre(n); nybæræ køer. 1 Msb. 33.13 (1550, 1647; 1607: nybøre); her fraader malke-spand af dend ny-bærre koe. Wieland, Dsk. Vers. III. 159; dig offrer nybært qvæg sin gave. Forsøg i de sk. Vdskb. IV. 8; – colostrum, tyck oc raa melck aff nybør kør. H. Smith, Lib. voc. lat. 259. J. form. Varming. § 78. 4. Endnu brugeligt. Moth har ordet i formen: nibber om nyfødt, jvfr. den modsatte overgang i nybåre(n) ovf. Smlgn. Aasen: nybær; Rietz: ny-bär-ko.Nybølle, (-ig), se ovf. efter nybølig.Nydød, to. nylig død; logh, som han haffde waret nydød. Romant. Digtn. III. 185.2-3 (= nylige død. Chr. Pedersen. V. 126.20-21). Smlgn. Söderwall: ny dödher.Nyfigen, to. nysgærrig. Moth. Smlgn. sv. nyfiken samt figen ovf. Ordet synes nyere jvfr. V. S. O., Molb. O.; Hey, Chr. Mortensen. 162: det indre var derved skjærmet mod nyfigne blikke; v. Aphelen, Ordb. I. 450 a: nyfikken og nyfikkenhed.Nyflavn, to. nyflåt; Kbhvns. Dipl. I. 168 (se ovf. u. flå).Nyfåen, to. bange ved alt nyt. Moth. Smlgn. Fritzner2: fá 4). Nyfædet, to. nylig kommen på fad; som most eller nyfædet øl mon syde oc hart paa bundene oc baandene bryde. Hegelund, Calumnia. 11v (= Smiths udg. 168). Måske kun en trykfejl for nyfadet, jvfr. fade 1) ovf.Nygærrig, to. nysgærrig, begærlig efter nyt; mange er nygierige oc ynsker sig Herrens dag. Gerner, Post. II. 539; du hel nygierig er. sammes Epit. 103. Hos Moth: nysgærrig. Smlgn. gærrig (u. girig) ovf.Nygærrig, to.; hvercken være for meget ny gierig ey heller for meget det gamle tøys elskere. GOD 7.Nyhandlere, no. en, der foretager sig, driver på noget nyt; fordi att desse ny handlere lade seg icke nøye mett een hustrw. P. Eliesen. 424; nar desse ny handlere haffue icke nock ij theris predickeembede. sst. 449. Smlgn. mishandlere ovf.Nykast, to. nyopkastet; indtil then nykaste demningh i mosen (1496). Fynske Aktstk. I. 148.Nykommen, to. nylig kommen el. opkommen; hand skal icke were nykommen till troen. Tavsen. 31; huo, som tror icke strax alt det, som nykommet er, men seer til Guds ord. Tidemand, Post. II. 90v; novitius, nykommen suend oc tienere, icke gammel i gaarde. Colding, Etymol. 823; novitius, nyekommen, nys opkommen. Nucl. latinit. 1049; 217 (u. crudus); nykommet er altiid velkommet. P. Syv. I. 318. Smlgn. isl. nýkominn.Nykorn, no. ny sæd. Moth.Nykornsbrød, no. brød af ny sæd. Moth.Nykærhed, no. nysgærrighed, lyst til at høre nyt; nykærhed, nyt oc ont hende mest forlyster, om alting vil hun spørie oc lede. Hegelund, Calumnia (Smiths udg.). 156. Nyland, no. nyopdyrket land; Moth; aarlig rydde og bryde nye-land til et qvarteer havres udsæd. Dmrks. økonom. Mag. I. 110. Smlgn. Fritzner2: nýlendi; n. nyland (se Aasen u. nylenda). Nylænding, no. nybygger. Moth. Smlgn. Söderwall: nyländing(ar).Nymodig, to. nu brugt, nymodens; udgive skrifter i de levende og nymodige sprog. Sneedorf, Skr. I. 62; II. 408; IX. 128; en nyemodig slags biekuber. Fleischer, Om Biavl. 412. Smlgn. sv. nymodig.Nymodisk, to. = nymodig; nyemodiske klæder. Dmrks. økon. Mag. V. fort. a 4. Smlgn. t. neumodisch.Nymunstret, to. i el. med nyt mønster; bestuckne oc ny munstrede kleder. Cl. Pors, Husbog. e 8. Smlgn. munster ovf.Nymålket, to. nymalket; dette skal sydis i en potte nymolcket melck. N. M. Aalborg, Lægeb. 288. Smlgn. målke (u. malke) ovf.Nymåned, no. nymåne; nouilunium, nymaenet. H. Smith, Lib. voc. lat. 4; det er i morgen en ny maaned. 1 Sam. 20.5 (1550, 1607; 1647: ny maane); den fiortende efter iøde-aarets første nymaanede var Jødernis paaske. Brunsmand, Kalender. 176. – flt.; alle brendoffer om sabbathen, nymaanede oc høytider. 1 Kr. 24.31. (1550, 1607; 1647: nymaanederne; Luther: neumonden); blæser basunen i de nymaanede. Ps. 81.4 (1550; Fr. Vormordsen: ij then ny maane). Smlgn. måned 2) ovf.Nymære, no. en ny, selsom begivenhed el. ting, også tidende om en sådan; han gaf seg møghet æfther at withæ nymæræ. N. D. Mag. V. 173 (= investigator novarum rerum. S. R. D. I. 156); Brandt. 72.8; Romant. Digtn. I. 9 (se ovf. u. lede 1)); Hell. Kvinder. 52.21; Hr. Michael. 9; P. Eliesen. 45; hwadt det er it stort nimere. Dialogus. 5 (= D. Mag. II. 56); ieg fører eder ynckelige nye mære. Herm. Weigere. 144v (= nt. jammerlike mere. Schröders udg. v. 3354); naar mand siger it nymære om Dirick aff Bern eller om broder Russ. Tidemand, Post. I. 118v (= t. mährlein. Luth. v. Walch. XIII. 745); de holde historien for it nymære oc en geckelig ting. sst. II. 3v (= t. ein gelächter und mährlein. anf. st. XIII. 1105); Vedel, Saxo. 334; hand gaff dem nymer tilkiende. sammes Viser. I. nr. 12 (1). v. 14; smukke, grønne urter, hvilke hand lagde for dronningen som et synderligt nymere. sammes Sv. Tiuvesk. 95; Ranch. 46; Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 226; aff saadanne nymære figede mange Nordmend til at drage ud. sst. 402; orlogs nymere (tidinger) ere døde mend oc saare. P. Syv. I. 233. Smlgn. Fritzner2: nýmæri; Söderwall: nymäre.Nyslagen, to. nylig slagen; war nyslagen till rydder. Romant. Digtn. III. 113.21 = Chr. Pedersen. V. 78.6.Nyslagen, to.; ny slagen hiø (1601). NkS 351d (4°) t 2; nummus asper, nyeslagen mynt. Steph I. 231 a.Nystavn, no. – på n. ɔ: på ny; skulle wij tro samme hellige ord oc ey paa nystaffn begiere ny iærtegen. Tavsen, Post. sommerd. 74v; indtil Christus motte paa nystaffn faa en skaffning wdi dennom. sst. 11.Nystavn, no.; tog mig den for hender vdigen paa nystaffn at offuersee oc forbedre. Heg 9.Nytagen, to. villig til at rette sig efter ny skik. Moth.Nytoen, to. nyvasket; ett par nytoene lagen (1586). Hofman, Fundationer. VII. 579. Smlgn. to ndf.Nye, go. forny. Moth. Smlgn. Söderwall: nyja; Aasen: nya samt forny ovf.Nyelse, no. fornyelse. Moth. Smlgn. fornyelse ovf.Nyligens, bio. nylig; ted wdskud, som nylligens er saatt op til fehstallen, skal ferdiggørris. Chr. IV. Br. (1589-1625). 429. Smlgn. æ sv. nyligan, nylekan (se Söderwall: nylika); Sch. u. L.: nilinges.Nylighed, no. nyhed; den gamle nylighed oc den ny alderdom fornyer aarlig sig som blader paa en bohm (= t. nielicheit ... bohm, se not. anf. st.). Lauremberg, Skæmtedigte. 66. Smlgn. Söderwall: nylikhet.Nyring, no. indførelse af noget nyt. Moth. Smlgn. t. neuerung samt fornyring ovf.Nys, bio. nylig, tidlig; det vaar saa nyes i hans regimentis begyndelse. Hvitf. VI. 33; nuper, nyligen, saa som det er nyss giort. Colding, Etymol. 823; nyeligen, nys, fornyssen. Nucl. latinit. 1067; deres marcke vare nys afhøstede. Judit. 4.4 (1647; 1607: snimen). Til dels endnu brugeligt. Smlgn. æ. sv. nys (se Söderwall u. nyr); Sch. u. L. nies.Nyssen(s), bio. = nys; det, som nyssens forefalder, begrafver det, ældre er. B. Tott. I. 180; vi en anden tancke fick nu nyssen udi sinde. Sorterup, Småsag. 112; i har jo nyssen lært os vor lexie. Molière, Fruentimmerskolen. c 7; som jeg sagde nyssens. sst. c 11; nyssen, nyssens, for nyssen. v. Aphelen, Ordb. I. 450 c. Se også ovf. u. nys og Ordb. o. Gadespr.Nystan, bio. – ad (af) n. = af ny a) de integro, ath nystan. Vocab. 1514; aff nystan, ab integro. sst. Smlgn. Söderwall: nyst; Aasen: nyst.Nyanbegyndt, to. nylig begyndt; dette ny-anbegynte qvæsthuus. Wallensbek 26. Nyfalden, to. (fsv nyfallin) i nuv. bet.; det tøer vel op oc lader sig see, som nu er field i nyfalden sne. Heg 253; KS 161 (ovf. V. 449 a27).Nyfunden, to. nylig funden; det nye funden sølffærdz (1624). RdKl III. 107.Nyfød(t), to. (isl nýfœddr) 1) nyfødt; HS 9618; KD V. 775; DP 2 (ovf. V. 452 a8, 609 b8, 459 b13). 2) genfødt; som den, der er nyfød aff Gud til et nyt leffnit. RsH a 7; saa sig nyfødt an udi de unges blood. Wiel XI. 475. Jf nysf. ndf.Nygammel, to. ny, som udgives for gammel; met saadan nygamle falske paafund staar opbygd paffuelig sæde. VdP 34v.Nygift, to. (fsv nygipter) i nuv. bet.; SmdL 106 (u. neogamus); TkH 11 (ovf. V. 303 b12); ny-temd hest, ny-gift kone og ny-gjord studenter ere 3 stolte ting. PSO I. 121.Nygiven, to. (fsv nygivin) nylig givet; dette nygjorde gierde og ny-given lov. HenrW II. 63. Nygjort, to. (sv nygjord) nylig dannet; dem siger Rydsland tak for den nygiorte fred. AB II. 434; HenrW II. 63; PSO I. 121 (ovf. s 752 b51).Nygrot, to. nylig voxet; en halff skieppe ny-groede erter. åb Brev 27/7 1668.Nygærrighed, no. begærlighed efter nyt; uden hand vilde giøre det aff lyst oc nygierighed. GOD 62.Nyhuggen, to. nylig tilhuggen; min farve seer mand paa ny-huggen marmor - steen. OR II. 78. Nykronet, to. nylig kronet; Raun 82 (ovf. V. 216 b38).Nymåne, no. (sv nymåne) i nuv. bet.; Thms b 2 (ovf. I. 697 a4); Deb 36 (ovf. V. 329 a47). Nyplantet, to. (fsv nyplantadher) nylig plantet; Wallensbek 13 (ovf. II. 411 b10); ny-plandted vijnstok ey saa meget kan aftage som ved den skade-hiord. Raun 46.Nysamlet, to. nylig forenet (viet); Wiel IV. 2 (ovf. V. 220 a29). Jf samle 2).Nyskudt, to. nylig skudt frem; pampinus, nyskut tæn. Etym 867. Nytal, no. = gyldental (V. 391 a17); BrunsmK 48 (ovf. V. 736 b28).Nytæmt, to. nylig tæmmet; PSO I. 121 (ovf. V. 752 b50).Nyudgangen, to. nylig udkommen; RFII 328 (ovf. IV. 557 b48).Nyår, no. (fsv nyar) i nuv. bet.; Wallensbek 26 (ovf. I.* 11 b u. alderstigende); blæsis ny-aar ind. HiørK h 11; – nytaar. NL 100422. Nyårsaften, no. i nuv. bet.; Birch 465 (ovf. u. diskantkor).Ny(t)årsdag, no. (fsv nyarsdagher) i nuv. bet.; nyaarsdagh, i then dagh begynnes aaret. HS 19620; theth skedhæ sek om en ny aarsdagh. Rkr* v 3354 (= nyt. Rkr l 3v); 2 og 3 juledag, nyaars dag (1632). RdKl III. 223; – (1539). RdKl I. 64; HvfB h 3 (ovf. II. 686 b27, 510 b36); Steph I. 28 b.Ny(t)årsgave, no. i nuv. bet.; giwe hwer annen nyaars gawæ pa thenne dag. HS 19622 (= sv nyars gaffua. s 37322); denne ny - aars gafves u - forbigengelige brug. Wallensbek 19; – strena, nyt aars gaffue. MP 83; Etym 1245; Steph I. 234 a. Nytårsskænk, no. = frgd. o.; med nyt-aars skienk opretter hand. Helt 124. Jf skænk (III. 855 a33).Nyårsværk, no. arbejde ved et nyt år; Wallensbek 26 (ovf. I.* 16 a u. angribe).Ny, no. (isl ný) nymåne; ÆdS 69 (ovf. I. 109 b5), mulig = nu, jf isl ný, bio.; se ovf. III. 252 b16-20. Jf blå-, medel- (V. 707 a42), mikkelmis-, prikke-, tordny.Nyhed, no. (sv nyhet) i nuv. bet.; udi boe har nyheds syge sted. SortH b 2; – NL 1049 (u. novitas).Nylig, to. (isl nýligr) ny (udyrket); den beste jord er nyllig eller giødt landt (1601). NkS 351d (4°) m 4v-5; – nylig værende; Hex 232 (ovf. IV. 335 b51). – Som bio.; RD III. 12112 (ovf. II. 256 b45); CP V. 12620 (ovf. III. 243 a38); SmdLb III. 10 (ovf. V. 229 b15); – HS 55 (IV. 176 a44); – som meg er nyliss fortaaldt. LthÆ a 2; men nv nyless haffver jeg sport (1532, Fr Jessen).Nysfød, to. = nyfød(t) 1) (V. 752 b38); Holtzm 66 (ovf. u. fersk (gærning)).Nysmælket, to. nylig havende fåt m. (i brystet); gaar saa til en nysmelked amme. DP 9. Vis mere +