OdelOdel, no. selvejendom; ville brødre skifte sig deris odel imellem. Chr. IV. N. L. odelsbalk. kap. 2; er mand oc quinde lige nær baaren til odel. sst.; om odelsarving er uden lands ..... da maa hand løse odelet inden aar og dag. Chr. V. N. L. 5-3-4. Efter Osterssøn Weylle, Gloss. 582 (og Moth) jord der i 30 år har været i samme slægt. Vel egenlig kun norsk ligesom flere af flgd. sammensætn. Smlgn. isl. óƀal.Odelsarving, no. arving til odel. Se frgd. o.Odelsberettiget, to. ved slægtskab berettiget til odel; gaarden bortfæstis til den nermest odels berettigede. Forordn. 30/4 1692. § 28.Odel(s)bonde, selvejer; tilkallis en bwrgemestere til forne kaar och two odelbøndher aff Jwtlandh (1436). Geh. Ark. årsb. II. 36; XII ridderæ, swæne, fryborne men ok odhelbønder (1458). S. R. D. VI. 184; et pergamentz-breff, som goede mendt med odelbønder udgiffuitt haffde (1587). Rosenv., Gl. D. IV. 105; – Suhm, Saml. II. 3. 111 (se ovf. u. lejlændingsbonde); er det en odelsbonde, som selv besidder den gaard. Forordn. 30/4 1692. § 28. Smlgn. Söderwall: odholbonde; Lund: oþ;olbonde samt adelbonde ovf. (N. M. Petersens sst. omtalte opfattelse også trykt i Saml. Afhdl. III. 289).Odelsbrev, no. adkomstbrev til odel; skal hand det giøre met lowlig odels breffue. Chr. IV. N. L. odelsbalk. kap. 6, 5. Se også u. odelsjord. Smlgn. Fritzner2: óƀalsbref.Odelsbåren, to. født med ret til odel; vil nogen sin odelsjord sælge, da skal hand stævne til tinge alle dennem, som vidis at være odelsbaarne der til. Chr. V. N. L. 5-3-1. Smlgn. isl. óƀal(s)borinn samt bære 6) ovf. Odelsbåren, to.; hand vilde giøre alle bønderne odelsborne oc gifue dennem sin odal oc eigendom igien. ClS 67 (= isl oƀalborna. Jónssons udg. I. 166); – Fdg 14/1 1771 (ovf. IV. 816 b29). Odelsejer, no. = odel(s)bonde; odels godset eller self eyer-gaardene, saa mange af deris egne odels-eyere besiddis. Forordn. 30/4 1692. § 9.Odelsfri, to. med fuld rådighed over; jeg har mig derfra undslaget, hvis hand som et laan behaget odelsfri at kalde hiem. Psalmedigtn. I. 389 a.Odelsgods, no. = odel; om faderen lader odelsgods eller andet jordegods efter sig. Chr. V. N. L. 5-2-63; udlæggis noget odelsgods i bøder. sst. 5-3-9; odels godset eller self-eyergaardene. Forordn. 30/4 1692. § 9; odels gods, erbliches landgut. v. Aphelen, Ordb. I. 452 b. Odelsjord, no. = odel; alle de odels iorder, som mand aff rette eyere bekommer. Chr. IV. N. L. odelsbalk. kap. 6; vil nogen kiende de iorder at vere giffuen aff hans odels iorder oc lowligen met sande odels breffue kand det beujse. sst. kap. 4; vil den, som lovbød sin odelsjord, ikke sælge den til den odelsmand. Chr. V. N. L. 5-3-6; sst. 5-3-1 (se ovf. u. odelsbåren). Smlgn. Fritzner2: óƀalsjörƀ.Odelskøb, no. køb af odel; om odelskiøb og løsning. Chr. V. N. L. 5-3.Odelsmand, no. 1) en odelbåren mand; odelsmand er nest til at besidde den iord, hand eyer laad vdi. Chr. IV. N. L. landslejeb. kap. 14; ville de andre odelsmend icke leye hannem deris part. sst.; sst. odelsb. kap. 5 (se u. odelsslægt ndf.); kommer odelsmand og vil kiøbe jorden. Chr. V. N. L. 5-3-5; Moth. Smlgn. isl. óƀalsmaƀr. 2) = odelbonde; huer iord egen odelsmand maa hugge paa sit eget. Chr. IV. N. L. landslejeb. kap. 50; hand ej i Norge fand saa høj en odelsmand, hand torde jo hans kone begjære strax at laane. Kæmpebog. 463; Moth. Smlgn. Schlyter: oþ;als maþ;er. Odelsregning, no. reglen for slægtskabs ret til odel; huis frj gods maa komme til neste odelsmand effter odelsregning. Chr. IV. N. L. arvebalk. kap. 7.Odelsret, no. ret til odel; skal det dog ey giøre ham eller hans arfvinger nogen præjuditz udi anden deris tilkommende odels-ræt. Forordn. 30/4 1692. § 28; odelsret, erbrecht eines landguts. v. Aphelen, Ordb. I. 452 b.Odelsskifte, no. skifte af odel; vdskiffte huer sin anpart, som lowen siger om odels skiffte. Chr. IV. N. L. landslejeb. kap. 20; den samme maade, som nu om odelsskifte sagt er. Chr. V. N. L. 5-2-68. Smlgn. Fritzner2: óƀalsskipti. Odelsslægt, no. en odelsbåren slægt; at haffue verit hans frender laugbøden, baade odelsmand oc odelsslegte. Chr. IV. N. L. odelsbalk. kap. 5.Odelvej, no. almindelig vej; (1500). V. Simonsen, Odense. II. 1. 69 (se ovf. u. lej(d)). Smlgn. adelveg ovf.Odelsvidne, no. vidne om odelsret; dernest fremføre sine odels vidne, lowfaste folck. Chr. IV. N. L. odelsbalk. kap. 5; da maa sagsøgeren dog lade bære sine steffne vidne oc sine odels vidner. sst. Smlgn. Fritzner2: óƀalsvitni.Odelsgrund, no. selvejergrund; (1643). Rsv* IV. 507 (ovf. u. afføre 1)).Odelsetisdag, no. 4. tirsdag efter påske; BrunsmK 195 (ovf. IV. 415 b30). Vis mere +