OldOld, no. fælles jord, overdrev; the iordmwn paa marckenn, som hedher Lowsøre eller Holbeckis ooldh (1549). N. D. Mag. I. 94; eenn oldt, offverdrefftt och fellitt, som uti lanng thidt icke haffver veritt indthagett eller brugtt anderledis endt thill fedrefft (1562). Rosenv., Gl. D. II. 316; fremmedt queeg, som jndladis paa forne olldt (1598). Geh. Ark. årsb. III. till. 79. Smlgn. isl. völlr; Ihre, Gloss. II. 1032: wall; Rietz: oll (u. vall) samt vold ndf. Jvfr. til bortfaldet af forlyden: isl. völr = nuv. ol (se Højsgaard, Gramm. § 104; E. Jessen, Etymol. Ordb.: ol samt vol ndf.); Varming. § 94.Oldfælled, no. = old; disse havde indgrøftid deris oldfellid, Secher, Rettertings D. (1595-1604); 509.Oldjord, no. = old; de (ɔ: vilde gulerødder) vaaxe gierne paa old iord oc agre, som ligge wsaade. H. Smid, Lægeb. VI. 56v.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag